PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

Pesticider og Genteknologi

J.nr. 001-12649

17. marts 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 18. februar stillet følgende spørgsmål nr.

302 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per

Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 302 (alm. del)

Af rapporten "Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og

eksponeringsrisiko for rovdyr" (Bekæmpelsesmiddelforskning nr. 159, 2015)

fremgår, at rovdyr i Danmark udsættes for en massiv eksponering for rottegift

(anti-koagulante rodenticider) fra bekæmpelse af gnavere. Giften virker ved at

gnaverne dør af indre blødninger. Giften akkumuleres i leveren hos ikke-

måldyrene og har dermed også dødelig effekt hos dem, selvom eksponering sker

over længere tid. Der er i 2011 indført forbud mod brugen af et af giftstofferne

i skovbruget, i juletræsproduktionen, ved fodringspladser for jagtbart vildt og

lignende, men rapporten påviser, at dette kun har haft ringe effekt på de negative

følgevirkninger for de øvrige dyr. Heller ikke kravene om, at giftstofferne

anvendes på en måde, så eksponering af ikke-måldyrene minimeres,

f.eks. at døde gnavere skal indsamles, har mærkbar effekt. Rapporten påpeger,

at forgiftede mus, der er eksponeret ved rottebekæmpelse i foderkasser i

og omkring bygninger, kan være en væsentlig kilde til sekundære forgiftning af

rovdyr.

– Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i

skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i forekomsten

eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder?

– Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes

bestandsstatus?

– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen

af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved

vildtfodringspladser stoppes?

– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der

med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af

bygninger med rodenticider i landområder?

– Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant

reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i landområder

og med hvilke effekter?

– Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse

helt kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en

sådan ændring?

Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K

Tlf. 72 54 40 00 • Fax • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til

giftstoffer, så disse på sigt kan udfases?

– Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og

måden gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion

af rottegift i rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler?

– Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter

hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og

altid kun bruges efter hensigten?

– Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at

midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler?

Svar

– Kan ministeren bekræfte, at restriktionen i 2011 af brugen af bromadiolon i

skove, juletræer og andre steder ude i naturen ikke har ført til et fald i

forekomsten eller koncentration af rodenticider i husmår og ilder?

Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser:

I forskningsprojektet sammenlignes fund af den type rottegifte, der kaldes

antikoagulante rodenticider (som f.eks. bromadiolon), i ilder og husmår indsamlet

i perioden 1999-2004 med fund i dyr indsamlet i 2012-2013. Resultaterne viser, at

koncentrationen af rodenticider var højere i husmårer indsamlet før 2005 end i

husmårer indsamlet efter 2011, mens koncentrationen i ilder ikke har ændret sig

over tid. Forekomsten af rodenticider i rovdyrene i de to indsamlingsperioder er

for ildere hhv. 98 % og 100 % og for husmår 93 % og 97 % og adskiller sig ikke

signifikant. Resultaterne kan umiddelbart tolkes som en indikation på, at de

restriktioner på rottebekæmpelsesområdet, der blev indført i 2011, ikke har haft en

indvirkning på den sekundære forgiftning af rovdyr.

Miljøstyrelsen vurderer dog, at de forskellige tiltag, der blev indført i 2011 på

rottebekæmpelsesområdet, ikke kan forventes at have haft en fuld effekt allerede

nu, idet flere af tiltagene endnu ikke er fuldt ud gennemført (se besvarelse af spm.

H).

Endelig kan det ikke udelukkes, at der kan være en eventuel ulovlig anvendelse af

midlerne, f.eks. at private bekæmper rotter med antikoagulanter, eller at midlerne

ikke bruges i overensstemmelse med vilkårene fra godkendelsen, og det kan have

indflydelse på forekomsten af sekundær eksponering. Se svar på spm. I og J for

redegørelse af kontrol og tilsyn med brugen af rodenticider.

– Vil ministeren afdække betydningen af den udbredte forgiftning på rovdyrenes

bestandsstatus?

En undersøgelse af forgiftningen på bestandsstatus for de rovdyr, som er omfattet

af rapporten ”Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus og

eksponeringsrisiko for rovdyr”, vil ifølge DCE, Århus Universitet, være meget

omfattende. Det skyldes, at der er tale om arter, hvor der kun er et begrænset

kendskab til de faktorer, der regulerer bestanden, hvor bestandsudviklingen er

ukendt, og hvor der ikke i dag findes en overvågning af arterne. Det er muligt at

bestemme betydningen af eksponeringen for de undersøgte dyr, som det fremgår

af rapporten, men der er mange parametre, der spiller ind på hele bestandens

udvikling. Derfor er der ikke planer om at afdække betydningen af forgiftningen på

bestanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som opfølgning på rapporten ”Spredning af anti-koagulante rodenticider med mus

og eksponeringsrisiko for rovdyr” vil Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen fokusere på

tiltag, der kan nedbringe den sekundære forgiftning af rovdyr, altså nedsætte

risikoen for at rovdyr forgiftes via deres byttedyr (se svar på punkt H).

– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, hvis brugen

af alle rodenticider i skove og andre steder ude i naturen, f.eks. ved

vildtfodringspladser stoppes?

Jeg har spurgt Miljøstyrelsen, som oplyser:

Når der udføres bekæmpelse med rodenticider i et område udsættes stort set alle

gnaverarter (altså både rotter, husmus og andre gnavere som f.eks.

studsmusearter) i det pågældende område for forgiftning, som efterfølgende kan

føre til sekundær eksponering af rovpattedyr, ugler og rovfugle. Ved brug af

rodenticider i åbent land udsættes et større antal gnaverarter for eksponering og

mulig optagelse end tilfældet er ved brug af midlerne i og omkring bygninger, hvor

det typisk vil være rotter og husmus, der spiser af giften. Studsmusearter som

rødmus og markmus er byttedyr for mange rovpattedyr, ugler og rovfugle.

Et forbud mod brug af rodenticider i åbent land, vurderes derfor at have en

reducerende virkning på forekomsten af sekundær forgiftning for rovdyr i disse

områder.

Miljøstyrelsen har dog siden 2011 kun godkendt antikoagulante rodenticider til

brug i og omkring bygninger. Der er i dag et enkelt godkendt produkt, hvor brug i

det åbne land er tilladt frem til den 30. juni 2015.

Da der herefter ikke vil være godkendt brug af antikoagulante rodenticider i det

åbne land, vil et generelt forbud ikke gøre en forskel i praksis.

– Hvilken effekt vil det have på forekomsten af rodenticider i rovdyr, såfremt der

med nye regler sikres en markant reduktion i behandlingshyppigheden af

bygninger med rodenticider i landområder?

Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser:

Hyppigheden i anvendelsen af antikoagulanter falder i forbindelse med, at det er

præciseret i godkendelserne af antikoagulanterne siden 2011, at de ikke må

anvendes til permanent bekæmpelse af rotter og mus. Det er fra i år blevet

præciseret, at dette blandt andet dækker forebyggende brug..

Det er vigtigt med en effektiv bekæmpelse af rotter over kortere perioder, fordi det

vil nedbringe den samlede giftmængde, der anvendes. Den nye vejledning i

forebyggelse og bekæmpelse af rotter beskriver hvordan. Mindre gift i rotter og

mus vil, alt andet lige, medføre en mindre risiko for sekundær forgiftning af

rovdyr.

Med ændringen af rottebekendtgørelsen i 2012 er der indført en resistensstrategi.

Resistensstrategien skal sikre, at det svageste aktivstof anvendes først. De svageste

aktivstoffer har en kortere halveringstid i kroppen end de stærkeste. Det betyder

igen mindre gift i rotter og mus og derved vil færre rovdyr, via sekundær indtagelse

af giften, få en dræbende koncentration af giftstoffet i kroppen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis behandlingshyppigheden nedsættes i og omkring bygninger uden andre

kompenserende tiltag, er der risiko for en vækst i forekomsten af rotter og mus.

Flere rotter og mus vil medføre et øget behov for bekæmpelse, så det er derfor

afgørende at regler, der lægger begrænsninger for behandlingshyppigheden

suppleres med tiltag, der på anden vis kan forebygge en vækst i bestanden af rotter

og mus.

Rottebekendtgørelsen styrker den forebyggende indsats mod rotter. Efterhånden

som den forebyggende indsats får en effekt på rottebestanden, forventes

behandlingshyppigheden i og omkring bygninger i landzonen at falde.

– Hvilke metoder og regler kan tages i anvendelse for at sikre en markant

reduktion i behandlingshyppigheden af bygninger med rodenticider i

landområder og med hvilke effekter?

Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser:

Grundlæggende er der to typer af tiltag til reduktion af anvendelsen af

rodenticider. De primære tiltag begrænser direkte anvendelsen af rodenticider,

såsom forbud mod permanent udlæggelse og fastlæggelse af et maksimalt antal

bekæmpelser pr. år. Disse kan, som beskrevet ovenfor, ikke stå alene, hvis der

samtidig skal sikres en effektiv bekæmpelse af rotter. Derfor skal der suppleres

med andre tiltag, der forebygger forekomsten af rotter og derved nedsætter

behovet for rodenticider. Der er i den nuværende regeringsperiode allerede

gennemført en række relevante tiltag af begge typer, som uddybes i svaret til spm.

– Findes der metoder, der helt kan erstatte brugen af giftstofferne, så disse helt

kan udfases, og hvilke forudsætninger og konsekvenser vil være knyttet til en

sådan ændring?

Jeg har spurgt Naturstyrelsen, som oplyser:

Antikoagulanter er uhyre effektive mod rotter, bl.a. fordi de er langsomt virkende,

og rotterne derfor ikke afskrækkes fra at æde dem. Skulle der findes alternative

giftstoffer (med mindre risiko for sekundære forgiftninger) vil den helt store

udfordring være at få rotterne til at æde så meget gift, at de dør af det. Der er ikke i

dag andre giftmidler på markedet, som alene kan sikre en effektiv

rottebekæmpelse.

Alternativet til rottebekæmpelse med gift vil derfor være bekæmpelse med fælder

(mekaniske og elektroniske). Desværre kan rotter være meget vanskelige at fange,

så det er tvivlsomt, om brug af fælder alene kan sikre en effektiv bekæmpelse.

Rottebekæmpelse uden gift vil uden tvivl kræve længere tid til bekæmpelsen,

medføre ekstraomkostninger til anskaffelse og vedligeholdelse af fælderne, samt

betyde, at bekæmperen skal bruge flere tilsynsbesøg på den enkelte ejendom for at

tilse fælderne. Rottebekæmpelse uden gift vil derfor, med al sandsynlighed, være

væsentlig mere omkostningstungt.

Effektiviteten af rottebekæmpelse alene ved hjælp af fælder er ikke tilstrækkelig

dokumenteret og udgør derfor næppe et realistisk alternativ til anvendelsen af

antikoagulanter. Se i øvrigt sidste del af svaret på spørgsmål G vedrørende

partnerskab om giftfri rottebekæmpelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Hvordan vil ministeren sikre, at der forskes og udvikles alternativer til

giftstoffer, så disse på sigt kan udfases?

Det er allerede i dag muligt at søge om forskningsmidler under Miljøministeriets

bekæmpelsesmiddelsforskningsprogram.

I regi af Miljøministeriets Miljøteknologisk Udviklings-

og Demonstrationsprogram (MUDP) er der fra 2012 annonceret støtte til

virksomheder, der vil udvikle og demonstrere nye teknologier, der reducerer eller

erstatter brugen af biocider inkl. rottegifte. Dette forventes også at blive tilfældet i

2015, idet prioriteringerne af MUDP midlerne forventes afsluttet i første halvdel af

marts.

Miljøministeriet sonderer pt. i regi af MUDP mulighederne for at få etableret et

partnerskab mellem forskningsinstitutioner, skadedyrsbekæmpere og producenter

af fælder med det formål at udvikle og demonstrere nye metoder til giftfri

rottebekæmpelse. I oplægget til partnerskabet foreslås, at der skal arbejdes med at

dokumentere, om effekten af giftfri bekæmpelse kan sammenlignes med den

traditionelle bekæmpelse med antikoagulanter.

– Hvilke ændringer vil ministeren gennemføre i brugen af giftstofferne og måden

gnaverbekæmpelsen udføres på, så der sikres en markant reduktion af rottegift i

rovdyr og andre ikke-måldyr, som f.eks. rovfugle og ugler?

Der er i denne regeringsperiode allerede gennemført en række tiltag, dels til

reduktion af anvendelsen af rodenticider og dels til forebyggelse af behovet for at

anvende antikoagulanter.

Miljøstyrelsen godkender allerede i dag kun antikoagulante rodenticider til brug i

og omkring bygninger og kun til anvendelse af autoriserede professionelle

bekæmpere. Miljøstyrelsen har også udarbejdet en definition af ”i og omkring

bygninger”, således at det er klart defineret, hvor der må finde bekæmpelse sted.

Det forbud mod permanent bekæmpelse med rodenticider, der er indarbejdet i

godkendelser givet siden 2011, er blevet præciseret og bruges fremadrettet i

godkendelserne af de konkrete produkter, således at forebyggende brug i

sikringsordninger omkring bygninger forhindres. Desuden arbejder Miljøstyrelsen

på en vurderingsvejledning for rodenticider primært henvendt til professionelle

bekæmpere, som beskriver de fremadrettede rammer for godkendelserne af

rodenticider og forklarer, hvilke anvendelsesområder og anvendelsesmetoder

godkendelserne kan dække, og hvordan disse vilkår skal forstås i praksis.

Aktivstofferne i rodenticiderne godkendes på EU-plan, mens Miljøstyrelsen

foretager risikovurdering og godkender de enkelte midler indeholdende

antikoagulante rodenticider i Danmark. Antikoagulanternes godkendelser er alle

under revurdering i EU i øjeblikket. I den forbindelse skal der foretages en

risikovurdering af aktivstofferne, inden der kan tages stilling til, om godkendelsen

af de enkelte antikoagulanter kan blive fornyet. Arbejdet forventes at være færdigt

senest ved udgangen af 2016.

Når aktivstofferne er blevet vurderet, skal der tillige foretages en sammenlignende

vurdering af ansøgte produkter med det pågældende aktivstof. Derfor skal alle

rodenticider på det danske marked have fornyet deres godkendelser inden for en

årrække og senest i 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der arbejdes derudover løbende med en fokusering af Naturstyrelsens

overordnede tilsyn, sådan at det i højere grad understøtter kommunernes ansvar

for at føre tilsyn med overholdelse af reglerne for rottebekæmpelse herunder

bekæmpernes korrekte anvendelse af rodenticider.

Der er lanceret en ny rottedatabase i 2015, som opdateres løbende (til og med 2014

findes der kun årlige indberetninger). Databasen vil fremover styrke

datagrundlaget for kommunernes tilsyn, og forbedre Naturstyrelsens muligheder

for at reagere på aktuelle problemstillinger i rottebekæmpelsen herunder

problemer med anvendelsen af rottegift.

Med rottebekendtgørelsen er der lagt øget vægt på forebyggelsen af rotter, hvilket

alt andet lige vil medføre mindre risiko for sekundære forgiftninger hos rovdyr (jf.

svar på spm. D).

Rottebekendtgørelsens krav om udarbejdelse af kommunale handlingsplaner vil

styrke fokus på den gode forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Det kommunale tilsyn med ejendomme i landzonen og landbrugsejendomme i

byzone fokuseres (intensiveres) mod ejendomme med konstaterede

rotteproblemer. Rottebekendtgørelsen indfører tillige tvungen autorisation af alle

rottebekæmpere. Dette vil højne uddannelsesniveauet og dermed sikre, at der i

bekæmpelsen tages det størst mulige hensyn til det omgivende miljø.

Overgangsbestemmelser i bekendtgørelsen betyder, at den fulde effekt af disse

omlægninger først vil kunne forventes tidligst sommeren 2015.

På denne baggrund vurderes det derfor ikke, at der umiddelbart er behov for

yderligere tiltag, før virkningen af de nævnte tiltag er slået igennem.

–

Hvordan vil ministeren sikre, at bekæmpelsesmidlerne anvendes efter

hensigten f.eks. ved effektivt tilsyn af, at midlerne ikke bruges forebyggende og

altid kun bruges efter hensigten?

Da det kun er personer med autorisation fra Naturstyrelsen til at bekæmpe rotter,

som kan købe og anvende de af Miljøstyrelsen godkendte rottegifte, må indsatsen

om korrekt brug kanaliseres imod dem med information, som gør dem i stand til

at holde sig indenfor kravene for anvendelse. Hvis Miljøstyrelsen bliver

opmærksom på, at reglerne ikke overholdes, vil ulovligheden blive sanktioneret.

Som beskrevet under svaret på spm. H er der med rottebekendtgørelsen indført et

krav om, at alle bekæmpere har en autorisation. Kommunerne er forpligtet til føre

tilsyn med, at rottebekæmpelsen i kommunen sker i overensstemmelse med

reglerne. Naturstyrelsen kan ved grove eller gentagne brud på reglerne fratage

bekæmperen sin autorisation.

Naturstyrelsen har netop udgivet en vejledning i forebyggelse og bekæmpelse af

rotter, som bl.a. beskriver den korrekte anvendelse af rottegift. Det vil yderligere

bidrage til, for det første at rottebekæmpere anvender rottegift efter reglerne, og

for det andet, at kommunen fører et korrekt tilsyn med rottebekæmperne.

– Hvem er tilsynsmyndighed, og hvordan og hvor ofte udføres tilsyn med at

midlerne bruges i overensstemmelse med gældende regler?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg har spurgt Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen, som oplyser:

Kommunerne er tilsynsmyndighed i forhold til de firmaer og enkeltpersoner, der

er autoriserede til at arbejde med rottebekæmpelsen både i private

sikringsordninger og indenfor den kommunale rottebekæmpelse. Det er ydermere

i rottebekendtgørelsen fastslået, at kommuner, som har valgt at udlicitere arbejdet

med rottebekæmpelsen i kommunen til et privat firma, skal føre tilsyn med, at

bestemmelserne i den indgåede kontrakt overholdes.

Der er ikke i lovgivningen fastsat nogen eksakt frekvens for tilsynet med

rottebekæmpelsen, men i vejledningen til bekendtgørelsen fastslås det, at et

regelmæssigt tilsyn med kommunens leverandør af rottebekæmpelse er

nødvendigt.

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne lever op til sine forpligtigelser i

forhold til at sikre en effektiv rottebekæmpelse. For Naturstyrelsens

vedkommende har der været tale om en årlig kontrol af kommunerne i forbindelse

med deres årlige indberetning. Herudover føres tilsyn med kommunens

sagsbehandling i forbindelse med klager. Med den nye database, som sikrer en

løbende opdatering af datagrundlaget, vil det være muligt også at reagere på

baggrund af aktuelle problemstillinger.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med markedsføringen og

anvendelsen af rottebekæmpelsesmidler. Kontrollen med markedsføring og

opbevaring føres hos forhandlerne og skadedyrsbekæmperne. Kontrollen føres ud

fra en risikobaseret tilgang, hvor kontrollen prioriteres der, hvor der er en risiko

for overtrædelser. Kontrollen med anvendelsen på selve lokaliteten for

bekæmpelsen foretages af Kemikalieinspektionen ved at følge op på de

indberetninger Kemikalieinspektionen modtager, dels fra NaturErhvervstyrelsen

(18 sager i 2014), som fører tilsyn hos jordbrugerne og her registrerer, at der

opbevares og anvendes midler på en ulovlig måde, og dels fra kommunerne (2

sager i 2014), når de ved deres tilsyn registrerer, at midlerne opbevares eller

anvendes ulovligt.

Kirsten Brosbøl

Claus Torp