Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-1378
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
294 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 294 (alm. del)
Er den danske regering enig med den svenske regering i, at REACH ikke er til
hinder for, at landene nationalt må indføre nationale forbud, så længe der ikke
findes fælles EU-regler?
Der henvises til rapporten "Förslag till utfasning av fortplantningsstörande och
hormonstörande ftalater i Sverige" fra 2014 fra den svenske
Kemikalieinspektionen (side 120).
Svar
Miljøministeriet har, bistået af Justitsministeriet, haft en grundig dialog med
Kommissionen om rækkevidden af harmoniseringen af REACH med hensyn til
begrænsninger for fremstilling, markedsføring og anvendelse af stoffer som sådan,
i en blanding eller i en artikel og den tilknyttede begrænsningsprocedure,
herunder i lyset af den såkaldte Lapin-dom.
Miljøministeriet er på den baggrund enig med den svenske regering i, at såfremt
en påtænkt national regulering ikke falder inden for det harmoniserede område i
REACH, vil det under visse omstændigheder være muligt at indføre national
regulering af et kemisk stof. Det er derfor et spørgsmål om i hvert enkelt tilfælde
konkret at vurdere, om den påtænkte nationale regulering berører et område, som
er harmoniseret i REACH. Miljøministeriets dialog med Kommissionen, herunder
i lyset af Lapin-dommen, har også gjort det tydeligere, at det område, som REACH
harmoniserer, er større end tidligere antaget og herunder, at proceduren for at
foreslå nye begrænsninger for kemiske stoffer, for hvilke REACH bilag XVII
indeholder begrænsninger, er harmoniseret. Jeg vil uddybe disse forhold ved
besvarelsen af spørgsmål 1-14 til beslutningsforslag B60.
Endelig bemærker jeg, at de svenske myndigheder afslutningsvist i den juridiske
bedømmelse konkluderer, at det kan påvirke mulighederne for at begrunde et
nationalt forbud mod et stof eller en anvendelse, hvis det under REACH processen
vurderes, at der ikke foreligger en uacceptabel risiko. Så på trods af, at de svenske
myndigheder generelt vurderer, at der kan indføres nationale begrænsninger, hvis
traktatens regler om frihandel i øvrigt er opfyldt, så udtrykkker den svenske
vurdering altså tvivl i lige præcis den situation, som vi befinder os i mht. ftalater,
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk