Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-1378
6. marts 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
292 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 292 (alm. del)
Hvilke stoffer er blevet reguleret, mærket eller udfaset henholdsvis nationalt i
Danmark og via EU siden 2010 under henvisning til forsigtighedsprincippet?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til: ”Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der på miljøområdet
siden 2010 er reguleret, mærket eller udfaset kemiske stoffer i Danmark eller EU
specifikt under henvisning til et forsigtighedsprincip. Styrelsen har heller ikke
kendskab til, men kan dog ikke udelukke, at der eksempelvis i andre EU-lande er
gennemført national regulering, hvor et forsigtighedsprincip i større eller mindre
grad er indgået i begrundelsen for at indføre den pågældende regulering. På andre
områder har styrelsen kun kendskab til, at der i Danmark på fødevareområdet blev
indført et forbud mod bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til børn i 2011.
Dette forbud blev indført på grundlag af en beskyttelsesklausul i
fødevarekontaktmaterialeforordningen.
REACH-forordningen bygger i henhold til sin formålsbestemmelse på
forsigtighedsprincippet, og siden 1. januar 2010 er der henset hertil optaget 148
stoffer på kandidatlisten. I samme periode er 31 af stofferne på kandidatlisten
endvidere optaget på listen over stoffer, der kræver godkendelse (REACH bilag
XIV). Endelig er der i perioden foretaget en række ændringer af REACH bilag XVII
om begrænsninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af
stoffer. I nogle tilfælde er der føjet nye stoffer til bilaget, mens
anvendelsesområdet for en eksisterende begrænsning i andre tilfælde er udvidet.
At REACH bygger på forsigtighedsprincippet betyder også, at virksomhederne selv
skal tage ansvar og sikre, at kemikalierne anvendes på sikker vis – også i de
tilfælde, hvor der ikke er specifik regulering.”
Som det fremgår, sker der meget inden for REACH med henvisning til
forsigtighedsprincippet. Jeg er dog af den opfattelse, at det godt kan gå hurtigere,
end det gør i dag. Jeg har derfor samlet syv andre lande, og sammen lægger vi pres
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk