PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Kemikalier

J.nr. 001-12599

Ref. pehsc

Den 23. februar 2015

Notat om status for og resultater af arbejdet med kortlægning af

og strategier for stofferne på listen over uønskede stoffer

Miljøstyrelsen har gennemført faglige kortlægninger af samtlige stoffer på listen

over uønskede stoffer (LOUS). Kortlægningerne omfatter indsamling af alle

tilgængelige oplysninger om stoffernes anvendelse, regulering, miljø- og

sundhedsmæssige risici samt evt. alternativer.

På baggrund af de gennemførte kortlægninger har Miljøstyrelsen udarbejdet

strategier, der skal håndtere de udfordringer, der er identificeret i

kortlægningerne. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt udarbejdet strategier

for 29 af de i alt 40 stoffer på LOUS. I vedlagte bilag 1 redegøres mere udførligt for

status og resultater af de tiltag, der er gennemført for at håndtere strategiernes

udfordringer for de 29 stoffer, hvor implementeringen er sat i gang. Tiltagene er

rubriceret i følgende kategorier:

A. Indspil til EU’s regulering

Denne kategori omfatter hele den store mængde af tiltag, der retter mod at

foretage danske indspil til EU’s regelværk. Kategorien omfatter derfor både indspil

til anvendelsesbegrænsning under REACH, produktlovgivninger og klassificering

(CLP). Dertil kommer indspil til EU’s stofvurderingsprogram, hvor Danmark i

2015 og 2016 skal stå for vurderingen af LOUS-stofferne BADGE, phenol, TBBPA,

TCPP. Der er som opfølgning på strategierne iværksat i alt

30 initiativer

inden

for denne kategori.

B. National regulering

Denne kategori omfatter udarbejdelse af tiltag rettet mod det danske regelværk i

form af anvendelsesregulering, mærkningsforpligtigelser og udarbejdelse af

kriterier og grænseværdier, der udmønter denne regulerings grundlag. Inden for

denne kategori er der som opfølgning på strategierne iværksat i alt

3 initiativer

om kriterier for specifikke LOUS-stoffer i havsediment, jord og drikkevand.

C. Vidensopbygning

Hovedparten af LOUS-bevillingens projektmidler er gået til en meget bred buket af

vidensopbygningsprojekter, der retter sig mod alt fra yderligere kortlægning af

anvendelser og alternativer til forskellige typer af undersøgelser af miljø- og

sundhedsmæssige risici, der kan understøtte de danske indspil til EU’s regelværk.

Som opfølgning på strategierne er der iværksat i alt

22 initiativer

inden for

denne kategori. Rapporterne udgives løbende af MST som Miljøprojekter.

D. Information

Kategorien omfatter de projekter, der retter sig mod at informere forskellige

målgrupper om håndtering af specifikke kemiske stoffer eller om at undgå

produkter med uønskede stoffer. Som opfølgning på strategierne er der iværksat i

alt

2 initiativer

inden for denne kategori om kviksølv og methanol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E. Kontrol

Kategorien af kontrolinitiativer omfatter de tiltag, der er taget for at følge op et evt.

behov for kontrol af overholdelse af kemikaliereglerne, der er blevet identificeret i

forbindelse med kortlægningerne. Inden for denne kategori er der som opfølgning

på strategierne iværksat i alt

3 initiativer

om den specifikke anvendelse af

stofferne NPE, TDI og DMF i forbrugerprodukter.

F. Tilskud og partnerskaber

Kategorien omfatter tilskud til virksomheders udviklingsprojekter og etablering af

offentlig/private partnerskaber. Disse projekter er finansieret gennem den

nuværende MUDP-ordning, hvor tilskuddene på kemikalieområdet i vidt omfang

har været koordineret således, at disse har understøttet udviklingen af alternativer

til specifikke LOUS-stoffer. Som opfølgning på strategierne er der iværksat i alt

initiativer

inden for denne kategori.

Koordination med tilgrænsende ressortområder

Der har ved udarbejdelsen af både kortlægninger og strategier været anlagt en

bred miljø- og sundhedsmæssig vinkel på de risici brugen af kemikalierne skaber

under inddragelse af både fødevare- og arbejdsmiljømæssige aspekter.

Kortlægninger og strategier er derfor udfærdiget i tæt koordination med de øvrige

myndigheder på fødevare- og arbejdsmiljøområdet.

Strategier for de resterende stoffer og anden opfølgning

Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde strategier for de resterende 11 stoffer,

der planlægges at blive fremsendt til aftaleparterne bag Kemikalieindsatsen i maj

2015.

De enkelte stofstrategier er fokuseret snævert på at håndtere de udfordringer, der

knytter sig til anvendelsen af de enkelte stoffer hver for sig. Imidlertid har der på

en række områder vist sig et behov for at håndtere problemstillinger, der går på

tværs af de enkelte stoffer. Miljøstyrelsen påtænker derfor at anvende op til 2 mio.

kr. af bevillingen i 2015 til projekter, som skal håndtere tværgående

problemstillinger med brugen af LOUS-stofferne bl.a. inden for emneområderne

”Bæredygtigt byggeri”, ”Koordineret monitering” og ”Miljørigtig brandhæmning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

1. Alkylphenol og –ethoxylater

I strategien fra maj 2013 blev identificeret fem udfordringer:

Udledningen af NPE fra tekstiler udgør mulig risiko for

vandmiljø

A. Indspil til EU’s regulering

EU’s Kemikalieagentur har i 2014 behandlet et svensk forslag til forbud mod NPE i

tekstiler. Det forventes, at der kommer et forslag til en anvendelsesbegrænsning

fra Kommissionen i løbet af 2015.

F. Tilskud og partnerskaber

Miljøstyrelsen har i januar 2015 etableret et nyt tekstilpartnerskab bl.a. med fokus

på, hvordan virksomhederne bedst muligt kan gardere sig mod skadelige

kemikalier i tekstiler.

2. Viden om visse anvendelsers miljøbelastning mangler

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen har gennemført et projekt, der afdækker den relative betydning af

udledningerne fra forskellige anvendelser samt en mindre kortlægning af

anvendelsen i forbrugerprodukter. Projektet bekræfter bl.a., at tekstiler er den

største kilde til udledning af NPE og viser den relative betydning af en række andre

produktgrupper. Dette danner dermed baggrund for at medtage NPE i

tekstilpartnerskabet. Projektet er udgivet i februar 2015 som Miljøprojekt.

3. Viden om alternativer i maling/lak m.m. mangler

F. Tilskud og partnerskaber

Miljøstyrelsen har givet tilskud til et konkret udviklingsprojekt om at finde

alternativer til NPE i grundmalinger og specialmalinger, som er nogle af de

malingstyper, hvor det har været vanskeligt at finde alternativer. Projektet ventes

afsluttet i december 2015.

4. Der er registreret NPE i forbudte anvendelser

Kontrol

Miljøstyrelsen gennemførte i 2013 en kontrolkampagne herom. Der blev fundet 1

ulovligt produkt, og 110 produkter, hvor oplysninger om sammensætning, eller

oplysning om at produktet ikke længere markedsføres, ikke var opdaterede.

Etablering af nyt fagligt grundlag for kvalitetskrav for NP og

OP i sediment

Kortlægningen viste et behov for at etablere et mere udbygget fagligt grundlag for

fastsættelse af i første omgang nationale kvalitetskrav for NP og OP i sediment

B. National regulering

Miljøstyrelsen har igangsat 3 projekter, hvor effekten af NP og OP måles på to

forskellige organismer. Samtidig har de italienske myndigheder igangsat 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

supplerende projekter på andre organismer. De danske projekter afsluttes i foråret

2015. Samlet vil de 6 undersøgelser kunne danne grundlag for at kvalificere

fastsættelsen af kvalitetskriteriet (en grænseværdi) for sediment. Dette vil kunne

sammenholdes med de fundne koncentrationer i sediment og give et overblik over,

hvor vidt der er grund til bekymring for miljøeffekter og mulige nødvendige

begrænsningstiltag.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Miljøstyrelsen vil i 1. halvår 2015 efter afslutningen af

vidensopbygningsprojekterne, og herunder projekterne til vurdering af/revisionen

af kvalitetskriterierne i sediment, foretage vurderinger af behovet for yderligere

tiltag.

2. DTBHQ

- 2,5-di-tert-butylhydroquinon ( 1,4-benzendiol, 2,5

(1,1 dimethylethyl))

I strategien fra maj 2013 blev det konstateret, at både forbrugsdata og miljø- og

sundhedsdata for stoffet var meget begrænsede.

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen igangsatte derefter en yderligere undersøgelse af stoffets brug i

henholdsvis forbrugerprodukter og fødevarekontaktmidler. Undersøgelsen af

stoffets mulige forekomst i forbrugerprodukter, herunder kosmetik og maling

viste, at stoffet generelt anvendes i yderst få produkter på det danske marked. I

forbrugerprodukter er stoffet fundet i et enkelt kosmetikprodukt solgt på

internettet og i enkelte bundmalinger til skibe, der fortrinsvis bliver brugt af

professionelle, i koncentrationer på under 1%. En tilsvarende kortlægning af

stoffets forekomst i fødevarekontaktmidler viste, at stoffet ikke blev anvendt i

fødevareemballage m.m. Begge rapporter er udgivet som Miljøprojekter.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På baggrund heraf vurderer Miljøstyrelsen, at der ikke er risiko for forbrugere eller

miljø på grund af den begrænsede anvendelse. Derfor vurderes der ikke at være

behov for hverken at lave yderligere undersøgelser af stoffets miljø- og

sundhedsdata, anvendelsesbegrænsning eller andre tiltag.

3. Bisphenol A

I strategien fra maj 2013 blev der identificeret tre indsatsområder:

1. Afklaring af om BPA har lavdosiseffekter

A. Indspil til EU’s regulering

EFSA sendte i januar 2014 en ny sundhedsmæssig vurdering af bisphenol A (BPA)

i offentlig høring. EFSA’s endelige vurdering af BPA blev offentliggjort i januar

2015 og konkluderer, at det sikre niveau af BPA er 4 ug/kg kropsvægt/dag. Dette

er en nedsættelse i forhold til det tidligere sikre niveau. EFSA konkluderer

samtidig, at den udsættelse, der er af BPA ikke vil udgøre en risiko, når der tages

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

højde for det nye sikre niveau. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering

af EFSA’s forslag til sikkert niveau, og DTU vurderer, at det sikre niveau er sat for

højt, og at det bør være 0,7 ug/kg kropsvægt/dag.

2. Afdækning af baggrunden for forskellige reguleringer og

vurderinger i EU-landene

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen igangsatte i juni 2013 et udredningsarbejde om grundlaget for de

forskellige nationale reguleringer af BPA i EU. Rapporten konkluderer, at stort set

alle nationale forbud mod BPA i fødevarekontaktmaterialer, sutter og bideringe

ligesom det danske forbud er baseret på et videnskabeligt argument om, at der er

usikkerhed forbundet med mulige lavdosis-effekter af BPA (hormonforstyrrende

egenskaber /neurotoksicitet), især i forhold til spædbørn, små børn og gravide.

Rapporten er udgivet som Miljøprojekt no. 1552 i apr. 2014

3. Undersøgelse af alternativer til BPA

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen har desuden lavet en undersøgelse af alternativer til BPA

kasseboner og en undersøgelse af migration af BPA fra forskellige typer af

polycarbonat-plast.

Den første undersøgelse om kasseboner viser, at alternativer til BPA allerede er i

brug i termopapir. Konklusionen er, at de to undersøgte kemiske alternativer

bisphenol S (BPS) og Perfagast ikke umiddelbart er miljø- og sundhedsmæssigt

bedre end BPA. Alternative teknologier, herunder en række digitale muligheder, er

ligeledes gennemgået, hvoraf en række af disse allerede i dag er i brug. Dog kan

ingen af disse digitale teknologier på nuværende tidspunkt betragtes som modne

til fuldt ud at erstatte papirkvitteringen. Rapporten er udgivet som Miljøprojekt

no. 1553 i apr. 2014.

Den anden undersøgelse om migration af BPA fra forskellige typer polycarbonat

plast er under færdiggørelse og vil blive udgivet som Miljøprojekt.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Miljøstyrelsen vil med baggrund i DTU Fødevareinstituttets vurdering vurdere, om

man som forbruger kan være udsat for BPA i niveauer, der kan udgøre en risiko. I

forhold til kasseboner vil Miljøstyrelsen invitere branche og industri til møde med

det formål at diskutere, hvordan myndigheder og industri i samarbejde kan

fremme substitution af BPA i kasseboner – det gælder både kemiske alternativer

såvel som andre teknologiske alternativer. Herudover har Miljøstyrelsen kontaktet

de franske myndigheder og bidraget med baggrundsviden herunder resultaterne af

Miljøprojektet om alternativer til BPA i kasseboner til deres forslag om forbud

mod BPA i kasseboner.

4. BADGE

I strategien fra maj 2013 blev det påpeget, at der var mangel på viden om miljø- og

sundhedseffekter af stoffet, herunder polymerens afgivelse af bisphenol A.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Indspil til EU’s regulering

Den manglende viden om stoffets miljø- og sundhedseffekter vil blive afhjulpet af

en EU-stofvurdering af BADGE i løbet af 2015. På baggrund af denne

stofvurdering, som udarbejdes af Miljøstyrelsen på vegne af den europæiske

kemikaliemyndighed ECHA, kan industrien blive pålagt at generere yderligere

data, såfremt dette vurderes nødvendigt for at afklare en eventuel bekymring. På

baggrund heraf vil det efterfølgende blive vurderet, om der er behov for yderligere

reguleringstiltag.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På baggrund af resultatet af den kommende EU-stofvurdering af BAGDE vil det

blive vurderet om der er behov for yderligere reguleringsstiltag. Effekterne i

relation til afgivelsen af bisphenol A fra BADGE vil endvidere blive vurderet med

udgangspunkt i EFSA’s vurdering af bisphenol A samt DTU Fødevareinstituttets

vurdering af EFSA’s vurdering.

5. Cadmium

Strategien fra maj 2013 satte fokus på fire tilbageværende indsatsområder i

relation til cadmium:

1. Cadmium i batterier til håndværktøj bør udfases

A. Indspil til EU’s regulering

Batteridirektivet er blevet ændret, så cadmium nu forbydes i genopladelige

batterier fra 1. januar 2017.

2. Cadmium i landbrugsjord akkumuleres

A. Indspil til EU’s regulering

Et endeligt forslag om EU regulering af cadmium i fosfatholdig gødning var

forventet klart i 2013. Processen er blevet forsinket. Kommissionen forventer

melde tilbage i løbet 2015 om den fremadrettede proces for forslaget.

C. Vidensopbygning

I forhold til optaget af cadmium gennem fødevarer har Miljøstyrelsen og

Fødevarestyrelsen gennemført et projekt, der skulle belyse, om optaget af

cadmium fra forskellige typer fødevarer afhænger af fødeemnernes

”forarbejdningstilstand”. Der var en teori om, at optaget af cadmium gennem

føden fra ”grove” fødevarer, som f.eks. fuldkornsprodukter og uforarbejdede

hørfrø, evt. kunne forventes at være lavere end for mere forarbejdede fødevarer

med malet mel, knuste hørfrø mv., da fuldkorn, hele frø og kerner formodedes at

passere mere eller mindre ufordøjede gennem fordøjelsessystemet. Resultaterne af

projektet bekræfter dog ikke entydigt denne teori, og giver derfor ikke umiddelbart

anledning til at justere de eksisterende råd for indtag af hele og knuste hørfrø.

Resultaterne giver heller ikke anledning til at give særlige råd vedr. indtag af kakao

og chokolade. Projektrapport er publiceret som Environmental Project no. 1571.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Miljømæssig forsvarlig indsamling globalt

A. Indspil til EU’s regulering

Dansk notat blev fremsendt til EU rådsarbejdsgruppe og drøftet på to møder i

efteråret 2013. Der er umiddelbart ingen opbakning fra de andre medlemsstater til

at prioritere dette arbejde under Baselkonventionen, så foreløbigt gøres der ikke

mere.

4. Visse cadmiumforbindelser opfylder kandidatlistekrav

A. Indspil til EU’s regulering

Cadmium sulphide, cadmium og cadmium oxide er blevet optaget på

kandidatlisten i 2013. Cadmium chloride blev optaget på kandidatlisten i 2014.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På baggrund af ovenstående vurderes det ikke, at der er behov for yderligere tiltag

i forhold til cadmium.

6. 1,6 hexandiol-diglycidiolether (HDDGE)

I strategien fra maj 2013 blev det konstateret, at både forbrugsdata og miljø- og

sundhedsdata for stoffet var meget begrænsede.

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen igangsatte derefter en yderligere undersøgelse af stoffets brug i

henholdsvis forbrugerprodukter og fødevarekontaktmidler. Undersøgelsen af

anvendelsen i forbrugerprodukter m.m. indenfor gør-det-selv byggeri og i legetøj

viste, at det er usandsynligt, at stoffet anvendes i legetøj i Danmark. Stoffet er

fundet i ganske få produkter til bådreparationer, som primært er tiltænkt det

professionelle marked. Imidlertid er koncentrationen af stoffet meget lav, idet

stoffet bindes ved hærdning af produktet. En tilsvarende kortlægning af stoffets

forekomst i fødevarekontaktmidler viste, at stoffet ikke blev anvendt i

fødevareemballage m.m. Begge rapporter er udgivet som Miljøprojekter.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På baggrund heraf vurderer Miljøstyrelsen ikke, at der er behov for yderligere

tiltag til begrænsning af anvendelsen.

7. Methanol

I strategien fra maj 2013 blev det alene påpeget, at der kunne evt. være en

eksponeringsrisiko ved hobbybrug af methanol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D. Information

Miljøstyrelsen gennemførte derfor i 2013 en informationskampagne rettet direkte

mod relevante hobbybrugergrupper om sikker brug af methanol.

A. Indspil til EU’s regulering

Italien havde i 2013 forslået en klassificering for methanol som

reproduktionsskadende, men EU's videnskabelige komité har på baggrund af de

videnskabelige data vurderet, at der ikke er grundlag for en sådan klassificering.

Polen har i 2014 indsendt et restriktionsforslag for anvendelsen af methanol i

sprinklervæske mm. Baggrunden for dette forslag er at der i en række europæiske

lande har været dødsfald i forbindelse med misbrug (indtagelse) af sprinklervæske

og lignede med indhold af methanol. Lignende problemstilling er dog ikke set i

Danmark.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Derudover anses strategiens tiltag for methanol, som værende gennemført, og der

skønnes ikke for nuværende et behov for yderligere initiativer, men Danmark

følger arbejdet med det polske restriktionsforslag.

8. Parabener

I forhold til parabener blev der i strategien fra maj 2013 linet fem relevante

indsatsområder op:

1. Ny EU vurdering af propyl- og butylparaben

A. Indspil til EU’s regulering

EU’s videnskabelige komite for kosmetik (VKF) udgav i juni 2013 en ny opinion

om propyl- og butylparaben. Miljøstyrelsen var ikke enig i VKF's risikovurdering af

brug af parabener i solcreme, og har derfor kommenteret dette flere gange. Der

blev stemt om et forslag til regulering i februar 2014, som blev vedtaget. Denne

regulering indeholder på nogle punkter en forbedring i forhold til nuværende

situation, men går ikke helt lige så langt som det danske forbud i forhold til

produkter til børn under 3 år. Sverige og Danmark afgav ved afstemningen en

fælles erklæring om, at risikovurdering af solcreme burde tages op til diskussion i

EU. Det blev efterfølgende bekræftet af Kommissionen, at der skal nedsættes en

gruppe, der skal se på dette. De nye EU-regler om propyl- og butylparaben vil efter

al sandsynlighed medføre, at Danmark skal ophæve sit nationale forbud. Der er

dog ikke viden om præcist, hvornår dette forventes at ske, og Danmark har endnu

ikke modtaget en officiel anmodning om ophævelse fra Kommissionen.

2. EU-regulering af isopropyl- og isobutylparaben

A. Indspil til EU’s regulering

Der blev den 10. oktober 2013 stemt i EU om forbud mod brugen af fem parabener

(isopropyl-, isobutyl-, phenyl-, benzyl- og pentylparaben) i kosmetik. Forbuddet

blev vedtaget.

3. Eksisterende alternativer kan være sundhedsmæssigt

problematiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F. Tilskud og partnerskaber

Der har to år i træk været udbudt projekter med fokus på at udvikle

emballageformer, der giver et reduceret behov for brug af konserveringsmidler. I

2013 blev der taget kontakt til Brancheforeningen SPT for at opfordre til at de

videreformidler muligheden for at søge tilskud til et sådant projekt blandt deres

medlemmer. Miljøstyrelsen har imidlertid ikke modtaget ansøgninger på dette

område.

4. Manglende viden om sundhedsrisici ved parabener i

lægemidler

A. Indspil til EU’s regulering

En opinion/vurdering fra EU’s lægemiddelagentur EMEA er sendt til

medlemsstaterne, der skal diskutere denne, før der tages en endelig beslutning.

5. Manglende viden om sundhedsrisici ved parabener i legetøj

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen har udarbejdet et projekt, som har kortlagt og sundhedsvurderet

anvendelsen af konserveringsmidler i legetøj, herunder anvendelsen af parabener.

Der er fundet flere parabener i diverse vandbaseret legetøj. Rapporten

konkluderer, at der kan være en risiko i nogle typer af legetøj, hvis man anvender

nogle parabener i koncentrationer op til den tilladte grænse i kosmetik. Rapporten

er i februar 2014 udgivet som Forbrugerprojekt nr. 123 og er sendt til EU-

Kommissionen. I Kommissionens arbejdsgruppe om kemikalier i legetøj skal det

diskuteres, hvordan konserveringsmidler i legetøj skal håndteres. Miljøstyrelsen

deltager i denne arbejdsgruppe.

9. Perfluorerede stoffer

I forhold til håndtering af anvendelse af PFOS/PFOA og øvrige perflourerede

stoffer er der igangsat en række initiativer inden for fem indsatsområder:

1. Gruppevurdering af perfluorerede stoffer

A. Indspil til EU’s regulering

Danmark arbejder på, at der vil blive set på muligheden for at vurdere gruppen af

perfluorerede stoffer som en samlet gruppe eller flere undergrupper og ikke som

enkeltstoffer.

Danmark har i 2014 på embedsmandsniveau sat reguleringen af de perfluorerede

stoffer på dagsordenen i EU med henblik på at få startet en diskussion af mulige

måder at regulere store grupper af stoffer. Dette har affødt et tættere samarbejde

mellem en række EU-lande herunder Danmark, med henblik på ensretning af

arbejdet med regulering af stofgruppen samt en fælles forståelse for den videre

strategi. I denne forbindelse har Miljøstyrelsen gennemført et projekt om

litteraturgennemgang af de kortkædede forbindelser til at understøtte dette

arbejde.

2. Udvikling af alternativer til eksisterende anvendelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F. Tilskud og partnerskaber

Under den grønne teknologipulje er der i 2014 igangsat et projekt om udvikling af

alternativer til perfluorerede stoffer til imprægnering af tekstiler i samarbejde med

industri og tøjproducenter. Projektet løber over 2 år og forventes afsluttet ved

udgangen af 2015.

3. Mangel på data for forekomst i vand af PFOS/PFOA

C. Vidensopbygning

Der er igangsat et udredningsprojekt under teknologipuljen for jord- og

grundvandsforurening for at afklare om jordforurening med perfluorerede stoffer

udgør et problem for det danske grundvand. Projektet forventes offentliggjort

medio 2015.

B. National regulering

Fastsættelse af grænseværdier for grund- og drikkevand samt jord forventes fastsat

i første halvdel af 2015.

4. REACH-regulering af perfluorerede stoffer

A. Indspil til EU’s regulering

Norge og Tyskland har i december 2014 fremlagt et restriktionsforslag på PFOA og

de stoffer, der kan nedbrydes til PFOA. Restriktionsforslaget foreslår et forbud

mod indhold af PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA i en koncentration

over 2ppm i artikler og kemiske blandinger, både i forhold til produktion, salg og

import.

PFOA og APFO og fire andre langkædede perfluorerede stoffer blev endvidere

optaget på kandidatlisten i 2013. Der er i 2013 pre-registreret 12 stoffer.

A. Indspil til EU’s regulering

Danmark følger aktivt processen og støtter op om restriktionsforslaget, der er i

høring indtil juni 2015. Danmark har til det igangværende arbejde i EU bidraget

med resultaterne af LOUS kortlægnings- og implementeringsprojekterne.

5. Mangel på viden om miljø- og sundhedseffekter og alternativer

for øvrige perfluorerede stoffer

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet en rapport, der indeholder de tilgængelige data.

På baggrund af Miljøstyrelsens rapport om anvendelse, sundheds- og miljøeffekter

for de 12 pre-registrerede stoffer fra 2013, blev der sat gang i to nye projekter om

hhv. alternativer til fluorerede stoffer i tekstiler og en gennemgang af den åbne

litteratur angående de kortkædede perfluorerede stoffer. Begge projekter blev

færdige i december 2014 og forventes udgivet i 2015.

A. Indspil til EU’s regulering

Rapporterne er, på samme måde som de øvrige rapporter, blevet brugt som støtte

og indspil til diskussionerne i EU, men f.eks. også i forbindelse med arbejdet under

Stokholmkonventionen for yderligere regulering af PFOS (fjernelse af

undtagelser).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsamling på fremadrettede initiativer

Miljøstyrelsen vurderer i øjeblikket, hvilke yderligere projekter om denne

stofgruppe, der vil kunne øge vores viden og mulighed for at håndtere dem bedst

muligt. Bl.a. ses på muligheden for at lave et pilotprojekt om analysemetoder for at

undersøge, om den metode, der bruges til at måle efter stofferne i vandprøver,

finder alle de relevante stoffer.

10.

Cybutryne

I forhold til håndtering af anvendelsen af cybutryne blev der i strategien fra maj

2013 angivet to indsatsfelter.

1. EU-risikovurdering på vej

A. Indspil til EU’s regulering

Miljøstyrelsen deltager aktivt i EU-ekspertgruppen for biocider, der er i gang med

at risikovurdere Cybutryne med henblik på at sikre, at det danske

beskyttelsesniveau opretholdes. Vurderingen af stoffet i EU er endnu under

behandling. EU's afgørelse om Cybutrynes mulige optagelse på EU's positivliste for

biocider mhp. anvendelse i bundmalingsprodukter forventes i løbet af 2015.

2. Udvikling af alternativ til mindre både

F. Tilskud og partnerskaber

Miljøstyrelsen har givet tilskud til et udviklingsprojektet, der har til formål at

udvikle en bundmaling, der indeholder – og frigiver – et minimum af aktivstof.

Projektet, der forventes afrapporteret i 1. halvår af 2015 efter test på både, viser

lovende foreløbige resultater.

11.

Phenol

Som det fremgår af strategien fra marts 2014 er der i forhold til håndtering af

anvendelsen af phenol et behov for at opdatere oplysninger om eksponering af

forbrugeren for phenol.

A. Indspil til EU’s regulering

Phenol er efterfølgende på dansk foranledning meldt ind til EU’s

stofvurderingsprogram under RAECH med særlig fokus på eksponeringsscenarier

og risikovurdering for forbrugeren. Miljøstyrelsen vil på vegne af den europæiske

kemikaliemyndighed ECHA i 1. halvår af 2015 påbegynde EU-stofvurderingen af

phenol.

12.

Mineralsk terpentin

Som det fremgår af strategien fra marts 2014 er der i forhold til håndtering af risici

ved anvendelse af mineralsk terpentin et behov for at fremskaffe viden om

eksponeringsniveauerne for mineralsk terpentin type 3 med henblik på at kunne

udføre en risikovurdering af stoffet for dets mulige neurotoksiske virkning. 3 andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbindelser af methanol blev på baggrund af dansk forslag klassificeret i 2014,

dette har betydet et fald i forbruget af disse, men en stigning i forbruget af type 3.

Risikoen for forbrugerne er vurderet som meget lav, og der er ikke grund til

yderligere tiltag.

A. Indspil til EU’s regulering

Mineralsk terpentin type 3 er herefter på dansk foranledning meldt ind til

stofvurdering under REACH med henblik på at få fokus på stoffets

sammenlignelige sundhedseffekter til andre mineralske terpentin-stoffer samt at

opnå tilstrækkelig viden om eksponering og farlige virkning ved længere tids

påvirkning.

13.

Bly og blyforbindelser

Som det fremgår af strategien fra marts 2014 er der behov for fortsat at nedbringe

indtaget af bly via føde- og drikkevarer, da der ikke er nogen nedre grænse for

hvornår eksponering for bly kan give alvorlige effekter. I Danmark ligger

koncentrationen af bly i drikkevand dog generelt lavt, og betragtes ikke af

myndighederne som værende problematisk.

1. Bly i drikkevandsinstallationer

I Danmark har vi en national godkendelsesordning for byggevarer i kontakt med

drikkevand, der fastsætter grænser for den maksimale frigivelse af bly fra

vandhaner/armaturer på markedet. Der er ikke EU harmoniserede krav til

kvaliteten af og evt. godkendelse af byggematerialer i kontakt med drikkevand.

A. Indspil til EU’s regulering

Danmark har i forlængelse heraf foreslået Kommissionen at tage initiativ til at

fastsætte harmoniserede EU krav.

2. Bly i fødevarer

Data peger på, at indtag af kaffe giver et væsentligt bidrag til den samlede bly

eksponering fra fødevarer.

C. Vidensopbygning

I den forbindelse har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, der skal afdække

indholdet af bly i kaffe og betydningen af brygningsmetoder og brygningsudstyr.

Resultaterne fra projektet vil blive afrapporteret i 1. halvdel af 2015

3. Bly på kandidatlisten

Hvis metallisk bly får en harmoniseret klassificering som reproduktionstoksisk, vil

betingelsen for at blive optaget på kandidatlisten under REACH, og siden hen

godkendelsesordningen, være opfyldt.

A. Indspil til EU’s regulering

Danmark udarbejder et forslag om optagelse af metallisk bly på Kandidatlisten

(når og forudsat, at den harmoniserede klassificering er vedtaget) med henblik på

efterfølgende optagelse på godkendelsesordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Bly i synkeliner

C. Vidensopbygning

I forhold til udfasning af blyholdige synkeliner i erhvervsfiskeriet har

Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt. Resultaterne fra projektet vil

blive afrapporteret i 1. halvdel af 2015

14.

Visse kobberforbindelser

Fokus i strategien fra marts 2014 har været på hovedanvendelser af

kobberforbindelserne i Danmark. Dette omfatter først og fremmest den

omfattende brug af kobber(II)sulfat pentahydrat som tilsætning til foder til

smågrise. Dertil kommer anvendelsen af kobber(I)oxid som bundmaling, hvor de

anvendte mængder i de seneste år har været stigende.

1. Kobbertilsætning i svinefoder

C. Vidensopbygning

Med henblik på at afdække omfanget af landbrugets udspredning af kobber og

udviklingen i landbrugsjordens kobberindhold har Miljøstyrelsen i efteråret 2014

igangsat to projekter.

Det første projekt omhandler udtagning af jordprøver generelt i hele det

landsdækkende kvadratnet med henblik på at afdække den generelle udvikling i

landbrugsjordens kobberindhold.

Det andet projekt omhandler udtagning af jordprøver fra specifikke bedriftstyper

med henblik på at afdække kobberindholdet i landbrugsjorden for henholdsvis

smågrise, slagtesvin og planteproduktion. I den forbindelse udtages endvidere

repræsentative gylleprøver fra den udspredte gylle. Resultaterne fra projekterne er

sendt i faglig høring i projektet følgegruppe i februar 2015 med frist til ultimo

marts 2015.

På baggrund af projektets resultater vil de involverede myndigheder overveje

behovet for opfølgende initiativer. Bl.a. påtænker Naturstyrelsen at iværksætte et

opfølgende projekt, der skal afdække evt. sammenhænge til ”fynsk rådyrsyge.”

2. Kobberforbindelser i bundmaling

Den gennemføres i øjeblikket en EU-risikovurdering af kobber(I)oxid i

bundmaling.

A. Indspil til EU-regulering

For at sikre at det danske beskyttelsesniveau opretholdes, deltager Miljøstyrelsen

som myndighed i EU-ekspertgruppen for biocider, der indenfor en kortere

tidshorisont skal i gang med at risikovurdere kobber(I)oxid sammen med en række

andre biocidaktivstoffer. Miljøstyrelsen vurderer, at EU vil træffe afgørelse om,

hvorvidt kobber(I)oxid kan optages på EU’s ”positivliste” for biocider til

anvendelse i bundmalings-produkter indenfor et par år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

F. Tilskud og partnerskaber

I forhold til alternativer vil Miljøstyrelsen, når et igangværende projekt om

alternative til bundmaling afsluttes i 1. halvår 2015, tage stilling til, om der fortsat

er behov for at fremme udvikling af alternative løsninger på bundmalingsområdet

og lade det indgå som prioritet under det Miljøteknologiske Udviklings- og

Demonstrations Program (MUDP).

15.

Trinatriumnitrilotriacetat (Na3NTA)

Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af kortlægningen, at danske forbrugeres

udsættelse for Na

NTA og NTA-stoffer vil have en meget lille betydning i

fremtiden.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke er nødvendigt med

yderligere tiltag.

16.

Visse ftalater

Kortlægningen omfatter ftalaterne (DEP, DIPP, DPHP, DINP and DIDP).

Udfordringerne for de ftalater, der er kortlagt som en del af LOUS

kortlægningerne, er helt overvejende dækket af tiltagene i Miljøstyrelsens

generelle ftalatstrategi fra juni 2013. Det er kun ftalaten DMEP, der ikke er i

direkte fokus på i strategien, idet DMEP ikke er registreret under REACH. Dette

stemmer godt overens med resultaterne fra kortlægningen om, at DMEP ikke

anvendes i EU, og det derfor ikke forventes, at der vil ske en udsættelse af DMEP.

De øvrige kortlagte ftalater indgår i den brede buket af aktiviteter under

Miljøstyrelsens ftalatstrategi.

A. Indspil til EU-regulering

Som opfølgning på LOUS indsatsen og ftalatstrategien forventer Danmark i løbet

af marts måned 2015 at indsende et klassificeringsforslag for

reproduktionsskadende effekter for DINP.

17.

Visse isocyanater (MDI/TDI)

I strategien fra marts 2014 blev der identificeret følgende udfordringer:

1. Mulig forekomst af TDI i forbrugerprodukter

Kortlægningsrapporten identificerede en række produkter med MDI og TDI, som

kan være tilgængelige for forbrugere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

E. Kontrol

Efterfølgende blev det konstateret, at produktet med TDI, som er det mest

problematiske stof, ikke længere markedsføres.

2. Frigivelse ved opvarmning af PUR-skum

Der er ikke identificeret nogen nylig kortlægning over frigivelsen af MDI, TDI,

aminer og andre nedbrydningsprodukter i forbindelse med opvarmning af PUR-

produkter eller produkter overfadebehandlet med PUR-skum.

C. Vidensopbygning

Derfor igangsatte Miljøstyrelsen et projekt, der skulle gennemgå industriens

registreringsrapporter for specifikt at se på dette scenarie. Det viste, at industrien

ikke selv havde beskrevet dette i deres registreringsrapporter, og derfor blev

projektet udvidet til også at omfatte et litteraturstudie for at undersøge, om der i

andre sammenhæng er lavet undersøgelser af frigivelse ved opvarmning. Projektet

forventes afsluttet i 1. halvdel af 2015.

3. Afdækning af alternativer

Der er identificeret en række alternative stoffer og teknologier, som er ved at vinde

indpas/blive udviklet, herunder i visse forbrugerprodukter.

C. Vidensopbygning

Derfor har Miljøstyrelsen gennemført et projekt til uddybning af de alternativer,

der findes til fugeskum, lime mm. Projektet viste, at der findes alternativer til en

del anvendelser, og at alternativer har en lavere giftighed. Dog kan der være en

række andre kemiske eller tekniske ulemper ved alternativerne og ikke alle

anvendelser kan substitueres. Rapporten er ikke udgivet endnu, men forventes

udgivet første halvår af 2015.

4. Begrænsning af diisocyanater

Tyskland sendte i august 2014 en EU-orienteret strategi (Risk Management Option

Analysis -RMOA) i høring. Strategien konkluderede, at alle diisocyanater bør

underlægges en restriktion med forbud mod produkter med mere end 0.1 % frit

diisocyanat , medmindre virksomheden kan bevise en korrekt håndtering.

Desuden indgår der i den tyske strategi (RMOA) en tentativ plan om optagelse på

kandidatlisten som SVHC stof hvis nødvendig.

A. Indspil til EU-regulering

Danmark har kontakt med Tyskland og vil bidrage med vores resultater til det

videre arbejde.

18.

Bromerede flammehæmmere

De kortlagte bromerede flammehæmmere består af en stor og relativt inhomogen

gruppe af 69 stoffer, som er foreløbig registrerede i EU og derudover en mindre

gruppe omtalt i litteraturen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Følgende initiativer er eller er ved at blive igangsat i forbindelse med

implementeringen af LOUS-strategien for bromerede flammehæmmere:

1. ”De 9” registrerede under REACH

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen har iværksat gennemgang og evaluering af data for 9 bromerede

flammehæmmere, der var registreret under REACH på kortlægningstidspunktet.

Gennemgangen viser, at andre EU-lande er i gang med at vurdere 2 af disse.

Gennemgangen viste også, at der er grund til at kigge nærmere på 3 af de øvrige

bromerede flammehæmmere (HEEHP-TEBP, BEH-TEBP og DBNPG) på grund af

indikationer om CMR-effekter.

A. Indspil til EU-regulering

Derfor vil Danmark vurdere, om disse 3 skal forslås til stofvurderingsprogrammet.

2. TBBPA

De bromerede flammehæmmere udgør ca. 20% af det globale forbrug af

flammehæmmere i plastikmaterialer. TBBPA står for 40% af den globale

produktion af bromerede flammehæmmere, og hovedparten (ca. 95%) af

anvendelsen i EU sker i form af reaktiv brug, dvs. at stoffet bygges ind i det

polymermateriale, som anvendes til plastik. TBBPA bruges typisk i plastik til

elektronikprodukter. Data indikerer, at der kan være en potentiel risiko for, at

TBBPA har hormonforstyrrende effekter og være særlig problematisk i miljøet.

A. Indspil til EU’s regulering

I forlængelse heraf udarbejder Miljøstyrelsen på vegne af den europæiske

kemikaliemyndighed ECHA en stofvurdering af TBBPA i 2015. TBBPA nedbrydes

til bisphenol-A og det er derfor relevant at også forholde sig til bisphenol-A’s

effekter i forbindelse med TBBPA. ECHA har bedt registreringskonsortiet af

TBBPA om at klarlægge nedbrydningen til bisphenol-A og resultatet af dette bliver

en del af stofvurderingen.

Der er identificeret 9 stk. såkaldte derivater af TBBPA og 1 stk. af TBBPS. Disse er

ikke de samme 9 som er omtalt i punkt 1.

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen vil evt. i samarbejde med DTU-fødevareinstituttet ved hjælp af

QSAR vurdere nedbrydning, bioakkumulerbarhed og akvatisk toksicitet for disse

derivater og TBBPS i sig selv. Formålet er at afgøre behovet for yderligere data

med henblik på sikker anvendelse.

3. Øvrige bromerede flammehæmmere

Kortlægningen identificeret en lang række bromerede flammehæmmere, som der

kun findes meget få data på.

C. Vidensopbygning

Der er derfor primo 2015 igangsat en undersøgelse af mulighederne for en samlet

farlighedsvurdering af i første omgang de bromerede flammehæmmere, som ikke

allerede er omfattet af EU- eller global regulering og tiltag, eller de andre tiltag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taget i forbindelse med denne strategi. Undersøgelsen af stoffernes mulige effekt

skal adressere de bromerede flammehæmmere som gruppe og danne grundlag for

en vurdering af mulighederne for i EU at få reguleret stofferne samlet som gruppe.

4. Identifikation af alternativer

Flammehæmmere tilsættes polymere materialer for at øge materialernes

flammehæmmende egenskaber. Brugen af flammehæmmere er i vid udstrækning

en konsekvens af regler og standarder for brandsikkerhed. Reglerne for

brandsikkerhed indeholder ikke specifikke krav om at anvende bromerede

flammehæmmere eller andre bestemte typer af flammehæmmere.

C. Vidensopbygning

For at vurdere muligheden for at finde alternative flammehæmmere har

Miljøstyrelsen udført en gennemgang af standarder og regler inden for områder,

hvor de bromerede flammehæmmere bruges mest: bygningsmaterialer, elektrisk

og elektronisk udstyr og i transportsektoren. Gennemgangen viste, at man ikke

umiddelbart kan identificere velegnede alternativer, der ”let og uproblematisk”

kan substituere de bromerede flammehæmmere. Derfor vil Miljøstyrelsen i 2015

arrangere en workshop for interessenter både i forhold til dem der bruger

bromerede flammehæmmere, og de der menes at have egnede alternativer. På

workshoppen skal omhandle viden, erfaringer og mulig handling på området

samles og deles.

19.

Kviksølv og kviksølvforbindelser

Kviksølv er et af de mest velundersøgte og regulerede stoffer både i Danmark, i EU

og også globalt, når Minamatakonventionen forventeligt inden for få år træder i

kraft. Der er ikke mange områder, hvor yderligere tiltag derfor er påkrævet.

Minamatakonventionen

En fremtidig udfordring vedrørende kviksølv kan være implementeringen af

Minamatakonventionen i Danmark. Mens de fleste bestemmelser i konventionen

sandsynligvis allerede er dækket i dansk lovgivning og EU lovgivning, kan nogle

justeringer og tilføjelser være nødvendige. Kommissionen forventes at komme

med en vurdering i1.halvdel af 2015 af hvilke initiativer, der er nødvendige at tage i

EU for at implementere Minamatakonventionens bestemmelser.

A. Indspil til EU’s regulering

Danmark vil være yderst opmærksomme på at fastholde presset på Kommissionen

for at ratificere konventionen så hurtigt som muligt for også på globalt plan at

fastholde presset for at udfase brugen af kviksølv i alle de anvendelser, hvor der er

brugbare alternativer. Danmark afventer EU’s ratificering før en dansk ratificering

kan gennemføres. Der arbejdes dog parallelt med forberedelsen af den danske

ratificering.

Optagelse på kandidatlisten (REACH)

Kviksølv opfylder betingelserne for at blive optaget på kandidatlisten under

REACH. En eventuel optagelse på kandidatlisten og efterfølgende optagelse på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

godkendelsesordningen skal overvejes set i lyset af implementeringen af

Minamatakonventionen.

3. Fremme af LED-pærer

Der sker en stigende anvendelse af kviksølvholdige energisparepærer pga.

begrænsningerne i anvendelsen af de ”gammeldags” glødepærer. Brugen af

kviksølv i sparepærer hører nu til blandt de største i Danmark, men der findes

alternativer fx i form af LED pærer.

D. Information

Miljøstyrelsen har derfor i februar 2015 igangsat en oplysningskampagne om

sparepærers indhold af kviksølv, herunder affaldshåndtering og mulige velegnede

alternativer (som fx LED pærer), da mange forbrugere stadig ikke er klar over, at

sparepærer (inkl. lysstofrør) indeholder kviksølv.

20.

MTBE

Reduktionen af forbruget af oktan 98 benzin, hvor MTBE bruges som tilsætning,

har medført, at forbruget af MTBE i DK og EU er faldet drastisk til et minimalt

niveau. Dertil kommer, at Tyskland netop har publiceret en fyldestgørende RMO

om håndteringen af MTBE.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Miljøstyrelsen vurderer derfor samlet, at der ikke p.t. er udestående risici i

Danmark, som giver anledning til at sætte yderligere begrænsende tiltag i værk.

21.

Tris(2-chlo-1-methylethyl)fosfat (TCPP)

Undersøgelser med TCPP peger på mulige hormoneffekter. For at klarlægge om

der er potentiale for hormonforstyrrende virkninger af stoffet, er yderligere

undersøgelser nødvendige.

A. Indspil til EU’s regulering

I forlængelse heraf påregner Miljøstyrelsen på vegne af den europæiske

kemikaliemyndighed ECHA at udarbejde en stofvurdering i 2016.

Strategien peger desuden på muligheden for, at TCPP bør klassificeres som

mistænkt for kræftfremkaldende effekt (Carc 2), da lignende stoffer er

klassificeret, men afklaringen af dette afventer stofvurderingen.

22.

n-hexan

De tyske myndigheder har primo 2014 færdiggjort en stofvurdering under REACH

på grund af bekymringer for menneskers sundhed og udbredt åben anvendelse. På

baggrund af denne stofvurdering har ECHA besluttet, at registranterne skal

indlevere yderligere information således, at de tyske myndigheder kan færdiggøre

deres vurdering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

A. Indspil til EU’s regulering

Miljøstyrelsen har sendt kortlægningen til de tyske myndigheder og yderligere

bedt de tyske myndigheder om at blive holdt orienteret omkring den videre

vurdering og beslutning om stoffet. På baggrund heraf vurderes der ikke at være

behov for yderligere danske initiativer vedr. n-hexan.

23.

2,2 Iminodiethanol (DEA)

De tyske myndigheder har i 2013 under REACH gennemført en stofvurdering på

grund af bekymringer for menneskers sundhed og udbredt åben anvendelse. På

baggrund af denne evaluering har ECHA i februar 2014 besluttet, at registranterne

skal indlevere yderligere information, således Tyskland kan færdiggøre deres

vurdering af, om stoffet udgør en risiko. Registranterne har med frist til den 25.

maj 2016 pligt til at indlevere disse oplysninger. Først når disse data foreligger,

kan der foretages den nødvendige risikovurdering.

A. Indspil til EU’s regulering

Miljøstyrelsen har tilsendt kortlægningen til de tyske myndigheder og yderligere

bedt de tyske myndigheder om at blive holdt orienteret omkring den videre

vurdering og beslutning om stoffet. På baggrund heraf vurderes der ikke at være

behov for yderligere danske initiativer vedr. 2,2 iminodiethanol (DEA).

24.

a. Styren

Der er i strategien fra februar 2015 angivet følgende udfordringer

1. Optagelse på kandidatliste (REACH)

A. Indspil til EU-regulering

Styren har blandt andet en harmoniseret EU klassificering som neurotoksisk og på

den baggrund er Miljøstyrelsen ved at vurdere om, der er basis for at foreslå stoffet

til optag på Kandidatlisten under REACH,

Styren er desuden optaget på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer

i kategori 1 (kategori 1 stoffer er prioriteret højest til yderligere undersøgelser).

Derfor har Miljøstyrelsen samme med DTU-fødevareinstituttets eksperter i januar

2015 set nærmere på den dokumentation, som lå til grund for denne optagelse. De

har vurderet, at de refererede videnskabelige kilder ikke giver grund til yderligere

bekymring om hormonforstyrrende egenskaber. På den baggrund vurderer

Miljøstyrelsen ikke, at der er grundlag for yderligere tiltag på det område

2. Vurdering af arbejdsmiljømålinger

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen vil sammen med Arbejdstilsynet desuden følge op på

Arbejdsmedicinsk Kliniks analyser af styrenmålinger i GRP-industrien (industrien

der bearbejder glasfiber forstærket plast) ved at opdatere

eksponeringsberegningerne omkring GRP-industrien i EU’s

risikovurderingsrapport. Formålet med dette er at afdække, om der er behov for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lave yderligere tiltag for at beskytte arbejdstagere i GRP-industrien mod

styreneksponering.

24.

b. Toluen

Der er i strategien fra februar 2015 angivet følgende udfordringer:

1. Optagelse på Kandidatlisten (REACH)

A. Indspil til EU-regulering

Miljøstyrelsen overvejer på samme måde som for styren, hvorvidt stoffer med en

harmoniseret klassificering for specifik målorgantoksicitet ved gentagen

eksponering kan identificeres som særligt problematiske stoffer og dermed

optages på kandidatlisten under REACH.

2. Afdækning af eksponering af børn

Kortlægningen peger på at visse forbrugeranvendelser måske kan give bekymring i

forbindelse med eksponering fra flere kilder af forbrugere og især børn fra flere

forskellige typer produkter.

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen vil derfor igangsætte et projekt, der skal afdække, om der er risiko

for forbrugere, herunder særligt børn i specifikke scenarier for tolueneksponering

fra flere kilder eller eksponering af toluen i kombination med andre stoffer.

3. Fastsættelse af drikkevandskrav

Selvom der er fund af toluen i analyser af vandværksvand, findes der ikke en

grænseværdi for drikkevand i Danmark.

B. National regulering

Fastsættelse af grænseværdier for toluenindhold i grund- og drikkevand forventes

fastsat i 2015.

25.

N,N dimethylformamid (DMF)

På grund af klassificeringen som reproduktionstoksisk i klasse 1B er DMF

velreguleret både i EU og i Danmark. DMF er på EU’s kandidatliste, og ECHA har

anbefalet, at det optages under godkendelsesordningen. Hvis dette sker, må det

formodes, at anvendelsen falder yderligere. Italien har desuden i januar 2015

indsendt et restriktionsforslag for DMF. Der er i strategien fra februar 2015

angivet følgende udfordring:

1. DMF-indhold i forbrugerprodukter

Der er ikke umiddelbart fundet nogen risiko for forbrugere eller miljø ved den

nuværende anvendelse, men der er tidligere fundet rester af DMF i

forbrugerprodukter, bl.a. i legetøj til børn. I nogle af disse produkter har indholdet

været så højt, at forbigående irritation af øjne og åndedrætsorganer er sandsynlig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er uvist, om der stadig produceres og/eller importeres produkter, der

indeholder rester af DMF.

E. Kontrol

For at afklare dette vil Miljøstyrelsens kemikalieinspektion i 2015 kontrollere

indholdet af DMF i sko, regntøj og udklædningstøj.

Resultaterne af kontrollen vil, hvis relevant, blive spillet ind i EU processen

omkring de igangværende tiltag der.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Den begrænsede og specialiserede anvendelse af DMF i Danmark giver således

ikke umiddelbart grundlag for særlig bekymring mht. arbejdsmiljø og miljø. Da det

samtidig i øjeblikket vurderes, om stoffet skal optages på EU’s godkendelsesliste,

vurderes det, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderligere tiltag i

Danmark i forhold til miljø og arbejdstagere.

26.

Chlorparaffiner

De kortkædede chlorparaffiner SCCP er omfattet af POP forordningen i EU og

dermed stærk begrænset i anvendelse. De vigtigste SCCP-holdige materialer

tilbage på markedet forventes at være i ældre byggematerialer (gummi, fugemasser

og lime f.eks. i termoruder og maling). De mellemkædede chlorparaffiner MCCP er

under vurdering i EU for persistens og bioakkumulerende egenskaber. Afhængigt

af denne vurdering kan der komme yderligere tiltag overfor stofferne.

C. Vidensopbygning

Som følge af begrænset viden om forekomsten af SCCP og MCCP i byggematerialer

i Danmark, igangsættes i 2015 et projekt, der skal indsamle eksisterende viden om

omfanget af SCCP og MCCP i byggerier og anlæg i Danmark, inkl. forekomst i

forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald. På baggrund af denne

undersøgelse vil behovet for yderligere tiltag blive vurderet.

27.

Benzylchlorid

Benzylchlorid anvendes næsten udelukkende som et kemisk mellemprodukt, dvs.

som basis for produktion af andre kemikalier. Kortlægningen viser, at

benzylchlorid ikke udgør nogen risiko for hverken arbejdstagere, forbrugere eller

miljøet, da stoffet anvendes som mellemprodukt eller under kontrollerede forhold.

Opsamling på fremadrettede initiativer

På denne baggrund vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke er nødvendigt med

yderligere tiltag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28.

Formaldehyd

Formaldehyd vurderes primært at udgøre et problem i forbindelse med

indeklimaet. Forekomsten af formaldehyd i indeklimaet skyldes især anvendelsen

af urea-formaldehyd lim og syrehærdende lakker i byggematerialer og inventar

fremstillet af spånplader og andre træbaserede materialer.

Miljøstyrelsen arbejder på en revision af de eksisterende danske regler om

begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader,

som anvendes i møbler, inventar og lignende.

C. Vidensopbygning

Miljøstyrelsen igangsætter i forlængelse heraf en udredning af hvilke EU-regelsæt,

der er relevante med henblik på at kunne foreslå de danske regler om formaldehyd

i indeklima omsat til fællesskabsregler.

29.

C.I. Pigment Yellow 34

Der er en omfattende regulering af brugen af stoffet i Danmark, da det er omfattet

af den danske blybekendtgørelse, der forbyder import og salg af produkter

indeholdende bly. I EU er C.I. Pigment Yellow 34 på godkendelsesordningen

under REACH med en udfasningsdato i 2015.

Opsamling på fremadrettede initiativer

Kortlægningen giver ikke anledning til at foreslå yderligere tiltag for at reducere

brugen af C.I. Pigment Yellow 34, hverken i Danmark eller i EU, da anvendelsen

allerede er stærkt begrænset.