Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00643
Den 17. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20.oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 29 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 29 (alm. del)
Vil ministeren kommentere rapporten "Analyse af landbrugsmæssige
konsekvenser af vandplanerne for Limfjorden”, jf. MIU alm. del - bilag 11.
Svar
Den nævnte rapport omhandler de landbrugsmæssige konsekvenser af en
kvælstofindsats på landsplan på 19.000 tons kvælstof og konsekvenserne heraf i
Limfjordsoplandet, hvis miljømålsætningen udelukkende skulle opnås via ophør af
landbrugsdrift.
Det skal hertil bemærkes, at i vandplaner for perioden 2009-2015 er der en
konkret indsats på ca. 6.600 tons kvælstof, og de 19.000 tons, der nævnes i
rapporten, er således ikke en indsats, der er besluttet gennemført i praksis
Det samlede areal, der skal udtages af landbrugsdrift på landsplan som følge af
vandplanerne 2009-2015, omfatter dels etablering af i alt ca. 12.000 ha
vådområder og dels i alt 25.000 ha randzoner langs vandløb, hvor der ikke må
gødes – i Limfjorden svarer det til ca. 2 % af landbrugsarealet. Landmænd
kompenseres i øvrigt for udtagning af jord til etablering af vådområder og for de
udlagte randzoner.
Jeg finder således ikke yderligere anledning til at kommentere den nævnte
rapport, da konklusionerne i rapporten ikke kan relateres til de politiske
beslutninger, som i praksis er truffet og i øjeblikket er i gang med at blive
implementeret via vandplanerne.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk