Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1496715_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 962
Den 16. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 27. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 260, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 260
Planlægger regeringens lovgivningsmæssige initiativer, som skal sikre bedre
muligheder for at opnå erstatning for tab af ejendom for de borgere, som måtte
være i besiddelse af en eller flere ejendomme ved den del af den jyske
kyststrækning, som strækker sig fra området i og omkring Løkken til området i og
omkring Tornby i Vendsyssel? Vil regeringen iværksætte tiltag, som i højere grad
skaber mere lige vilkår mellem grundejere ved Vendsyssels vestkyst og grundejere
ved andre udsatte kystområder, herunder grundejere ved Roskilde Fjord, idet huse
og ejendomme ved Vendsyssels kyststrækning kan risikere at styrte i havet?
Svar
Ifølge kystbeskyttelsesloven er det som udgangspunkt grundejerens ansvar at
kystbeskytte sin ejendom. Derudover har kommunerne mulighed for at planlægge
og gennemføre kystbeskyttelse lokalt i større sammenhængende områder.
At kystbeskyttelse er grundejerens ansvar er ikke noget nyt. Det er et princip, der
har været gældende siden lovens vedtagelse, og blev fastholdt under den tidligere
regering, da man sidst ændrede kystbeskyttelsesloven væsentligt i 2006 (vedtaget
af V, S, KF, RV, SF og EL).
For så vidt angår fremadrettede initiativer kan jeg henvise til den kystanalyse, som
jeg har taget initiativ til. Analysen, som påtænkes færdig inden årets udgang, vil
bl.a. kortlægge den eksisterende regulering og indsats for kystbeskyttelse,
herunder de eksisterende virkemidler og udgifterne i stat, kommunerne og blandt
grundejere. Dette vil give et bedre grundlag for en politisk drøftelse af, hvordan vi
fremadrettet indretter indsatsen mest omkostningseffektivt.
Kirsten Brosbøl
/
Ane Høiberg Nielsen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk