Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1416722_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-11935
Den 5. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 26 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 26 (alm. del)
Hvad er ministerens begrundelse for, at andre miljø- og
sundhedsskadelige stoffer end asbest, som i høj grad kan påvirke
sundheden, ikke skal anmeldes til Arbejdstilsynet?
Svar
Da Arbejdstilsynet ligger under beskæftigelsesministeriets ressort, har jeg forelagt
spørgsmålet for Beskæftigelsesministeren, der har givet følgende svar:
”Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som
oplyser følgende:
”Arbejdsmiljølovgivningen indeholder ikke en generel anmeldeordning for arbejde
med nedrivning, hvor fx byggeaffald kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.
Bygherrer skal dog anmelde større byggearbejder til Arbejdstilsynet. Når
virksomheder, der bl.a. foretager nedrivning af indvendigt asbestmateriale, skal
anmelde dette til Arbejdstilsynet, skyldes det bl.a., at det er et krav i EU-direktiv
om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest.
Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med, at virksomheder lever op til kravene i
arbejdsmiljølovgivningen, herunder at det sikres, at de ansatte ved effektive
sikkerhedsforanstaltninger, fx i form af udsugning og åndedrætsværn, er beskyttet
mod risiko for udsættelse for sundhedsfarlige stoffer.”
Jeg kan henholde mig til udtalelsen fra Arbejdstilsynet.”
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk