Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1494805_0001.png
Miljøministeriet
Borgmester Jørgen Otto Jørgensen
Ærø Kommune
Statene 2
5970 Ærøskøbing
Ministeren
Den
- 6
FEB.
Kære Jørgen Otto Jørgensen
Tak for din henvendelse af 30. januar 2015 vedrørende kystbeskyttelse af Eriks
Hale på Ærø.
Jeg har stor forståelse for, at Ærø Kommune har en helt særlig interesse i
kystbeskyttelse, herunder også af Eriks Hale.
Jeg forstår, at Ærø Kommune 1. december 2014 har søgt Kystdirektoratet om
tilladelse til anlæg af bølgebrydere, og at kommunen 26. januar 2015 har modtaget
varsel om afslag fra Kystdirektoratet. Jeg er endvidere bekendt med, at
Kystdirektoratet forventer at træffe afgørelse inden udgangen af februar måned.
I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at kommunen kan påklage den
forestående afgørelse til mig som miljøminister.
Jeg anerkender dit ønske om et møde på politisk niveau, men vurderer at det for
nærværende, da jeg er klageinstans, er mest oplagt, at Ærø Kommune og
Kystdirektoratet mødes til en teknisk drøftelse af, hvordan der bedst muligt sikres
kystbeskyttelse på Ærø, herunder også Eriks Hale.
Jeg har bedt Kystdirektoratet tage kontakt til kommunen med henblik på at finde
et tidspunkt for et sådant møde.
Med venlig hilsen
Kirsten Brosbøl
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk