Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-661
4. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 251 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 251 (alm. del)
Ved årsskiftet 2015 trådte et element i svovlbekendtgørelsen i kraft, nemlig at der
ikke må anvendes skibsbrændstoffer med et svovlindhold, der overstiger 0,10 %
m/m. i SOx-kontrolområder, herunder Østersøen. Dette kan indfries ved enten at
benytte svovlfattig olie eller ved at installere en røgrenser/scrubber. Hvordan vil
ministeren sikre, at loven overholdes, og er der udstedt dispensationer?
Svar
Søfartsstyrelsen fører allerede i dag tilsyn med de gældende svovlregler på vegne af
Miljøstyrelsen, og denne kontrolindsats fortsætter. Tilsynet finder sted på både
danske og udenlandske skibe, der anløber dansk havn. Kontrollen består dels i tjek
af dokumenter, idet skibene er forpligtiget til at kunne dokumentere, at de
anvender det lovpligtige brændstof, dels ved udtagning af olieprøver.
Regeringen har som led i luftpakken ”Ren luft til danskerne” fra juni 2014 afsat 7
mio. kr. til at styrke tilsynet med svovlreglerne. Det betyder, at antallet af
olieprøver øges fra 75 til 150 pr år i 2015. Desuden vil der blive gennemført måling
af svovlemissioner fra skibe i danske farvande, både fra luften og fra en fast
installation, fx Storebælts-broen. Målingerne vil gøre det muligt at målrette det
tilsyn, der finder sted i havn.
Kontrollen er dog ikke en opgave, Danmark kan løfte alene. Derfor er det positivt,
at EU-landene – efter pres fra bl.a. Danmark – ved udgangen af 2014 vedtog en
aftale, der stiller minimumskrav til medlemsstaternes kontrol med svovlreglerne.
Jeg har skrevet til mine Nordsø- og Østersøkollegaer i december med opfordring
til koordineret og effektivt tilsyn og håndhævelse af de nye regler.
Den danske svovlbekendtgørelse giver ikke mulighed for at udstede dispensationer
fra kravet om at anvende brændstof med maksimalt 0,1 % svovl. Miljøstyrelsen
kan dog give tilladelse til, at skibe anvender brændstof med højere svovlindhold
end 0,1 %, hvis skibet tester en ny teknologi til reduktion af svovlemissionen.
Tilladelsen kan gives for en begrænset periode (maksimalt 18 måneder) og
indeholder en række vilkår, herunder at skibet under hele testen skal opnå en
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk