Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1416713_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-11935
Den 5. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24 (alm. del)
Det er kommunerne, der fastsætter grænseværdier for miljø- og
Sundhedsskadelige stoffer i bygninger. Der kan være forskelle i grænseværdierne
fra kommune til kommune. Har ministeren planer om at
harmonisere grænseværdierne for, hvornår et miljø- og
sundhedsskadeligt stof er henholdsvis rent eller farligt, og finder
Ministeren den nuværende ordning hensigtsmæssig?
Svar
Bygge- og anlægsaffald indeholder mange problematiske stoffer. Miljøstyrelsen
undersøger de oftest forekommende problematiske stoffer og fastsætter eventuelle
grænseværdier. For PCB er det besluttet at fastsætte en generelt gældende
grænseværdi for indholdet af PCB i affald, der nyttiggøres.
Efterhånden som datagrundlaget er til stede, og det vurderes, at der skal fastsættes
grænseværdi, vil stofferne indgå i den generelt gældende regulering. Det vil kunne
opleves som uhensigtsmæssigt såfremt der er meget stor forskel på kommunernes
anvendelse af reglerne, hvorfor Miljøstyrelsen, i det omfang der er datagrundlag,
udarbejder vejledninger og vejledende udtalelser til brug for kommunernes
arbejde. Det er med til at skabe større ensartethed på tværs af landet.
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk