Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1493372_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 652
4. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 20. januar 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 236, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem
af udvalget Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 236
Vil ministeren redegøre for Kystdirektoratets sagsbehandlingstid i sagen om
Eriks Hale på Ærø, herunder tilkendegive, om ministeren ønsker at hjælpe med at
få sagen hastebehandlet?
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Kystdirektoratet, der har oplyst følgende, som jeg
henholder mig til.
”Kystdirektoratet behandler ansøgninger på baggrund af kystbeskyttelsesloven.
Hensigten er ifølge loven dels at kystbeskyttelsen udføres teknisk og økonomisk
optimeret og langsigtet, dels at hensyn til landskab, natur og borgernes adgang til
kysterne mv. afvejes i forbindelse med den konkrete sag.
I forhold til den konkrete sag kan det oplyses, at Kystdirektoratet modtog
ansøgningen fra Ærø Kommune om tilladelse til at etablere bølgebrydere ved Eriks
Hale ved Marstal den 1. december 2014. Eriks Hale er tidligere blevet vurderet
kystteknisk i forbindelse med en ansøgning om kystbeskyttelse i 2011.
Kystdirektoratet gav i den forbindelse tilladelse til ralfodring.
En kystteknisk vurdering er en faglig vurdering, hvor der tages udgangspunkt i
lokaliteten, holdt op imod den kystbeskyttelsesforanstaltning, som der søges
tilladelse til.
Kystdirektoratet har oplyst kommunen om, at en afgørelse forventes truffet inden
udgangen af februar.”
På denne baggrund ser jeg ingen anledning til at fremskynde sagsbehandlingen.
Kirsten Brosbøl
/
Jakob From Høeg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk