Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1489194_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 533
Den 23. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 16. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
231, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian
Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 231
Vil ministeren redegøre for sagsbehandlingen vedr. sommerhusene ved Nørlev
Strand, herunder redegøre for hvorfor Kystdirektoratet ændrede opfattelse fra at
have været positiv overfor kystsikring med sten til beslutningen om at være imod
en sådan foranstaltning? Herunder hvilke faglige overvejelser, der lå bag begge
synspunkter, hvem der har taget beslutning, samtidig ønskes oversendt al
korrespondance i denne sag mellem de forskellige instanser.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som oplyser følgende, hvilket jeg
henholder mig til:
”Kystdirektoratet er
ikke bekendt med, at der under behandlingen af den
pågældende sag skulle være sket et skift i opfattelsen af at have været positiv
overfor kystsikring med sten til at være imod en sådan foranstaltning. Det er et
grundlæggende vilkår for Kystdirektoratets sagsbehandling, at der foretages en
afvejning af en række interesser (se nedenfor), samt at kysten ses i sin helhed.
Sagsbehandlingsforløbet for den konkrete sag (Kystdirektoratets journalnr.
09/00677, viderebehandlet i 11/00724) kan i korthed fremstilles som nedenfor
anført:
I november 2009 ansøgte Grundejerforeningen ved Nørlev Strand af 1986 om
skræntfodsbeskyttelse i form af stenkastning. Ifølge sagsbehandlingspraksis
sendtes sagen i høring til de berørte høringsparter. På baggrund af høringssvarene
fra det daværende miljøcenter og Hjørring Kommune samt Kystdirektoratets egen
vurdering, varsledes der afslag. Det endelige afslag meddeltes 17. maj 2011. Det
fremgår af afslaget, at der er behov for kystbeskyttelse, men at metoden i form af
stenkastning, ikke kan tillades. Det skyldes bl.a. de negative konsekvenser, som et
hårdt anlæg har på en erosionskyst, herunder de negative konsekvenser for
nabostrækninger og kystprofilet. Det vurderedes endvidere, at fodring med sand
vil kunne yde den fornødne beskyttelse.
Vurderingen er foretaget på baggrund af de hensyn, som skal varetages og afvejes
efter formålsbestemmelsen i kystbeskyttelsesloven. I vurderingen er der særligt
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 231: Spm. om, at redegøre for sagsbehandlingen vedr. sommerhusene ved Nørlev Strand, til miljøministeren
lagt vægt på behovet for kystbeskyttelse, kystbeskyttelsesforanstaltningens
tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse og genopretning,
naturens frie udfoldelse samt den rekreative udnyttelse af kysten.
Generelt bemærkes det, at kystbeskyttelsesloven regulerer kystbeskyttelsen i
Danmark. Formålet er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom
mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet. Formålet varetages ved en
afvejning af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.
Kystdirektoratet skal derfor i forbindelse med sagsbehandlingen af en ansøgning
om kystbeskyttelse afveje disse hensyn mod hinanden. Dette sker bl.a. gennem en
høring af den pågældende kommune og Naturstyrelsen.
Hjørring Kommune, som Nørlev strand er beliggende i, har i kommuneplanen
overordnet forholdt sig til disse hensyn.
På en erosionskyst som ved Nørlev Strand eroderer bølger og strøm havbunden og
stranden og aflejrer materialet et andet sted langs kysten. Hvis der udelukkende
udføres passiv kystbeskyttelse, som den skråningsbeskyttelse, der oprindeligt blev
ansøgt om af grundejerne ved Nørlev Strand i 2009, vil erosionen fortsætte uden
for dette område. Hertil kommer en risiko for, at erosionen nedstrøms ville blive
forøget, og stranden foran den faste skråningsbeskyttelse typisk vil forsvinde.
Kystdirektoratet giver derfor som udgangspunkt ikke tilladelser til hårde anlæg
som erosionsbeskyttelse. Det er et grundlæggende vilkår for Kystdirektoratets
sagsbehandling, at der tages et helhedshensyn. Heri indgår oftest en blød løsning,
som sandfodring.
Grundejerne ved Nørlev Strand har efterfølgende søgt om og fået tilladelse til et
treårigt forsøgsprojekt med sandfodring.
./.
Korrespondancen vedr. sagen vedlægges som ønsket.”
Kirsten Brosbøl
/
Jakob From Høeg
2