Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1416705_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. MST-001-11935
Den 5. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 9. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 23
(alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23 (alm. del)
Det er bygherren, der skal undersøge sin bygning eller anlæg for miljø- og
sundhedsskadelige stoffer inden, han sender håndværkere ind for at renovere eller nedrive.
Hvordan sikres det, at forundersøgelser for miljø og sundhedsskadelige tager højde for alle de
forskellige stoffer, der er typiske for perioden for opførsel/renovering, og at der udtages et
repræsentativt antal prøver, og finder ministeren dette tilstrækkeligt?
Svar
Siden 1. januar 2013 har det været bygherrens ansvar, at bygninger eller anlæg, der potentielt
kan indeholde PCB, undersøges for PCB-holdige materialer inden nedrivning eller renovering.
Det er derimod den affaldsproducerende virksomhed, som skal sikre, at der inden nedrivning
eller renovering undersøges for andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer, og at der udtages et
repræsentativt antal prøver.
Den affaldsproducerende virksomhed er ansvarlig for, at farligt affald, PCB-holdigt affald og
termoruder altid udsorteres fra bygge- og anlægsaffaldet. Virksomheden er ansvarlig for at
kildesortere affaldet og sikre, at det, som er egnet til materialenyttiggørelse, også bliver
nyttiggjort. Det er lettest at frasortere de problematiske materialer, før bygningen rives ned, og
det kræver en omfattende og grundig forundersøgelse.
Om forundersøgelse og prøvetagning er tilstrækkelig vurderer kommunen i forbindelse med
deres opgave med at føre tilsyn med reglerne vedrørende håndtering af affald. Siden 1. januar
2013 har bygherren også været ansvarlig for at anmelde sit affald til kommunen, senest 2 uger
inden nedrivningen påbegyndes. Forundersøgelsen er et vigtigt grundlag for at kunne anmelde
den forventede mængde affald og hvilken håndtering, der forventes heraf.
Det er imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at viden om de nye regler har været mangelfuld,
hvorfor Miljøstyrelsen i samarbejde med branchen og KL netop har gennemført en
informationskampagne om anmeldereglerne. Miljøstyrelsen arbejder også med at fastsætte
regler for selektiv nedrivning og opkvalificering af nedriverne, hvilket vil bidrage til at sikre, at de
problematiske stoffer identificeres og udsorteres.
Det er Miljøstyrelsens forventning, at kommunerne, i kraft af disse nye tiltag, fremover vil
modtage langt flere anmeldelser af affald, før arbejdet påbegyndes. Det vil give kommunerne
mulighed for at planlægge og føre et effektivt tilsyn med, at reglerne overholdes.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Arbejdsmiljøloven hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Jeg har bedt
beskæftigelsesministeren om en udtalelse.
”Beskæftigelsesministeren har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Som nævnt i svaret på spørgsmål 22 indeholder arbejdsmiljølovgivningen både krav om
undersøgelser i forhold til bygherrens koordinering og planlægning af byggepladsen og
krav i forhold til de arbejdsgivere, der skal udføre arbejde med fx renovering eller
nedrivning på byggepladsen. Kravene om undersøgelser i arbejdsmiljølovgivningen skal
sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt herunder i
forhold til risikoen for udsættelse for sundhedsskadelige stoffer.
Efter arbejdsmiljølovgivningen skal der udføres undersøgelser for alle de
sundhedsskadelige stoffer, der konkret måtte udgøre en risiko for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdet.
Hvis det af bygherren eller af arbejdsgiverne konstateres ved en undersøgelse, at der er
risiko for udsættelse for sundhedsskadelige stoffer i forbindelse med arbejde, så har
arbejdsgiverne pligt til at sikre, at de ansatte er effektivt beskyttede. Dette fx ved, at de
sundhedsskadelige stoffer fjernes, at der anvendes udsugning, eller at de ansatte
anvender åndedrætsværn, handsker eller andre personlige værnemidler under arbejdet.””
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
2