Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00706
4. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 15. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
228 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 228 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for det forløb, som har fundet sted i Naturstyrelsen, i
relation til behandling af klagesager med tilknytning til den første generation af
vandplaner, herunder med særligt fokus på klager vedrørende Vandplanen for
Limfjorden, jf. det forhold at Naturstyrelsen har sendt nye forslag til vandplaner i
høring, før Natur- og Miljøklagenævnet har (færdig) behandlet de klagersager, som
er indkommet angående de første vandplaner?
Svar
Det er mit udgangspunkt, at borgere og organisationer, der indgiver en klage, med
rette kan forvente en hurtig og effektiv sagsbehandling. Det afgørende er dog også,
at klagerne får en tilstrækkeligt grundig og forsvarlig behandling, således at
klagenævnet kan træffe afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.
Det fremgår af miljømålsloven, at klage over vandplanerne skal indgives skriftligt
til Naturstyrelsen. Klagefristen er fire uger. Styrelsen skal, hvis den vil fastholde
planernes indhold, snarest og som udgangspunkt ikke senere end tre uger efter
klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal
blandt andet være ledsaget af en udtalelse med styrelsens bemærkninger til sagen.
Nævnet træffer herefter afgørelse i klagesagen.
Vandplanerne for første planperiode (2009-2015) blev offentliggjort den 30.
oktober 2014. Klagefristen løb til den 27. november 2014. Naturstyrelsen har
oplyst, at styrelsen har modtaget 154 klager over vandplanerne, hvorfor
udarbejdelse af udtalelse til nævnet er en forholdsvis omfattende proces. Det har
derfor ikke været muligt at udarbejde udtalelse til klagerne inden for den
vejledende frist for oversendelse til nævnet. Det fremgår da også direkte af
bemærkninger til loven, at udgangspunktet om de tre ugers frist kan fraviges, fx
hvis der er tale om komplicerede forhold. Naturstyrelsen har endvidere oplyst, at
styrelsen forventer, at oversendelse af det samlede materiale til Natur- og
Miljøklagenævnet kan ske medio februar.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at fristen for igangsættelse af høring af
vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021) er bestemt af
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk