Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
Departementet
J.nr. 2015 - 439
Den 5. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 14. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
227, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 227
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det ikke er en statslig opgave at varetage
kystsikring nord for Limfjorden, men alene syd på? I den forbindelse ønskes
oplyst, hvorfor borgerne i området ikke har mulighed for at lave blød eller hård
kystsikring i området – heller ikke hvis de selv finansierer beskyttelsen.
Svar
Ifølge kystbeskyttelsesloven er det som udgangspunkt grundejerens ansvar at
kystbeskytte sin ejendom. Derudover har kommunerne mulighed for at planlægge
og gennemføre kystbeskyttelse lokalt i større, sammenhængende områder.
Samtidigt har kommunerne mulighed for, i særlige tilfælde, at pålægge grundejere
at lave kystbeskyttelse, hvad kommunerne dog kun har gjort i begrænset omfang.
Kommunerne har også mulighed for at medfinansiere kystbeskyttelse.
Der er imidlertid enkelte kyststrækninger, hvor staten medvirker i finansieringen
af kystbeskyttelsen.
Det gælder kystbeskyttelse på Vestkysten både nord og syd for Limfjorden. På
Vestkysten drejer det sig om strækningen syd for Limfjorden Lodbjerg-
Nymindegab på 110 km samt strækninger nord for Limfjorden ved Lønstrup og
ved Skagen. Staten medvirker her i finansieringen af den løbende kystfodring
sammen med kystkommunerne, gennem femårige fællesaftaler. Ved Blåvand
indgår staten ligeledes i finansieringen af den løbende kystfodring sammen med
kommunen. Endelig har staten i 1980’erne medvirket i finansieringen af
kystbeskyttelse ved Klitmøller og Lild Strand.
Statens særlige engagement i forhold til at standse kysttilbagerykningen på
strækningen Lodbjerg-Nymindegab skal ses i lyset af, at strækningen er
karakteriseret ved en betydelig naturlig årlig kysttilbagerykning. Samtidig er store
dele af baglandet lavt beliggende bag forholdsvis smalle klitbarrierer.
Kysttilbagerykningen vil true de yderst beliggende ejendomme, herunder
helårshuse, og den tilhørende infrastruktur. Med mellemrum vil der endvidere ske
gennembrud af klitbarrieren under storm med oversvømmelse af store
landområder og skader på ejendomme og afgrøder til følge. Det er disse
kendsgerninger, der udgør den kysttekniske udfordring på strækningen. Med en
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk