Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485958_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00481
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
200 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 200 (alm. del)
Vandrammedirektivet foreskriver, at der moniteres på ensartet måde i
medlemslandene med henblik på at sikre sammenlignelighed. Dette gælder både
analyser og design af moniteringen. ”1.3.6. Standards for monitoring of quality
elements Methods used for the monitoring of type parameters shall conform to the
international standards listed below or such other national or international
standards which will ensure the provision of data of an equivalent scientific quality
and comparability.”
Hvilke andre lande foretager monitering og beregning på den måde, GEUS
beskriver i pressemeddelelsen?
Svar
Jeg har fået oplyst følgende af Naturstyrelsen:
”Det afsnit, der henvises til i spørgsmålet, beskriver vandrammedirektivets krav til
overvågning af
overfladevands
økologiske og kemiske tilstand. Disse krav gælder
ikke i forhold til overvågning af
grundvands
kemiske tilstand. Kravene til
overvågning af grundvands kemiske tilstand er nærmere beskrevet i
vandrammedirektivets bilag V, afsnit 2.4.
Vandrammedirektivets bestemmelser vedr. overvågning og anvendelse af
overvågningsdata vedrører medlemslandenes vandplanlægning. Overvågning sker
efter vandrammedirektivet således med henblik på medlemslandenes indsamling
af oplysninger til brug for udarbejdelse af de vandområdeplaner, der skal
udarbejdes hvert 6. år. Overvågningsdata vedr. grundvandets kemiske tilstand skal
bruges til dels at vurdere den kemiske tilstand for de enkelte
grundvandsforekomster, dels at vurdere tendenser for de enkelte forekomster.
Vurderingerne af tilstand og tendenser skal indgå i og danne grundlag for
fastlæggelse af konkrete miljømål og eventuelle indsatser i vandområdeplanerne.
Det har i den sammenhæng i princippet ingen betydning, hvordan data måtte blive
anvendt og præsenteret i GEUS’ årlige grundvandsovervågningsrapport. GEUS’
årlige rapporter er ikke foranlediget af vandrammedirektivets krav. Naturstyrelsen
har ikke umiddelbart et nærmere kendskab til, hvordan andre lande måtte
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvende og præsentere overvågningsdata i eventuelle årlige nationale rapporter
om grundvandet.”
Jeg henholder mig til det af Naturstyrelsen oplyste.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2