Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. MST-001-11920
Den 29. oktober 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 2 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, om staten er villig til at bidrage til dækningen af udgifterne
til fjernelse af forureningen i Grindsted Engsø, på samme måde som man
bidrog til oprydningen i Kærgården, og vil ministeren oplyse, hvem der ellers
bærer ansvaret for at dække udgifterne for oprydningen i Grindsted Engsø?
Svar
I tilfældet med forurening af Kærgård Plantage så er denne kortlagt i henhold til
jordforureningsloven som værende forurenet. Regionerne (i det aktuelle tilfælde
Region Syddanmark) er ansvarlig myndighed for prioriteringen og håndteringen,
herunder finansieringen, som sker via bloktilskuddet af indsatsen vedr. kortlagte
arealer, som udgør en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Staten har
ekstraordinært bidraget med ekstra midler svarende til 50 % af finansieringen til
afværgeforanstaltninger og oprensning af Danmarks to største forureninger,
nemlig Kærgård Plantage og Høfde 42 i det nordlige Jylland. Finansieringen er
sket over finansloven.
Forureningen i Grindsted Engsø er ikke kortlagt i henhold til jordforurenings-
loven.
Hvad angår spørgsmålet om en eventuel oprydning i søen, er der på nuværende
tidspunkt ingen aktuelle planer om at afsætte særskilte statslige midler til en
eventuel oprensning af Grindsted Engsø.. Der er ikke noget til hinder for, at
kommunen iværksætter en oprensning af Grindsted Engsø, såfremt dette ønskes.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Shilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk