Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485998_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 4601-00481
Den 14.januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
198 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 198 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse, hvor i moniteringsrapporten (med side og linie) det
fremgår, at tendenser (generelt og vending) er blevet vist med passende statistiske
metoder?
Svar
Indledningsvis vil jeg nævne, at GEUS’ årlige grundvandsovervågningsrapporter
ikke er foranlediget af vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet, som begge
vedrører vandplanlægning, jfr. mit svar på spørgsmål nr. 189.
Jeg har bedt Naturstyrelsen gennemgå GEUS’s seneste grundvands-
overvågningsrapport, ”Grundvandsovervågning
2013, Grundvand. Status og
udvikling 1989 – 2012”
med henblik på, hvor der i rapporten er angivet, hvorledes
vurderinger gennemføres rent statistisk.
Naturstyrelsen oplyser på den baggrund følgende, som jeg henholder mig til:
”Der er af tidsmæssige grunde gennemført en søgning i den samlede rapport på
157 sider.
På side 4-5 samt side 41-44 fremgår det statistiske grundlag i forhold til
udviklingen i nitratindhold i grundvandet.
På side 25 omtales betydningen af grundvandets alder i forhold til mulighederne
for at tolke på udviklingstendenser i forhold til vandkvalitet.
På side 107 omtales statistisk usikkerhed i forhold til visse pesticidfund.
På side 133 og følgende omtales statistisk metode i forhold til vurdering af
oppumpede vandmængder.”
Jeg forventer, at de statistiske metoder vil være blandt de oplysninger, som vil
indgå i et udbygget metodeafsnit i grundvandsovervågningsrapporten, som jeg har
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bedt GEUS om, at indarbejde i metodeafsnittet i den næste
grundvandsovervågningsrapport.
Kirsten Brosbøl
/ Mads Leth-Petersen
2