Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485935_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00481
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
190 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem
af udvalget Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 190 (alm. del)
Af GEUS pressemeddelelse af 26. november 2014 fremgår: ”Ifølge EU´s
Grundvandsdirektiv fra 2006 skal medlemslandene følge udviklingen i den del af
grundvandsmagasinerne, som er påvirket af uønskede kemiske stoffer. Da dette
alene skal foretages i den påvirkede del af grundvandsressourcen, skal data fra den
upåvirkede del altså ikke medtages. GEUS har derfor de seneste år i GRUMO
rapporterne beregnet median- og gennemsnitskoncentrationer pr. år for seks
pesticider eller nedbrydningsprodukter, hvor der alene er medtaget analyser med
fund over detektionsværdien.” Er ministeren enig i denne tekst?
Svar
Nej. Indholdet af den citerede tekst er ikke korrekt. Dele af denne tekst er også
citeret i spørgsmål 191 og har sammenhæng med spørgsmål 192. Jeg har derfor
bedt Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen om et samlet svar.
Naturstyrelsen oplyser: ”Den i spørgsmålet beskrevne fremgangsmåde følger ikke
af vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet. EU’s vandrammedirektiv
fastsætter forpligtelser for medlemslandene vedr. etablering af overvågningsnet og
tilrettelæggelse af overvågningsprogram, og både vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet indeholder regler om anvendelse af overvågningsdata i
forbindelse med vandplanlægningen, jf. også besvarelsen af spørgsmål 189 (alm.
del).
Jeg kan i øvrigt oplyse, at GEUS’ årlige grundvandsovervågningsrapporter ikke er
foranlediget af krav til afrapportering i vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet. Overvågningsrapporterne omhandler bl.a. status og
udvikling i grundvandets indhold af forskellige stoffer, forureningstendenser, og
viden til brug ved justering af analysekrav til drikkevand. Rapporternes formål er
således bredere end vandrammedirektivet.
I spørgsmål 192 henvises til ovennævnte tekst fra GEUS’ pressemeddelelse og der
spørges til hvorfor Miljøstyrelsen giver en anden begrundelse for opgørelserne.
Miljøstyrelsen oplyser at:
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af statens sikring af grundvandet
2010-2011 bad Rigsrevisionen i januar 2010 om en indikator for effekten af de
gennemførte tiltag til at beskytte grundvandet. Denne indikator er taget med i de
danske rapporter over grundvandsovervågningen siden 2011. Formålet er at vise
udviklingen for 6 udvalgte stoffer og vise, om koncentrationen stiger eller falder de
steder, hvor stofferne er fundet.”
Jeg vil henholde mig til ovenstående.
Jeg henviser endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. 217 (alm. del).
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2