Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11934
Den 4. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 19
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Spørgsmål nr. 19
Vil ministeren i skemaform oplyse grænseværdierne for emissioner fra
energiproducerende anlæg som kulkraftværker, affaldsforbrænding, træpiller,
biogas, samt begrunde eventuelle forskelle og kildeangive den relevante
lovhjemmel?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
”EU-direktivet om industrielle emissioner fastsætter grænseværdier for luftforurenende
stoffer fra store fyringsanlæg, der anvender kul, træpille og biogas samt fra
affaldsforbrændingsanlæg.
Grænseværdierne er fastsat i forbindelse med forhandlingerne af direktivet om
industrielle emissioner.
Direktivets grænseværdier er gennemført i bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012
om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og
bekendtgørelse nr. 1451 af 20. december 2012 om anlæg der forbrænder affald.
Ved godkendelse og revurdering af store fyringsanlæg og affaldsforbrændings-anlæg skal
myndigheden lægge vedtagne og offentliggjorte BAT-konklusioner til grund ved
fastsættelse af grænseværdier. Indtil sådanne BAT-konklusioner foreligger, skal BREF-
dokumenter lægges til grund. Dette kan betyde skærpede krav i forhold til
bekendtgørelsernes grænseværdier.
Grænseværdier for luftforurenende stoffer for kedelanlæg i bekendtgørelsen om store
fyringsanlæg er gengivet i nedenstående to tabeller. Bekendtgørelsens grænseværdier kan
i visse situationer lempes for bestående anlæg. Bekendtgørelsen fastsætter desuden
grænseværdier for gasturbiner og gasmotorer.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk