Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485929_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4601-00481
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
189 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 189 (alm. del)
I GEUS’ pressemeddelelse af 26. november 2014 henvises der til
Grundvandsdirektivet. Er Ministeren enig i, at det er Grundvandsdirektivet, der
udstikker forpligtelserne i forbindelse med monitering?
Svar
EU’s vandrammedirektiv fastsætter forpligtelser for medlemslandene vedr.
etablering af overvågningsnet, tilrettelæggelse af overvågningsprogram, anvendelse
af overvågningsdata m.m., og grundvandsdirektivet – som er et datterdirektiv til
vandrammedirektivet – supplerer vandrammedirektivet på visse punkter.
Efter vandrammedirektivet skal medlemslandene sørge for, at der opstilles
programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en
sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert
vandområdedistrikt. For grundvand skal programmerne omfatte overvågning af den
kemiske og den kvantitative tilstand.
Særligt med hensyn til overvågning af den kemiske tilstand fremgår det af
vandrammedirektivet bl.a., at grundvandsovervågningsnettet udformes således, at
det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske
tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser
til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Det fremgår
endvidere, at overvågningen består af kontrolovervågning og operationel
overvågning.
Kontrolovervågningen er en generel overvågning af udvalgte parametre i alle
grundvandsforekomster – eller grupper af forekomster – med henblik på dels at
supplere og validere den miljøvurdering, der er foretaget i forbindelse med
vandplanlægningens basisanalyse, dels at fremskaffe data til brug for bedømmelse af
langsigtede udviklingstendenser. Kontrolovervågningen skal gennemføres minimum
en gang i løbet af hver planperiode, dvs. minimum hvert 6. år, idet tilrettelæggelsen
af hyppighed i øvrigt beror på en konkret vurdering. Der skal udvælges tilstrækkelig
mange overvågningssteder, således at overvågningsstederne samlet set giver et
repræsentativt billede af grundvandsforekomsterne.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den operationelle overvågning skal gennemføres for at konstatere den kemiske
tilstand i alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster, der er i risiko for
ikke at opfylde det fastlagte miljømål. Desuden skal operationel overvågning
gennemføres for at konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til
stigning i koncentrationen af forurenende stoffer. Operationel overvågning skal
gennemføres mindst en gang om året, idet tilrettelæggelsen af hyppighed i øvrigt
beror på en konkret vurdering.
Overvågningsdata skal bruges til at vurdere dels den kemiske tilstand for de enkelte
grundvandsforekomster, dels tendenser for de enkelte forekomster. Vurderingerne af
tilstand og tendenser skal indgå i og danne grundlag for fastlæggelse af konkrete
miljømål og eventuelle indsatser i de vandområdeplaner, der skal udarbejdes hvert 6.
år. Der er ikke efter vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet krav om at
udarbejde årlige overvågningsrapporter. Både vandrammedirektivet og
grundvandsdirektivet indeholder regler om, hvordan overvågningsdata skal
anvendes ved vurderingerne af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand og
tendenser. Det fremgår bl.a. af vandrammedirektivet, at når det skal vurderes, om
miljøkvalitetskravene for nitrat og pesticider er overholdt, beregnes først
middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i
grundvandsforekomsten eller grupper af forekomster, herunder målinger uden fund,
og disse middelværdier anvendes herefter til at vurdere, om grundvandsforekomsten
eller gruppen af forekomster som sådan overholder kvalitetskravene.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at de årlige grundvandsovervågningsrapporter ikke er
omfattet af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet, at disse rapporter således
ikke foretages med henblik på at opfylde direktiverne, og at rapporterne derfor ikke
nødvendigvis følger direktiverne.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2