PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-4601-00481

14. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. januar 2014 stillet følgende spørgsmål nr.

189 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 189 (alm. del)

I GEUS’ pressemeddelelse af 26. november 2014 henvises der til

Grundvandsdirektivet. Er Ministeren enig i, at det er Grundvandsdirektivet, der

udstikker forpligtelserne i forbindelse med monitering?

Svar

EU’s vandrammedirektiv fastsætter forpligtelser for medlemslandene vedr.

etablering af overvågningsnet, tilrettelæggelse af overvågningsprogram, anvendelse

af overvågningsdata m.m., og grundvandsdirektivet – som er et datterdirektiv til

vandrammedirektivet – supplerer vandrammedirektivet på visse punkter.

Efter vandrammedirektivet skal medlemslandene sørge for, at der opstilles

programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en

sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert

vandområdedistrikt. For grundvand skal programmerne omfatte overvågning af den

kemiske og den kvantitative tilstand.

Særligt med hensyn til overvågning af den kemiske tilstand fremgår det af

vandrammedirektivet bl.a., at grundvandsovervågningsnettet udformes således, at

det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske

tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser

til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Det fremgår

endvidere, at overvågningen består af kontrolovervågning og operationel

overvågning.

Kontrolovervågningen er en generel overvågning af udvalgte parametre i alle

grundvandsforekomster – eller grupper af forekomster – med henblik på dels at

supplere og validere den miljøvurdering, der er foretaget i forbindelse med

vandplanlægningens basisanalyse, dels at fremskaffe data til brug for bedømmelse af

langsigtede udviklingstendenser. Kontrolovervågningen skal gennemføres minimum

en gang i løbet af hver planperiode, dvs. minimum hvert 6. år, idet tilrettelæggelsen

af hyppighed i øvrigt beror på en konkret vurdering. Der skal udvælges tilstrækkelig

mange overvågningssteder, således at overvågningsstederne samlet set giver et

repræsentativt billede af grundvandsforekomsterne.

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den operationelle overvågning skal gennemføres for at konstatere den kemiske

tilstand i alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster, der er i risiko for

ikke at opfylde det fastlagte miljømål. Desuden skal operationel overvågning

gennemføres for at konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til

stigning i koncentrationen af forurenende stoffer. Operationel overvågning skal

gennemføres mindst en gang om året, idet tilrettelæggelsen af hyppighed i øvrigt

beror på en konkret vurdering.

Overvågningsdata skal bruges til at vurdere dels den kemiske tilstand for de enkelte

grundvandsforekomster, dels tendenser for de enkelte forekomster. Vurderingerne af

tilstand og tendenser skal indgå i og danne grundlag for fastlæggelse af konkrete

miljømål og eventuelle indsatser i de vandområdeplaner, der skal udarbejdes hvert 6.

år. Der er ikke efter vandrammedirektivet eller grundvandsdirektivet krav om at

udarbejde årlige overvågningsrapporter. Både vandrammedirektivet og

grundvandsdirektivet indeholder regler om, hvordan overvågningsdata skal

anvendes ved vurderingerne af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand og

tendenser. Det fremgår bl.a. af vandrammedirektivet, at når det skal vurderes, om

miljøkvalitetskravene for nitrat og pesticider er overholdt, beregnes først

middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i

grundvandsforekomsten eller grupper af forekomster, herunder målinger uden fund,

og disse middelværdier anvendes herefter til at vurdere, om grundvandsforekomsten

eller gruppen af forekomster som sådan overholder kvalitetskravene.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at de årlige grundvandsovervågningsrapporter ikke er

omfattet af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet, at disse rapporter således

ikke foretages med henblik på at opfylde direktiverne, og at rapporterne derfor ikke

nødvendigvis følger direktiverne.

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen