Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1492621_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01431
3. februar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 7. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
185 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 185 (alm. del)
Vil ministeren kommentere artiklen ” L&F dybt skuffet over ensidigt
kvælstoffokus” bragt på Landbrugsavisen.dk den 19. december 2014? Hvordan vil
ministeren kompensere de landmænd, der rammes af uoverskuelige konsekvenser
(http://landbrugsavisen.dk/lf-dybt-skuffet-over-ensidigt-kv%C3%A6lstof-fokus)?
Svar
I det udkast til vandområdeplaner for perioden 2015-2021, som blev sendt i høring
22. december 2014, foreslås en kvælstofindsats på ca. 1.600 tons kvælstof.
Indsatsen på de 1.600 tons kvælstof omfatter primært etablering af vådområder og
udtagning af lavbundsjorde - indsatser, som lodsejerne vil blive fuldt kompenseret
for. Jeg er derfor ikke enig med spørgeren i, at landmænd bliver ramt af
uoverskuelige konsekvenser som følge af denne indsats.
Indsatsen på ca. 1.600 tons kvælstof i vandområdeplanerne er fastlagt ud af et
samlet opgjort indsatsbehov på ca. 7.800 tons kvælstof. Beregningen af
indsatsbehovet bygger på et fagligt grundlag, der er væsentligt forbedret i forhold
til sidste planperiode. Aarhus Universitet og DHI har gennemført nye og
omfattende beregninger til brug for at opgøre, hvilken indsats der er nødvendig for
at opnå god økologisk tilstand i de kystnære vandområder. Resultatet af
beregningerne har vist, at der som det vigtigste er brug for en yderligere reduktion
af tilførslen af kvælstof til kystvandene.
Det samme blev fastslået med Natur- og Landbrugskommissionen, som også
konstaterede, at en fortsat reduktion af kvælstof vil være en afgørende
forudsætning for at opnå god økologisk tilstand.
Den gode nyhed er, at der for første gang nu er en række kystnære vandområder,
hvor der ikke vurderes at være behov for en supplerende indsats ud over den
kvælstofreduktion, der forventes af allerede besluttede tiltag.
Jeg kan endvidere oplyse, at der igangsættes et tværministerielt udvalgsarbejde,
der skal beskæftige sig med udviklingen af de konkrete modeller for målrettet
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
regulering, der kan bidrage til at reducere kvælstoftilførslen yderligere og på en
omkostningseffektiv måde, herunder beskrive de fordelingsmæssige konsekvenser.
Udvalget skal også se nærmere på indsatsbehovet, og over hvor lang en periode
indsatsen skal gennemføres. Der vil foreligge et endeligt beslutningsgrundlag efter
sommerferien 2015.
Der er således ikke truffet nogen beslutninger om kvælstofreduktion, udover det
der fremgår af de vandområdeplaner, som blev sendt i høring før jul sidste år, og
hvor der som nævnt lægges op til en indsats, der skal sikre en kvælstofreduktion på
1.600 tons.
Der har fra særligt Landbrug & Fødevarer været efterlyst virkemidler uden for
dyrkningsfladen. Effekten af sådanne virkemidler skal – af gode grunde – være
dokumenteret før de kan tages i anvendelse. I forslag til vandområdeplaner indgår
derfor også bl.a. etablering af et stenrev i et fjordområde, hvor revet kan indgå i et
fuldskala 5-årigt projekt til dokumentation af stenrevs potentielle kvælstofeffekt og
samtidig bidrage til opfyldelsen af Natura 2000-forpligtelser. De samlede
omkostninger til projektet, herunder etablering og undersøgelser, anslås at udgøre
ca. 20 mio. kr.
Endelig hæfter jeg mig ved, at Landbrug og Fødevarer også er positiv overfor dele
af vandområdeplanerne. Det gælder særligt vandrådenes arbejde i forhold til
vandløbsindsatsen og spørgsmålet om indsatser over for vandindvinding.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2