Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1491837_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. januar 2015
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1500050
Dok nr.: 1635067
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 183 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 183:
”Varde kommune skriver i et svar til Natur- og Miljø Klagenævnet: ”Der er for
Sundhedsstyrelsen udarbejdet en rapport om sammenhæng mellem vindmøl-
lestøj og helbredseffekter i 2011. Der er ikke vist direkte helbredseffekter på
grund af vindmøllestøj.” Vil ministeren redegøre for, hvem der har udarbejdet
denne rapport, hvor lang tid der er brugt på dette arbejde og om der er fundet
indirekte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj?”
Svar:
Til besvarelse på spørgsmålet har jeg indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Rapporten, der henvises til, er ”Sammenhæng mellem vindmøllestøj og hel-
bredseffekter”, som er udarbejdet af DELTA, der er et Godkendt Teknologisk
Serviceinstitut (GTS) godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Vide-
regående Uddannelser. Arbejdet med rapporten er udført i perioden 10.-28.
januar 2011.
Sundhedsstyrelsen lægger til grund for sit bidrag til besvarelse, at der ved indi-
rekte helbredseffekter forstås helbredseffekter, der opstår som følge af støjge-
ne eller søvnforstyrrelser forårsaget af vindmøllestøj.
I DELTAs rapport anføres: ”Af ref. 36 med 1680 respondenter fra Holland og
Sverige fremgår det, at der ikke er en sammenhæng mellem det A-vægtede
lydtrykniveau og stresssymptomer som hovedpine, træthed, anspændthed og
irritation.
Derimod er der fundet en tydelig sammenhæng mellem disse symptomer og
støjgener, bortset fra træthed, som kun er signifikant i en enkelt af fire under-
søgelser” (Ref. 36: Eja Pedersen. Effects of wind turbine noise on humans.
Third International Meeting on Wind Turbine Noise 2009).
Sundhedsstyrelsen bemærker, at Eja Pedersen anfører, at der var en bemær-
kelsesværdig konsistens blandt undersøgelserne, hvad angår sammenhæn-
gen mellem at føle sig anspændt og stresset og støjgener. Men at dette ikke
bør tolkes som bevis for en årsagssammenhæng mellem vindmøllestøj og
stress, medieret gennem støjgener. Eja Pedersen anfører, at fundet kunne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
forklares ud fra Lazarus og Folkmans kognitive stressteori fra 1984, hvor et in-
divids reaktion på en miljøstressor afhænger af, hvordan individet vurderer
denne.
Sundhedsstyrelsen kan tilføje, at studiernes design ikke tillader at drage en
konklusion om årsag og virkning. Støjgene kunne således lede til stress, eller
stress kunne øge risikoen for støjgener.
Angående søvnforstyrrelser anføres i DELTAs rapport: ”I reference 36, som
bygger på 4 forskellige undersøgelser, er der i 2 af undersøgelserne fundet en
signifikant sammenhæng mellem støjniveau og søvnforstyrrelser. Der var ikke
en jævn stigning, men snarere tale om en brat stigning ved et udendørs niveau
på 40dB(A) i et svensk studie og ved 45 dB(A) i et hollandsk studie svarende
til de støjgrænser, der var fastsat i de to lande.. De områder, hvor der ikke blev
konstateret en sammenhæng, var tættere bebygget (og dermed et højere
baggrundsstøjniveau)”.
I rapporten foreligger der ikke oplysninger om helbredseffekter forårsaget af
søvnforstyrrelser.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sandra Cecilie Husted Manata