Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485925_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01926
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 182 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 182 (alm. del)
Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af MIU alm. del – samrådsspm.
G besvare følgende:
a) Vil ministeren redegøre for bestemmelsen om tiloversblevne bygninger i
landzones ibrugtagning til håndværks- og industrivirksomhed m.v., herunder
om den omtalte 5 års-regel, om muligheden for om- eller tilbygning, om
bestemmelsen også omfatter fritidslandbrug og om bestemmelsens historik?
b) Vil ministeren give en analyse af mulighederne for en udvidet adgang til
etablering af blandet bolig- og erhverv i landområder?
Svar
Ad a) Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som har svaret følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”I landzone må der i udgangspunktet ikke opføres ny bebyggelse eller ske ændring
i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer uden
kommunalbestyrelsens tilladelse. Det fremgår af planlovens § 35.
Landzonereglerne har til formål at sikre, at der ikke sker spredt og uplanlagt
bebyggelse i det åbne land, men kun den bebyggelse, der er nødvendig for
landbrug, skovbrug og fiskeri. Reglerne har blandt andet til formål at sikre
landbrugets jorder.
Der gælder en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, bl.a. efter
lovens § 37, hvorefter bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en
landbrugsejendom, uden landzonetilladelse kan tages i brug til indretning af
håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig samt lager og
kontorformål. Bestemmelsen sikrer bl.a. udnyttelse af eksisterende
bygningsressourcer.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Virksomheder, der er indrettet i en overflødig landbrugsbygning efter disse regler,
kan endvidere uden landzonetilladelse udvides med op til 500m
2
, hvis der er tale
om en mindre virksomhed. Butikker kan udvides op til 250m
2
.
Det er en betingelse, at etableringen sker i bestående bygninger, der ikke om- eller
tilbygges i væsentligt omfang, og at de ikke må være opført inden de seneste 5 år.
Muligheden for at indrette virksomheder i overflødiggjorte landbrugsbygninger
uden landzonetilladelse stammer fra den tidligere by- og landzonelov, hvor
bestemmelsen blev indsat i 1987. Tidligere krævede det landzonetilladelse, men
udgangspunktet var også den gang, at der blev givet tilladelse til udnyttelse af
eksisterende overflødiggjorte landbrugsbygninger.
Kravet i § 37 om, at den tidligere landbrugsbygning ikke må være opført de seneste
5 år stammer fra by- og landzoneloven i 1987, hvor formålet ifølge
lovbemærkningerne var at sikre, at der er tale om reelt overflødige bygninger.
Retten til at indrette virksomhed blev udvidet ved en lovændring i 2002 til at
indrette mindre butikker og en bolig samtidig med retten til at udvide sådanne
virksomheder uden landzonetilladelse.
Retten til at indrette virksomhed i tidligere landbrugsbygninger gælder kun
bygninger, som tidligere har været erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens
drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom, og som efter planlovens § 36, stk. 1,
nr. 3, har kunnet opføres uden landzonetilladelse.
Der gælder ikke særlige regler for fritidslandbrug. Det afgørende er, om
driftsbygningen er opført som en erhvervsmæssig nødvendig bygning på en
ejendom, der er noteret som landbrug.”
Ad b) Som jeg oplyste på samrådet den 11. december 2014, mener jeg, at der
allerede i dag er gode muligheder for udvikling i landdistrikterne, men også at
udviklingen skal ske under hensyntagen til, at der ikke sker spredt og uplanlagt
bebyggelse i det åbne land.
Dels giver planloven, som beskrevet oven for, mulighed for uden
landzonetilladelse at indrette virksomheder, mindre butikker og en bolig i
tiloversblevne landbrugsbygninger. Dels fik kommunerne med ændringen af
planloven i april 2013 -"Nye muligheder i landdistrikterne” - forbedrede
muligheder for i vanskeligt stillede landdistrikter at give landzonetilladelse til
indretning af helårsboliger og erhverv i alle overflødige bygninger, dvs. ikke kun
landbrugsbygninger, samt til udvidelse af erhvervsvirksomheder og opførelse af
helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer.
Generelt har kommunerne mulighed for i forbindelse med revision af
kommuneplanen at vurdere, hvor der skal være udlæg til bl.a. blandede bolig- og
erhvervsområder. Dette kan også ske i de landsbyer, hvor kommunerne vurderer,
at der er grundlag for en udvikling, og under forudsætning af, at det ikke er i
konflikt med overordnede interesser, f.eks. landskabs- eller grundvandsinteresser.
Herudover er der mulighed for efter en konkret vurdering at planlægge for
udvidelse af eksisterende virksomheder i det åbne land. Det gælder f.eks.
planlægning for meget store virksomheder, hvor der er foretaget betydelige
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
investeringer, eller mellemstore virksomheder, som kommunen via en
planlægning ønsker at fastlægge omfanget af.
Der kan ikke planlægges for nybyggeri til virksomheder, der ønsker at etablere sig i
det åbne land, hvor der ikke gøres brug af en eksisterende bygningsmasse. Dog kan
der i det åbne land planlægges for virksomheder med helt særlige
beliggenhedskrav, der betyder, at de kun kan placeres i det åbne land. Det gælder
f.eks. fyrværkerilagre eller lagre til slamopbevaring.
Jeg kan desuden oplyse, at regeringen sammen med KL nedsat et udvalgsarbejde
om rammerne for kommunernes fysiske planlægning med deltagelse af KL og 5
ministerier med Miljøministeriet som formand. Et af de emner, som udvalget efter
ønske fra KL ser på, er udvikling i landzone.
Jeg kan endvidere henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 94-96 (alm. del.)
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
3