Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-12353
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 180 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per
Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 180 (alm. del)
Hvilke produkter, der indeholder nanosølv, kan i særlig stor grad påvirke gravide
og børn?
Svar
Miljøstyrelsen har løbende kortlagt udbredelsen af produkter med indhold af
nanomaterialer på det danske marked. På baggrund af denne viden vurderes
nanosølv kun at have begrænset anvendelse i produkter, og forbrugerne vil
formentlig først og fremmest kunne møde nanosølv i produkter som tekstiler
(f.eks. sportstøj) og sårbehandlingsprodukter (f.eks. plastre).
I litteratur om emnet omtales forekomst af nanosølv i en række andre produkter,
f.eks. maling, rengøringsmidler og fødevareemballage. Det kan ikke udelukkes, at
sådanne produkter også kan købes af danske forbrugere, f.eks. som resultat af
internethandel.
Med den nuværende viden har Miljøstyrelsen ikke konkret viden om, at gravide og
børn skulle være særligt udsatte i forhold til at blive påvirket af disse produkter.
Kirsten Brosbøl
/
Michel Schilling
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk