Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1416212_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-11934
Den 4. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. oktober 2014stillet følgende spørgsmål nr. 17 (alm. del),
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF).
Spørgsmål nr. 17 (alm. del)
Foreligger der en risikoanalyse af, hvorvidt slam fra spildevandsrensning og den hidrørende fosfor
er forurenet med tungmetaller, medicinrester, DEHP, NEP og phatalater, jf. svar på 1836 (2013-
2014)?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Spildevandsslam, der anvendes til jordbrugsformål, skal overholde de gældende grænseværdier for
tungmetaller og for de miljøfremmede organiske stoffer. Der er for tungmetallerne, cadmium,
kviksølv, bly og nikkel, fastsat to grænseværdier, henholdsvis tørstofrelaterede eller
fosforrelaterede. Grænseværdierne skal være overholdt enten pr. kg tørstof eller pr. kg totalfosfor.
De fosforrelaterede grænseværdier kan benyttes for affald, der har relativt høj fosforgødningsværdi.
Organiske affaldstyper med relativ høj fosforgødningsværdi, som f. eks. spildevandsslam, kan - og
skal - doseres i relativt små mængder, tilpasset efter afgrødens kortsigtede behov for
plantenæringsstoffer. Ved fastsættelsen af grænseværdier for disse affaldstyper, herunder
spildevandsslam, er der således taget højde for den lavere tilførsel af affaldsstoffer.
Grænseværdierne er fastsat, så der ved at anvende affald, der opfylder grænseværdierne, ikke sker
en ophobning af tungmetaller i jorden/miljøet. Der har således ikke været behov for at foretage en
risikoanalyse af slam.
I forbindelse med de forsøg, der er foretaget med udvinding af fosfor fra slamaske fra
forbrændingen af slam, sker udfældningen af fosfor uden tungmetaller. Udvindingen af fosfor fra
aske fra forbrænding af slam kan medføre, at fosforen, der udvindes, er forurenet med
tungmetaller.
Miljøstyrelsen har bevilget støtte til projekter, hvor udvindingen af fosfor sker fra aske fra
forbrænding af slam, således at der kun sker en udfældning af fosfor uden tungmetaller.”
Kirsten Brosbøl
/
Claus Torp
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk