Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1490305_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00761
Den 28. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 142 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni
Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 142 (alm. del)
Vil ministeren gøre rede for, hvilke konsekvenser et forbud mod gødskning og
sprøjtning vil have for plejen af de beskyttede områder?
Svar
Indledningsvis vil jeg slå fast, at et forbud mod gødskning og sprøjtning ikke vil
omfatte gødning afsat fra græssende dyr. Et forbud forhindrer derfor ikke, at der
fortsat kan ske pleje af arealet ved afgræsning i overensstemmelse med hidtil lovlig
drift i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 3.
Det kan dog ikke udelukkes, at nogle landmænd vil ophøre med afgræsning som
følge af et forbud, f.eks. som følge af, at foderværdien bliver for lav til at opretholde
den hidtidige drift.
I sådanne tilfælde kan konsekvensen være, at arealet over tid vil gro til, hvis ikke
anden vedligeholdelse af arealet finder sted. Det kan efter omstændighederne have
betydning for naturværdierne samt lokalt ændre på landskabsbilledet, herunder
påvirke de landskabsmæssige og kulturhistoriske værdier.
På arealer, hvor afgræsningen måtte ophøre, vil den almindelige rydningspligt på
landbrugsjorde,( jf. lov om drift af landbrugsjorder, jf. LBK nr. 191 af 12. marts
2009) i mange tilfælde betyde, at arealerne regelmæssigt skal ryddes for opvækst
(minimum hvert 5 år for træer og buske). Rydningspligten gælder på alle
ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål,
dvs. at arealerne kan ryddes med almindelige landbrugsmaskiner. Derudover vil
der for græsarealer og udyrkede arealer, hvor der søges grundbetaling (tidligere
enkeltbetaling) også gælde et krav om, at plantedækket skal slås mindst en gang
årligt. Slåning eller rydning er ikke optimal naturpleje, men det forhindrer, at et
areal gror til i krat.
Det er samtidig min forhåbning, at landbruget – også på beskyttede naturarealer
hvor der ikke er rydningspligt m.v. efter disse bestemmelser – vil fortsætte med at
bidrage til at vedligeholde vores værdifulde lysåbne natur ved bl.a. afgræsning.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg vil i den forbindelse nævne, at landmændene med den foreslåede ikrafttræden
af et forbud per 1. september 2017 vil have over 2 år (og altså tre
dyrkningssæsoner) til at foretage de ændringer der evt. måtte skulle til på
bedriften for at tilpasse sig forbuddet.
I det omfang, at afgræsning af arealerne vil ophøre, vil jeg henvise til Århus
Universitets vurdering af, at effekterne ved fortsat gødskning og sprøjtning vil
være mere alvorlige end effekterne af eventuelt ophørt afgræsning.
Regeringen målrettede i landdistriktsprogrammet 2014 – 2015 tilskudsordningen
”tilskud til pleje af græs- og naturarealer”
til særlig udpegede arealer indenfor
Natura 2000-områderne. Dette vil derfor også gælde § 3-arealer, der ligger
indenfor særlig udpegede Natura 2000-områder, hvilket dog vil være en begrænset
del af de berørte § 3-arealer.
Det vil også være muligt efter ordningen at give tilskud til § 3-beskyttede arealer
med en god naturkvalitet (HNV-score på 5 eller derover) også udenfor Natura
2000-områder, såfremt der er overskydende midler til rådighed.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
2