Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1440049_0001.png
NOTAT
Biodiversitet og arter
J.nr. NST-4101-00761
Ref. bpc
Den 11. december 2014
Retsvirkning af et Grønt Danmarkskort som foreslået i L 94
Med udkast til lovforslag om bl.a. Grønt Danmarkskort foreslås en ændring af
planloven, så kommunerne fremover i kommuneplanerne skal udpege arealer, der
vil indgå i et Grønt Danmarkskort. Et Grønt Danmarkskort vil vise, hvor naturen
findes i dag, og hvordan den kan udvikles, bl.a. baseret på de udpegninger som
kommunerne allerede i dag medtager i deres kommuneplaner.
Det fremgår af Naturplan Danmark, at ”Grønt Danmarkskort medfører ikke, at
lodsejere får pligt til at etablere natur eller iværksætte naturpleje inden for kortet.
En udpegning på kortet medfører således ikke ny regulering, der stiller
erhvervsinteresser i arealanvendelsen ringere og vil derfor heller ikke gøre det
vanskeligere at udvide husdyrproduktionen.”
Udpegningen til Grønt Danmarkskort lægger sig juridisk tæt op af den
eksisterende forpligtelse i kommuneplanen til at fastsætte retningslinjer for
”varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne” inden for kommunens grænser.
Kommunerne planlægger allerede i dag for naturinteresser i det åbne land og
foretager en udpegning af de relevante områder. Eksempler herpå er, hvor der
ønskes ny skov på sigt (skovrejsningsområder), hvor der ligger naturområder med
særlige naturbeskyttelsesinteresser, og hvor der kan laves grønne korridorer
(økologiske forbindelser)
.
Med et Grønt Danmarkskort tilføjes to nye forpligtelser,
som skal sikre at kommunerne fremover udpeger mere ensartet og strategisk for
naturen:
1) Styrket fokus på at skabe sammenhæng mellem de eksisterende
naturarealer – også på tværs af kommunegrænser.
2) Sikring af ensartethed i de kommunale udpegninger (ved brug af nationale
kriterier og et nyt forbedret fagligt grundlag – de Digitale Naturkort).
Grønt Danmarkskort vil dermed udgøre den samlede strategiske ramme, som den
fremtidige naturindsats ønskes fokuseret indenfor, og vil derfor skulle samtænkes
med de udpegninger, som kommunerne allerede i dag er forpligtiget til at
håndtere. Udpegningen til Grønt Danmarkskort bidrager hermed til et bedre
overblik over, hvor erhvervesinteresser fremover kan udvikle sig. Planlægningen
og den langsigtede indsats åbner derfor mulighed for større investeringssikkerhed
såvel for landbrugserhvervet som for naturindsatsen.
Udpegning til Et Grønt Danmarkskort og retsvirkning for borgere og
erhverv
Udpegningerne til et Grønt Danmarkskort bliver som nævnt foretaget i
kommuneplanens retningslinjer. Kommuneplanens retningslinjer har ingen
direkte retsvirkninger for borgerne, men udgør bl.a. grundlaget for behandling af
en række sager, herunder den konkrete administration i det åbne land. Det betyder
helt konkret, at en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1440049_0002.png
har retsvirkning for fx den landmand, som eventuelt har sin jord inden for
udpegningen. Sådan forholder det sig også i dag, hvor kommunerne udpeger fx
skovrejsningsområder og grønne korridorer, som indtegnes på kort i
kommuneplanen, men ikke har retsvirkning for borgere og virksomheder.
Selvom kommuneplanen som udgangspunkt ikke har retsvirkning over for borgere
og virksomheder, er kommunerne efter planloven forpligtet til at virke for
kommuneplanens gennemførsel i sin administration af konkrete afgørelser om fx
landzonetilladelse til at foretage udstykning.
I nogle sager kan planlovens virke for bestemmelser ikke tillægges betydning. Det
drejer sig om de sager, hvor Folketinget i forbindelse med vedtagelse af den
relevante lovgivning har fastlagt hvilke elementer, der skal indgå i afvejning af de
enkelte sager. Det drejer sig fx om husdyrgodkendelseslovgivningen. Baggrunden
herfor er, at Folketingets behandling af en lov (fx planlov) ikke kan ændre ved det,
som Folketinget har vedtaget i forbindelse med vedtagelse af en anden lov (fx
husdyrlov) med mindre det udtrykkeligt fremgår, at den pågældende lovgivning
har betydning for andre love. Dette er ikke tilfældet i lovforslaget om et Grønt
Danmarkskort. Kommuneplanens udpegninger og retningslinjer kan således ikke
tilsidesætte sektorlovgivningen. Kommunen skal derfor træffe sine afgørelser
inden for de rammer, som den gældende sektorlovgivning fastlægger.
Særligt om husdyrgodkendelseslovgivningen skal der henvises til, at den i vid
udstrækning normerer kommunalbestyrelsernes skønsbeføjelser for varetagelsen
af naturinteresserne i medfør af kommuneplanen i forhold til godkendelsespligtige
husdyrbrug. Det er derfor efter disse regler og ikke planloven og et Grønt
Danmarkskort, at kommunerne skal afgøre sager om fx udvidelse af husdyrbrug.
I andre sager end ovennævnte, hvor kommunalbestyrelserne ved Folketingets
vedtagelse af den relevante lov er tillagt videregående skønsbeføjelser, og hvor
sektorlovgivningen ikke nærmere angiver, hvilke kriterier, der skal lægges vægt på,
eller hvor forholdet alene reguleres af planloven, kan der efter omstændighederne
lægges vægt på udpegningen af et Grønt Danmarkskort. I afvejningen af hensynet
til flere interesser indgår det almindelige forvaltningsretlige
proportionalitetsprincip, det vil sige, at den vægt, som det Grønne Danmarkskort
tillægges, skal være proportionalt i forhold til andre interesser i arealanvendelsen.
Det må normalt antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af
naturgenopretningsprojekter e.lign. af en vis tyngde i kombination med det
Grønne Danmarkskort, før der kan lægges væsentlig vægt på dette.
Der kan f.eks. være tale om, at hensynet til at gennemføre aktuelle projekter af
væsentlig betydning for naturen i kombination med det Grønne Danmarkskort
efter en konkret vurdering findes at veje tungere end hensynet til et etablere anlæg
til fritidsformål e.lign.
En række af kommunens afgørelser efter bl.a. naturbeskyttelses- og planloven vil
kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, som i sine afgørelser om fx
kommunens landzonetilladelser og efter husdyrgodkendelsesreglerne vil
efterprøve både retlige spørgsmål (om fx procedurer er overholdt) og om
kommunens afvejning i den konkrete sag er korrekt. Nævnet vil således fx kunne
ændre en tilladelse til et afslag og omvendt.
Realisering af Et Grønt Danmarkskort og retsvirkning for borgere og
erhverv
Realiseringen af et Grønt Danmarkskort sker gennem kommunernes
administration af kommuneplanens retningslinjer, idet et Grønt Danmarkskort
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bidrager til overblik over naturens reelle og potentielle udviklingsmuligheder og til
overblik over udviklingen af de berørte erhvervs udviklingsmuligheder.
Ud over kommunernes administration af retningslinjerne for et Grønt
Danmarkskort vil også statens, Naturfondens og privates indsats for naturpleje,
naturgenopretningsprojekter, vådområdeprojekter og skovrejsning m.v. indgå i
realiseringen af et Grønt Danmarkskort. For private betyder det, at lodsejere kan
betjene sig af eksisterende tilskudsmuligheder, som findes nationalt og under EU’s
Landdistriktsprogram, til f.eks. at finansiere en omlægning af landbrugs- eller
skovbrugsdriften til mere naturvenlig drift, udtagning af lavbundsarealer og
skovrejsning.
Det må forventes, at noget af den potentielle natur, som udpeges for at skabe
sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, over årene selv vil
udvikle sig til værdifuld natur, idet lodsejeren lader denne udvikling finde sted.
Det kan ikke afvises, at der i sådanne områder kan være ønske fra lodsejere
(skovejere eller landmænd) om ændret arealanvendelse (fx udvidelse af
husdyrbrug eller bebyggelse i skov). I givet fald vil kommunen, som beskrevet
ovenfor, ud fra den relevante sektorlovgivning skulle træffe afgørelse og heri
inddrage kommuneplanens retningslinjer. Det er forventningen, at jo mere
værdifuld natur, som findes på arealerne, jo tungere vil den eksisterende
lovgivning (§ 3- og Natura 2000-reglerne) veje i afgørelsen i f.t. kommuneplanens
retningslinjer for et Grønt Danmarkskort.
3