Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01933
Den 17. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 132 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia
Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 132 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, om det er normalt med så kort høringsfrist hos naboerne,
som det var tilfældet med nabohøringerne om ”Landsplandirektiv for anvendelse
af Sjælsmark Kaserne”? Finder ministeren, at 14 dages frist er passende til høring
af naboerne i den type sager?
Svar
Jeg mener, at høringsfristen i den pågældende sag har været passende.
Forslaget til bekendtgørelse om Landsplandirektiv for anvendelse af Sjælsmark
Kaserne var offentligt tilgængeligt på høringsportalen (hoeringsportalen.dk) fra
den 27. juni 2014 til den 9. september 2014. Dermed har alle i den periode – på
mere end 8 uger - haft mulighed for at se det samlede høringsmateriale og til at
fremsende bemærkninger til forslaget. Høringsfristen er i overensstemmelse med
fristen fastsat i planlovens § 22 a, stk. 1.
Naturstyrelsen valgte imidlertid ud over den almindelige offentlige høring via
høringsportalen at sende en orientering om landsplandirektivforslagets
offentliggørelse med fysisk post direkte til beboere i nærheden af Sjælsmark
Kaserne. Denne høring var også efterspurgt fra nogle af naboernes side og skete i
slutningen af den offentlige høring. Da forslaget samtidig havde været offentligt
tilgængeligt for alle på høringsportalen, fastsatte Naturstyrelsen en 14-dages
høringsfrist for de omboende.
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk