Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1485874_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-201-00237
14. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 8. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 129 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af Pia Adelsteen
(DF).
Spørgsmål nr. 129 (alm. del)
Hvor mange steder, og hvor vil Naturstyrelsen etablere p-betaling i Danmark?
Med hvilken lovhjemmel kan Naturstyrelsen opkræve p-afgift?
Svar
Naturstyrelsen offentliggjorde d. 1. december 2014 en intention om at begynde at
opkræve betaling for parkering ved 19 parkeringspladser på styrelsens egne
arealer. Jeg har imidlertid valgt at sløjfe planerne om at indføre
betalingsparkeringen på de udvalgte parkeringspladser, hvorfor planerne ikke
længere er aktuelle.
Naturstyrelsen har desuden oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
”Naturstyrelsen kan mere generelt oplyse, at der efter naturbeskyttelseslovens §
27, stk. 4, kan fastsættes regler om, at videregående adgang til naturen kan
betinges af en afgift. Denne bestemmelse giver ministeriet mulighed for at indføre
betalingsordninger ved parkering på pladser med toiletforhold, affaldshåndtering
osv. og mulighed for adgang til ”ikke naturskabte” faciliteter i skoven, hvis
Finansudvalget samtykker heri.
Naturstyrelsen kan supplerende oplyse, at der udover de 19 pladser er planlagt
betalingsparkeringspladser ved Hammershus på Bornholm og Det Grå Fyr i
Vendsyssel som led i et fondssamarbejde om to nye besøgscentre. Angående Det
Grå Fyr er det RealdaniaByg, der ejer grunden. Naturstyrelsen lejer hele grunden
af fonden, men videreudlejer den del, som skal anvendes til betalingsparkering til
Frederikshavn Kommune. Kommunen vil stå for driften, herunder toiletter mm.
ved pladsen. Konstruktionen er en integreret del af samarbejdet omkring
besøgscenteret. Angående Hammershus vil indtægterne fra parkering efter aftale
med A.P. Møllerfonden finansiere udstillinger og aktiviteter, således at selve
indgangen til besøgscenteret bliver gratis. I begge sager er der tale om aktiviteter
på kommercielle vilkår med mulighed for opkrævning af betaling uden anvendelse
af lovhjemlen i naturbeskyttelsesloven, og hvor finansiering fra parkering har
været grundlag for aftaler og samarbejde om realisering af besøgscentrene.
Projekterne forventes færdiggjort i løbet af 2016.”
Kirsten Brosbøl
/
Peter Ilsøe
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2