Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1492222_0001.png
NOTAT
Vandplaner og havmiljø
J.nr. NST-401-01409
Ref. Cfnie og Ton
Den 21. januar 2015
Uddybende besvarelse af Folketingets Miljøudvalgs spørgsmål 125 (alm
del) dateret 3. december 2014
Spørgsmålet består af to dele – en der vedrører udviklingen i det danske
havovervågningsprogram i de sidste 20 år, og en der vedrører, hvordan den danske
overvågning forholder sig til anbefalinger fra HELCOM og OSPAR. Nedenstående
svar er derfor opdelt i to overordnede afsnit, der besvarer hver del af spørgsmålet.
Ændringer i overvågningen af Danmarks åbne havområder
Overvågningen af de danske havområder knytter sig både til de kystnære områder
og de åbne havområder. Første del af alm del spm. 125 er forstået således, at der i
besvarelsen ønskes fokus på de åbne havområder. Spørgsmålet er besvaret med
hovedvægten på perioden 1998 til i dag, da der ikke foreligger en opgørelse over
ændringerne for havovervågningen i årene fra 1994 til 1998.
Overvågningen af Danmarks havområder blev lagt i faste rammer i forbindelse
med tilblivelsen af Vandmiljøplanen i 1987. Overvågningsprogrammet blev
justeret i 1992 og revideret i 1997. Siden 2003, hvor det blev besluttet at inkludere
overvågning af natur og miljø, har programmet heddet NOVANA (Det Nationale
Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen).
Der blev foretaget ændringer i havovervågningen af de åbne farvande fra 1998-
2003 til 2004-2007. Enkelte overvågningsstationer bortfaldt, og det samme var
tilfældet for overvågningen af bundfauna i de åbne dele af Nordsøen og for
sommertogtet i Skagerrak og Nordsøen. Til gengæld blev der etableret overvågning
af bundfauna og fisk samt af de to naturtyper sten- og boblerev. Antallet af
stationer for overvågning af miljøfremmede stoffer i sediment og muslinger blev
øget, mens frekvensen for overvågningen af miljøfremmede stoffer i sediment
faldt. Overvågningen af biologiske effekter blev udvidet med muslinger og fisk.
Ved fastlæggelse af havovervågningen i NOVANA 2007-10 betød ændringerne, at
overvågningen af Nordsøen og Skagerrak udgik af vintertogtet i februar. En række
stenrev blev fortsat overvåget hvert år, mens frekvensen for overvågningen af
andre stenrev og boblerev blev reduceret fra hvert andet år til hvert sjette år.
Antallet af stationer til overvågning af biologisk effekt af miljøfremmede stoffer i
fisk (ålekvabber) og muslinger blev samlet set udvidet.
Målretningen af overvågningen til brug for vandrammedirektivets og
vandplanernes behov samt behov for overvågning af de marine habitatområder i
forbindelse med fastlæggelsen af NOVANA programmet for 2011-15 vanskeliggør
sammenligningen med de foregående perioder. Hertil kommer en stigende
anvendelse af økologisk modellering af miljøtilstanden i de åbne områder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det nuværende overvågningsprogram overvåges de åbne farvande ved et
vintertogt i februar samt togter i august, september, oktober og november. Der
måles vandkemi 1-4 gange hvert år, og bundfauna overvåges én gang hvert andet
år. Togterne i august-november udgør samtidig iltsvindsovervågningen for de åbne
farvande. Supplerende viden om miljøtilstanden i de åbne områder tilvejebringes
ved økologisk modellering.
Overvågningen af naturtyper og arter i medfør af habitatdirektivet er opprioriteret
og optimeret mht. synergi med den øvrige marine overvågning, bl.a. er der i 2011
indført overvågning af marsvin.
I forbindelse med den seneste revision af overvågningsprogrammet for
havområderne, er det lagt til grund, at en betydelig del af den eksisterende
overvågning vil være relevant og egnet for den samlede overvågningsaktivitet efter
havstrategidirektivet. Dette indebærer i praksis, at den eksisterende overvågning,
der gennemføres i NOVANA, samt fiskeriovervågningen under
Fødevareministeriet vil kunne udgøre kernen i den samlede havovervågning.
Desuden er det besluttet at supplere den eksisterende overvågning med nye
overvågningsaktiviteter for at opfylde havstrategidirektivets krav. Igennem den
supplerende overvågning vil Miljøministeriet således sikre yderligere overvågning i
Nordsøen og Skagerrak samt vedrørende ikke-hjemmehørende arter, marint
affald, havbundens integritet og undervandsstøj. For en del af den supplerende
overvågning gælder, at der mangler grundlæggende viden til at kunne udforme en
regelmæssig overvågningsaktivitet på disse områder, hvorfor grundlaget herfor er
ved at blive tilvejebragt igennem konkrete undersøgelsesprojekter. Frem til 2020,
hvor der skal udarbejdes et nyt samlet havovervågningsprogram efter
havstrategidirektivet, vil havovervågningen blive vurderet og justeret i forhold til
den nyeste viden.
Anbefalinger fra HELCOM og OSPAR
Spørgsmålets anden del er forstået således, at der spørges til udviklingen og
Danmarks efterlevelse af overvågningskravene i HELCOM og OSPAR siden starten
af vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1987.
I de to regionale havkonventioner er der sket en løbende justering især med
hensyn til kvalitetssikring, valg af stoffer, overvågning af biodiversitet og
overvågningsstrategier.
Op igennem 1990’erne styrkede HELCOM og OSPAR i samarbejde med det
Internationale Havundersøgelsesråd, ICES kvaliteten af programmerne. Således
blev der udarbejdet kvalitetssikringsprocedurer for prøvetagning og oparbejdning
af det indsamlede prøvemateriale. Med vedtagelsen i 1992 af EU’s habitatdirektiv
kom der i havkonventionerne fokus på beskyttelsen af arternes levesteder og den
efterfølgende udpegning af NATURA 2000-netværket på havet, som begyndte i
1995. Havkonventionerne har efterfølgende udarbejdet regionalt koordinerede
programmer for overvågning af biodiversitet. Endvidere kom der fokus på
miljøfarlige stoffer på grund af 4. Nordsøkonferences vedtagelse i 1995 af det
såkaldte generationsmål om, at der i løbet af 25 år skal opnås en reduktion af
udledninger, emissioner og tab af miljøfarlige stoffer til havmiljøet med det
endemål, at koncentrationen af miljøfarlige stoffer skal være tæt på de naturlige
baggrundniveauer eller tæt ved nul for menneskeskabte stoffers vedkommende.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2000’erne undergik konventionernes programmer yderligere tilpasninger
igennem vedtagelse af nye strategier for overvågningen, som blev bygget op
omkring princippet om en bæredygtig økosystemforvaltning, herunder som en
tilpasning til EU’s havstrategidirektiv fra 2008. Til brug for havstrategidirektivets
overvågningsprogram er såvel HELCOM som OSPAR ved at udarbejde regionalt
koordinerede indikatorer, som konventionslandene kan indarbejde i
havstrategidirektivets overvågningsprogram for perioden 2014-2018.
Danmark har tilrettelagt havovervågningen med udgangspunkt i de regionale
havkonventioners overvågningsprogrammer, dvs. HELCOMs Cooperative
Monitoring in the Baltic Marine Environment, COMBINE og OSPARs Coordinated
Environmental Monitoring Programme, CEMP.
For HELCOM-området, som omfatter havet inden for grænsen mellem Skagen og
Marstrand, har Rigsrevisionen i sin Beretning til Statsrevisorerne om
fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen, januar 2009 konkluderet, at
”Miljøministeriet gennemfører miljøovervågningen i Østersøen på en måde, så
Danmark lever op til overvågningsforpligtelserne i Helsinki-konventionen, som er
nærmere angivet i miljøovervågningsprogrammet COMBINE” og ”Miljøministeriet
efterlever COMBINE’s bestemmelser om frekvens på målestationerne, på trods af
at der er sket en reduktion af hyppigheden af målinger i 2007”.
For OSPAR-området, som omfatter havet fra grænsen mellem Bælthavet og
Kattegat og ud til Atlanterhavet, har Danmark generelt fulgt retningslinjerne i
CEMP. Dog har den geografiske dækning ikke omfattet Nordsøen og den åbne del
af Skagerrak. Ved udarbejdelsen af det supplerende havovervågningsprogram i
forbindelse med havstrategidirektivet er det besluttet at udvide overvågningen i
Skagerrak og Nordsøen. I den forbindelse er der i andet halvår af 2014 gennemført
2 overvågningstogter i disse havområder.
3