Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01408
Den 18. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 3. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 124 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 124 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at der i EU for nærværende foregår et arbejde med
at fortolke, hvordan vandkraftsøer som Tange sø skal håndteres i forhold til
Vandrammedirektivets bestemmelser? Kan ministeren i bekræftende fald oplyse,
i hvilket regi arbejdet foregår, om Danmark indgår i arbejdet, hvem der i øvrigt
deltager og med hvilken tidsramme arbejdet foregår?
Svar
Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet ikke er bekendt med, at der i EU-regi for
nærværende skulle foregå arbejde med at fortolke, hvordan vandkraftsøer skal
håndteres i forhold til vandrammedirektivets bestemmelser.
Der er derimod i EU-regi udarbejdet en vejledning om økologisk gennem-
strømning (ecological
flow),
som kan være nyttig i forbindelse med håndtering af
vandkraftsøer som fx Tange Sø. Denne vejledning bidrager til en fælles forståelse
af, hvor meget vand økosystemerne har brug for for at kunne trives, og anviser,
hvordan påvirkninger af vandstrømmen kan overvåges og vurderes og inddrages i
vandplanlægningen. Vejledningen, som ikke er juridisk bindende, anviser
imidlertid ikke,
hvordan
medlemsstaterne skal håndtere opstemninger ved
vandkraftanlæg og forholdene ved og i vandkraftsøer.
Vejledningen er udarbejdet som opfølgning på Kommissionens
Blueprint to
Safeguard Europe’s Water Resources
(2012) i regi af
Common Implementation
Strategy,
som er et mangeårigt uformelt EU-samarbejde om implementering af
vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet.
Vejledningen er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af medlemsstater,
Kommissionen, Norge, grønne organisationer og interessenter, herunder
Eurelectric, der er paraplyorganisation for den europæiske vandkraftindustri.
Danmark er repræsenteret i arbejdsgruppen ved Naturstyrelsen. Vejledningen er
netop færdiggjort og vil snarest blive offentliggjort af Kommissionen.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk