Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
1439221_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00389
Den 19. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 110 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 110 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, om kommunerne overholder de fastsatte kravværdier
for udledning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer til vandområder fastsat i
bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af
forurenende stoffer til vandløb, søer eller hav (Bek. nr. 1022 af 25/08-2010)?
Svar
Kommunerne skal i forbindelse med, at de meddeler udledningstilladelser, sikre,
at udledningen overholder kravene til de tungmetaller og miljøfremmede stoffer,
der er indeholdt i bek. nr. 1022. Kommunerne skal endvidere ved meddelelse af
tilslutningstilladelser (afledning af spildevand til kloak) sikre, at det tilledte
spildevand ikke er til hinder for, at renseanlæggene kan overholde
bekendtgørelsens krav.
Naturstyrelsen har oplyst, at det med det kendskab, styrelsen har til kommunernes
spildevandstilladelser, er styrelsens erfaring, at kommunerne sikrer sig, at kravene
i bek. nr. 1022 kan overholdes, når de meddeler tilslutnings- og
udledningstilladelser.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk