Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4401-00389
Den 19. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 105 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 105 (alm. del)
Ministeren oplyste i svar af 5. august 2013 på S 2116 (2012-13), "at der allerede er
taget en række initiativer til nedbringelse af udledning af urenset spildevand fra
overløbsbygværker". Vil ministeren give en status på, hvordan arbejdet med at
forhindre udledningen af urenset spildevand går?
Svar
I vandplanerne, som er offentliggjort 30. oktober 2014, er der en indsats for at
reducere udledningerne af spildevand for ca. 250 overløbsbygværker. Formålet
med indsatsen er at forbedre vandkvaliteten særligt i vandløb ved at nedbringe
belastningen med organiske iltforbrugende stoffer. I forhold til indsatsen overfor
overløb af spildevand lægges der i vandområdeplanerne for 2015-2021 op til, at ca.
350 regnbetingede udløb forbedres, hvilket vil betyde en stor reduktion i
spildevandets miljøpåvirkning i vores vigtigste vandløb. Hertil kommer de
forbedringer, mange kommuner via deres spildevandsselskaber gennemfører af
egen drift. Jeg forventer, at kommunerne og spildevandsselskaberne gennemfører
indsatserne i vandplanerne indenfor fristerne.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk