PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljøudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. NST-401-01402

Den 23. januar 2015

Folketingets Miljøudvalg har i brev af 26. november 2014 stillet følgende spørgsmål

nr. 100 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen

Gade og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Spørgsmål nr. 100 (alm. del)

Vil ministeren kommentere landbrugsudspillet fra VKO "Forslag til

folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke", jf. ”Mere vækst med grøn

realisme” bragt i Jyllandsposten den 25. november 2014 og oplyse hvilke

konsekvenser, forslaget vil få, hvis det bliver ført ud i livet, herunder:

– hvordan kvælstof-mankoen ville se ud efter 1. vandplanperiode,

– hvor mange tons fosfor der skal reduceres med andre virkemidler,

– om de nødvendige fosfor- og kvælstofreduktioner kan nås med andre virkemidler i

de kommende vandplanperioder fra 2016 samt omkostningerne

hertil,

– hvor meget udledningen af drivhusgasser fra landbruget vil blive forøget,

– om forslaget vil kunne rummes indenfor nitratdirektivets rammer, og hvor

store mængder kvælstof forslaget vil medføre tilført til grundvandet?

Svar

Landbrugsudspillet fra VKO peger på lempelser af en række miljøregler – men ikke

på, hvilke alternative indsatser der skal gennemføres for at nå målene i vandramme-,

habitat- og nitratdirektiverne, og dermed hvordan vi undgår at forringe natur- og

miljøtilstanden. Vurderingen af udspillets konsekvenser må derfor baseres på den

umiddelbare merbelastning af miljøet, som initiativerne i udspillet skønnes at give

anledning til, såfremt der ikke samtidig gennemføres kompenserende

foranstaltninger.

I udspillet fra VKO foreslås det at fjerne de reducerede gødningsnormer,

randzonerne, de 60.000 ha efterafgrøder, som erstattede de 140.000 ha målrettede

efterafgrøder, og restriktionerne på jordbehandling i efteråret. Den samlede effekt

heraf vurderes ifølge Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen umiddelbart på baggrund af

de hidtidige opgørelser af disse virkemidlers kvælstofeffekt, at være en øget tilførsel

af kvælstof til kystvande optil ca. 10.000 tons eller en forøgelse på ca. 18 % af den

danske landbaserede kvælstoftilførsel. Fosforeffekten af at ophæve randzonerne

vurderes, ligeledes på baggrund af den nyeste viden om randzoners fosforeffekt, at

være en øget belastning til vandmiljøet på 3-19 tons fosfor.

Forslaget lægger derudover op til en ændring i harmonikravene for slagtesvin fra 1,4

til 1,7. Det vil betyde en forøgelse af fosforoverskuddet på husdyrbrug med

slagtesvin. En forøgelse af fosforoverskuddet vil over tid øge udvaskningen af fosfor

til vandmiljøet og give en dårligere udnyttelse af fosforressourcen, hvor planteavlere

i højere grad må importere fosfor som handelsgødning fremfor at modtage

overskudsgylle fra nærliggende husdyrbrug.

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Randzoner, efterafgrøder og reduceret jordbehandling blev i forbindelse med den

tidligere regerings aftale om Grøn Vækst fra 2009 og vandplanerne vurderet som de

mest omkostningseffektive virkemidler til at reducere kvælstoftilførslen til

kystvande. Alternative virkemidler, som f.eks. er beskrevet i rapport fra Københavns

Universitet , vil generelt være betydeligt dyrere, fx yderligere skærpelser af krav til

husdyrgødning, udtagning af lav- og højbundsjorde og skovrejsning.

I forhold til både nitratdirektivet og beskyttelse af drikkevandet vil den øgning af

nitratbelastningen, som forslaget lægger op til, vanskeligt kunne forenes med de

gældende krav, fordi grænseværdien på 50 mg/l ifølge Miljøstyrelsen anslås at ville

blive overskredet i flere områder. Det gælder særligt inden for nitratfølsomme

indvindingsområder, hvor vi ved, at grundvandet er sårbart over for

nitratudvaskning. Her vil en øget udvaskning i størrelsesordenen 7-15 mg/l mange

steder være kritisk. Men også uden for de nitratfølsomme indvindingsområder vil en

øgning af nitratbelastningen i det anslåede omfang kunne give problemer med

nitratforurening af drikkevandet.

Såfremt kommunerne i indsatsplanerne til sikring af drikkevandsinteresserne skulle

kompensere for en øget tilførsel af nitrat fra landbruget, vil det medføre merudgifter

for vandforbrugerne. I den forbindelse skal også nævnes, at grundlaget for de

eksisterende indsatsplaner vil blive ændret væsentligt. Kommunerne vil således i

flere tilfælde skulle revidere eksisterende indsatsplaner.

I forhold til forslagets betydning for udledning af drivhusgasser har Klima-, Energi

og Bygningsministeriet leveret nedenstående beregning, som jeg vil henholde mig til:

”Med udgangspunkt i det foreliggende grundlag skønnes VKO-forslaget til

fødevare- og landbrugspakke at øge udledningen af drivhusgasser med i

størrelsesordenen op til 1 mio. ton CO2-ækv. i 2020. Dette er et foreløbigt skøn

under en række givne forudsætninger, og der er ikke taget stilling til

implementerbarheden af de enkelte punkter i forslaget. Den øgede udledning skal

ses i forhold til mankoen, som ifølge centralskønnet i Energistyrelsens

Basisfremskrivning fra oktober 2014, vil være 2 mio. tons CO2-ækv. i forhold til at

opfylde regeringens mål om en 40 pct. reduktion i 2020 af de danske

drivhusgasudledninger relativt til 1990.

De væsentligste bidrag til den større udledning af drivhusgasser stammer fra

gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer, og hævelse af harmonikrav

for slagtesvin. Dertil kommer bidrag fra fjernelse af krav om randzoner, fjernelse

af krav om efterafgrøder samt fra tilladelse til jordbearbejdning inden 1. november.

Det har ikke været muligt at skønne over klimaeffekten fra de øvrige punkter i

VKO-forslaget, men de vurderes ikke at medføre væsentlige ændringer af

udledningen af drivhusgasser.”

Ud over ovenstående konsekvenser er det min opfattelse, at VKO’s forslag kan få

væsentlige konsekvenser for husdyrproduktionen, idet det kan medføre længere

sagsbehandlingstider og skærpede krav i godkendelserne som konsekvens af den

øgede udledninger af kvælstof, der følger af forslaget om at fjerne de reducerede

gødningsnormer mv.

Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut, 2012: Analyse af omkostningerne ved

en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kirsten Brosbøl

Mads Leth-Petersen