LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvor mange personer der er dømt for overtrædelse af reglerne om tvangsægteskaber og social kontrol, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Dato: 20. maj 2015

”I forlængelse af samråd i Ligestillingsudvalget den 25. februar 2015 (besvarelse

af LIU alm. del – samrådsspm. I) bedes ministeren oplyse, hvor mange personer

der er dømt for overtrædelse af reglerne om tvangsægteskaber og social kontrol.

Tallet bedes opgjort pr. år, og det ønskes oplyst, om der er sket en udvikling i

Antallet, efter at den lovændring, som ministeren omtalte under samrådet, er

trådt i kraft.”

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Justitsmini-

steriet, der har oplyst følgende:

”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udtalel-

ser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet:

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

” Straffelovens § 260, stk. 2, om tvangsægteskaber blev ind-

sat ved lov nr. 316 af 30. april 2008 om ændring af straffelo-

ven (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse med

indgåelse af ægteskab). Formålet med lovændringen var at

skærpe straffen for ulovlig tvang efter straffelovens § 260 i

forbindelse med indgåelse af ægteskab. Strafferammen for

overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2, blev således fast-

sat til fængsel i 4 år.

Ved lov nr. 434 af 1. maj 2013 blev straffelovens § 260, stk.

2, udvidet, således at ulovlig tvang i forbindelse med religiøs

Side

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvor mange personer der er dømt for overtrædelse af reglerne om tvangsægteskaber og social kontrol, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

vielse uden borgerlig gyldighed blev ligestillet med tvangsæg-

teskaber i straffelovens forstand. I forbindelse med lovæn-

dringen skete ikke ændring af strafferammen.

Rigsadvokaten er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger

om antallet af personer, der er dømt for overtrædelse af straf-

felovens § 260, stk. 2, om forbud mod tvangsægteskab eller

antallet af domme herom.

Det er således ved elektroniske udtræk fra politiets sagssty-

ringssystem alene muligt at tilvejebringe oplysninger om det

samlede antal sager om overtrædelse af straffelovens § 260

om ulovlig tvang og ikke om antallet af sager, der alene vedrø-

rer ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskaber, jf.

straffelovens § 260, stk. 2. Dette ville forudsætte en ressour-

cekrævende manuel gennemgang i politikredsene af samtlige

sager på dette område. En sådan gennemgang har jeg på det

foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at iværksætte.

Jeg kan dog oplyse, at Rigsadvokaten den 8. juli 2011 afgav

en redegørelse om erfaringerne i praksis med anvendelse af

straffelovens § 260, stk. 2. Til brug for redegørelsen havde

Rigsadvokaten anmodet de enkelte politikredse og statsadvo-

katurer om at indberette enhver sag, hvor der i tiden fra den

2. maj 2008 til marts 2011 var indgivet anmeldelse om ulovlig

tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

Rigsadvokaten modtog indberetning om 18 sager om mulig

ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab i perio-

den. I 12 sager var der indgivet en egentlig anmeldelse om

ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Derud-

over modtog Rigsadvokaten fra enkelte politikredse indberet-

ning om 6 tilfælde, hvor politiet i øvrigt var blevet kontaktet

om mulig ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægte-

skab.

Det fremgår af redegørelsen, at efterforskningen i størstede-

len af de sager, hvor der var indgivet anmeldelse, blev indstil-

let, idet der ikke fremkom oplysninger, der understøttede an-

meldelsen. Dette skyldtes i flere tilfælde, at den formodede

forurettede ikke ønskede, at politiet skulle foretage sig yderli-

gere i sagen, eller ikke ønskede at udtale sig til politiet herom.

I to tilfælde blev efterforskningen indstillet, fordi forældrene

til den formodede forurettede efter politianmeldelsen og drøf-

telser mellem familien og politiet accepterede, at deres datter

ikke ønskede at gifte sig med den person, som forældrene

havde tiltænkt hende. I ingen af de nævnte sager har politiet

modtaget oplysninger, der gav grundlag for at antage, at der

var foregået noget strafbart.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at der kun blev rejst

sigtelse i en enkelt sag, og i ingen af de indberettede sager

var der tilvejebragt et bevismæssigt grundlag for at rejse tilta-

le. Der var således ikke sager, hvor der skete domfældelse (el-

ler frifindelse) for overtrædelse af bestemmelsen frem til

marts 2011.

Jeg kan endvidere oplyse, at Rigsadvokaten – i forbindelse

med besvarelse af spørgsmål nr. 140 (Alm. del) fra Folketin-

gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik (folke-

tingsåret 2014-15, 2. samling) – anmodede samtlige politi-

kredse og de to regionale statsadvokater om at oplyse, om

man ved embederne havde erindring om sager, hvor der i pe-

rioden fra marts 2011 til november 2014 var rejst tiltale eller

sket domfældelse efter straffelovens § 260, stk. 2. Samtlige

politikredse og de to regionale statsadvokater oplyste i den

forbindelse, at dette ikke var tilfældet.

Rigsadvokaten har herudover foretaget en elektronisk søgning

i Ugeskrift for Retsvæsen, Tidsskrift for Kriminalret og i An-

klagemyndighedens Vidensbase

(www.anklagemyndigheden.dk). Der er ved disse søgninger

ikke fundet afgørelser, hvor der er rejst tiltale eller sket dom-

fældelse for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 2.”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at det i medfør af straffelovens § 260

er strafbart som ulovlig tvang at tvinge nogen til at indgå æg-

teskab eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.

Bestemmelsen omhandler dog også andre former for ulovlig

tvang, og det er ikke muligt via politiets sagsstyringssystem

(POLSAS) at opgøre antallet af overtrædelser om tvangsægte-

skaber specifikt, idet det alene er muligt at udtrække tal for

hele bestemmelsens anvendelsesområde.

Rigspolitiet har imidlertid til brug for afgivelse af et hørings-

svar i anden sammenhæng særskilt opgjort antallet af anmel-

delser/sager om tvangsægteskaber i perioden fra 2009 til

2014. Tallene er således:

Tallene er opgjort manuelt pr. den 12. februar 2015 på bag-

grund af indberetninger fra landets politikredse.

Indberetningerne vedrører æresrelaterede konflik-

ter/forbrydelser og dækker både over sager, hvor der reelt er

indgået eller skal indgås tvangsægteskaber samt sager, hvor

offeret formoder, at tvangsægteskab er forestående. Der er så-

ledes ikke alene tale om anmeldelser om strafbare forhold,

men også om henvendelser om konflikter mv., hvor politiet

proaktivt vil kunne medvirke til tilrettelæggelsen af forebyg-

gende og beskyttende indsatser.

Tallene kan ændre sig ved efterfølgende indberetninger.

Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt

nogle af anmeldelserne måtte være forsøgt trukket tilbage.

Det er ikke muligt ved en automatisk søgning i politiets sags-

styringssystem at udfinde oplysninger herom fra sagerne,

hvorfor en opgørelse af antallet af forsøgt tilbagetrukne an-

meldelser vil forudsætte en manuel gennemgang af hver en-

kelt sag.

Det kan i øvrigt oplyses, at det følger af retsplejelovens § 742,

stk. 2, at det er politiet, der efter anmeldelse eller af egen drift

iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning om,

at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er be-

gået.

Når en sag er anmeldt til politiet, er det således politiet og an-

klagemyndigheden, der beslutter sagens videre forløb, hvorfor

efterforskning og strafforfølgning kan fortsættes, uanset om

anmeldelsen trækkes tilbage.

Rigspolitiet er ikke i øvrigt i besiddelse af oplysninger om et

eventuelt mørketal vedrørende tvangsægteskaber.” ”

Manu Sareen

/ Henrik Thomassen