Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
Dato: 4. marts 2015
”Kan ministeren – i forlængelse af samråd i Ligestillingsudvalget den 27. januar
2015 – bekræfte, at regeringen ikke har lavet en decideret kortlægning af
sexchikane på de danske arbejdspladser, og at regeringen heller ikke har iværk-
sat tiltag specifikt rettet mod sexchikane udenfor arbejdstiden?”
Da sexchikane på danske arbejdspladser hører under Beskæftigelsesministeriets
område, er der anmodet om bidrag derfra. Beskæftigelsesministeren har oplyst
følgende:
”Beskæftigelsesministeriet har indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som
oplyser følgende:
”Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører i perioden
2012-2020 en omfattende kortlægning af arbejdsmiljøet på de danske arbejds-
pladser. Denne undersøgelse ”Arbejdsmiljø og Helbred” gennemføres hvert an-
det år, og første gang i 2012. I undersøgelsen indgår besvarelser fra mere end
16.000 lønmodtagere. Undersøgelsen indeholder en kortlægning af omfanget af
seksuel chikane på de danske arbejdspladser.
I undersøgelsen spørges konkret, om respondenterne inden for de sidste 12
måneder har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen. Hvis respon-
denterne har været udsat for seksuel chikane, bliver de også spurgt om, hvem
der udsatte dem for seksuel chikane.