Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
1496545_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Dato: 13. februar 2015
Som opfølgning på samråd i ligestillingsudvalget den 16. januar 2015 bedes
ministeren præcisere det på samrådet oplyste om, at øremærket barsel til
mænd vil kunne få enorme økonomiske konsekvenser for familierne i Danmark.
Herunder bedes ministeren fremsende dokumentation for det oplyste om de
økonomiske konsekvenser for familierne og i sin besvarelse tillige fremkomme
med en vurdering af, hvorfor de økonomiske konsekvenser tilsyneladende ikke
har været en hindring i Sverige, Norge og Island, der alle har indført øremærket
barsel til mænd.
Som oplyst på samrådet den 16. januar valgte regeringen ikke at øremærke en
del af den betalte barselperiode til mænd, idet regeringen fandt, at en øremærk-
ning indebar en væsentlig risiko for den utilsigtede konsekvens, at der i famili-
erne vil være mindre fleksibilitet og blive holdt mindre barsel, fordi det i en ræk-
ke tilfælde ville blive anset for at være for dyrt for forældrene, hvis de ikke selv
kunne vælge hvem af dem, der skal afholde barselsperioden.
Regeringen bygger blandt andet denne holdning på den grundige gennemgang
af reglerne, overenskomsterne og de økonomiske konsekvenser af at øremærke
en del af barselsorloven til mænd, som fremgår af barselsudvalgets rapport.
Heraf fremgår det bl.a. af sammenfatningen af kapitel 5 om de mulige økonomi-
ske konsekvenser ved øremærket barsel på s.11:
”..at de økonomiske konsekvenser af en øremærkning for den enkelte familie
blandt andet afhænger af forældrenes overenskomstrettigheder til løn under
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
barsel, og hvordan husstandsindkomsten fordeler sig mellem forældrene. For
mange privatansatte kan det, under de nuværende overenskomster, være for-
bundet med en indkomstnedgang, hvis familien ønsker en uændret samlet or-
lovsperiode. Dette kan også være tilfældet for privatansatte på det ikke-
overenskomstdækkede arbejdsmarked.
En øremærkning behøver modsat ikke at være forbundet med en indkomstned-
gang for familier der er dækket af overenskomster med omfattende barselsret-
tigheder (som fx de offentlige overenskomster). Ændrer overenskomsternes
vilkår for løn under barsel sig vil de økonomiske konsekvenser være anderledes”
Det fremgår endvidere af rapportens s. 15 om de eksisterende overenskomsters
bestemmelser om ret til løn under barsels- og forældreorlov, at:
”Retten til løn under barsels- og forældreorlov til både mødre og fædre er en af
flere faktorer, der indgår i familiens valg af orlovsmønster. Dette skyldes, at
mænd fortsat i gennemsnit tjener mere end kvinder, hvorfor det har stor betyd-
ning for familiernes økonomi, om faren får udbetalt løn under sin orlov.”
Til spørgsmålet om, hvorfor de økonomiske konsekvenser ikke har afholdt Sveri-
ge, Norge og Island fra at indføre øremærket barsel, kan jeg ikke redegøre for de
andre nordiske landes politiske prioriteringer. Det kan dog konstateres, at man i
de nordiske lande har udvidet orlovsperioden, når man har øremærket en del af
perioden til mændene. Med hensyn til de enkeltes landes ordninger samt veder-
lag under orlov henvises til barselsudvalgets rapport.
Hele rapporten med nærmere gennemgang af de økonomiske konsekvenser for
familier i Danmark, samt gennemgang af overenskomsterne og deres betydning,
for orlovsmønsteret samt de nordiske landes ordninger findes på Beskæftigel-
sesministeriets hjemmeside:
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/09/Udvalgsrapport%20om%20ore
maerket%20barsel.aspx
Manu Sareen
/ Mette Kaae Hansen