LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. januar 2015 om manglende ligeløn i Danmark og længden af afholdt barsel for hhv. fædre og mødre, jf. LIU alm. del - samrådsspm. E og F, til beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt

TALE

05-01-2015

Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om lige-

løn og øremærket barsel den 16. januar 2015

[Det talte ord gælder]

Sagsnr. 2015 -12

CAL

Cecilie Kisling

Samrådsspørgsmål E

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes svare på, hvorvidt ministeren finder, at

manglende ligeløn er et problem i Danmark og i forlængelse

heraf redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil iværksæt-

te for at komme løngabet til livs.”

Samrådsspørgsmål F

Spørgsmålets ordlyd:

”Ministeren bedes svare på, hvorvidt ministeren finder det

problematisk, at fædre tager meget kortere barsel end mød-

re, og i forlængelse heraf redegøre for hvilke initiativer re-

geringen har tænkt sig at iværksætte for at vende udviklin-

gen.”

Jeg har aftalt med ligestillingsministeren, at jeg først besva-

rer samrådsspørgsmålene, og så får han ordet bagefter.

Jeg vil gerne besvare samrådsspørgsmålene hver for sig, og

vil derfor starte med spørgsmål E om ligeløn.

Ligeløn

Både personligt, som socialdemokrat og som beskæftigel-

sesminister, kan jeg selvfølgelig ikke være tilfreds med, at

der i Danmark stadig er forskel på mænd og kvinders løn.

Man kan beskrive lønforskelle på to måder:

LIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16. januar 2015 om manglende ligeløn i Danmark og længden af afholdt barsel for hhv. fædre og mødre, jf. LIU alm. del - samrådsspm. E og F, til beskæftigelsesministeren

Den

første

er lønforskellen mellem mænd og kvinder på ar-

bejdsmarkedet som helhed.

Den lønforskel kaldes bruttolønforskellen – og man kan sige,

at den viser ’forskellig løn for forskelligt arbejde’.

Den lønforskel er på 13-17 pct. afhængig af, hvilket løn-

begreb man lægger til grund.

Den

anden

måde er, at man ’renser’ bruttolønforskellen for

faktorer, der har betydning for lønnen – fx:



uddannelse,



sektor- og branchevalg,



erhvervserfaring,



arbejdsfunktioner mv.

Den lønforskel kaldes ’den uforklarede lønforskel’ og viser

’forskellig løn for

samme

arbejde’.

Det vil sige, at det er denne lønforskel, der siger mest om li-

geløn på den enkelte arbejdsplads.

Denne lønforskel er på 4-7 pct., igen afhængigt af, hvilket

lønbegreb man bruger.

Lønforskelle mellem mænd og kvinder er ikke et dansk fæ-

nomen. Langt fra.

Tal fra Eurostat databasen viser, at i lande som Sverige, Fin-

land, Holland, Østrig og Tyskland, hvor kvinder også har en

høj beskæftigelsesfrekvens, er bruttolønforskellen mellem

mænd og kvinder den samme eller højere end i Danmark.

Jeg siger ikke dette for at tale problemet med manglende li-

geløn i Danmark ned. Tværtimod. Det er en ringe trøst, at

manglende ligeløn er et problem, vi deler med sammenligne-

lige EU-lande.

Men det siger til gengæld noget om, at manglende ligeløn er

et mere generelt og et komplekst problem, hvor der ikke er

nogen lette løsninger.

Kendskab til løn og løndannelse – og dermed gennemsigtig-

hed – er et vigtigt element i arbejdet med ligeløn ude på de

enkelte arbejdspladser.

Den gennemsigtighed understøttede regeringen sammen med

SF og Enhedslisten i juni 2014 med vedtagelsen af rege-

ringsgrundlagets initiativ om nye og bedre regler om køns-

opdelt lønstatistik.

De nye regler trådte i kraft 1. januar 2015 og de første løn-

statistikker efter de nye regler vil blive udsendt til virksom-

hederne i anden halvdel af 2016.

Det er besluttet, at der senest den 31. december 2019 skal

iværksættes en evaluering af reglerne, når vi har høstet de

første erfaringer med dem.

De nye regler har flere formål:

Dels bliver flere virksomheder og medarbejdere omfattet af

reglerne.

Dels forbedres servicen overfor de omfattede virksomheder.

De vil fremover automatisk og gratis få tilsendt deres køns-

opdelte lønstatistik baseret på de lønindberetninger, som

virksomhederne allerede i dag skal foretage.

Derudover er rettigheder og pligter for både arbejdsgivere og

lønmodtagere tydeliggjort og forbedret i de nye regler.

Og endelig skal lønstatistikkerne også gerne være et nyttigt

element til at vurdere, om der er grundlag for at rejse en

konkret ligelønssag.

Jeg tror og håber, at de nye regler vil betyde, at flere ar-

bejdspladser vil tage en snak om sammenhængen mellem

køn og løn, og at det vil bidrage positivt til bekæmpelsen af

kønsbestemte lønforskelle.

Og det skal ikke mindst fagbevægelsen og dens tillidsrepræ-

sentanter hjælpe med til.

Og så glæder det mig, at netop kønsopdelte lønstatistikker

både af Lederne og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i

efteråret 2014 i flere aviser blev fremhævet som den direkte

anledning til at se på forskellen på mænd og kvinders løn.

Nu drejer det sig om at få de nye lønstatistikker til at blive

det gode redskab til bekæmpelse af kønsbestemte lønforskel-

le.

Derfor vil Beskæftigelsesministeriet sammen med Danmarks

Statistik sørge for at udarbejde vejledningsmateriale om,

hvad kønsopdelt lønstatisk kan vise, og hvordan man kan

bruge dem til at tale om køn og løn ude på arbejdspladserne.

---o0o---

Og nu vil jeg gerne besvare samrådsspørgsmål F om fædres

afholdelse af orlov.

Fædres andel af barselsorloven

Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen i efteråret

2013 besluttede at fastholde det nuværende niveau for øre-

mærket orlov til fædre.

Jeg ved, at min forgænger tidligere har haft lejlighed til at

redegøre for regeringens politik på dette område over for ud-

valget.

Men da dette er mit første samråd om regeringens holdning

til øremærket barsel, vil jeg gerne starte med at understrege,

at politikken ikke er ændret med min tiltræden som beskæf-

tigelsesminister.

Der skal heller ikke herske tvivl om, at det fortsat er regerin-

gens ønske, at flere fædre tager en større del af forældreorlo-

ven med deres børn.

Det mål har ikke ændret sig.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at selvom mødre tager den

største del af orloven, så holdt fædre til børn født i 2012 me-

re orlov end året før. Det er glædeligt.

I gennemsnit holdt fædre til børn født i 2012 39 dages orlov

med barselsdagpenge. Til sammenligning holdt mødrene 296

dage.

I Danmark havde vi muligheden for at øremærke yderligere

uger med barselsdagpenge til hver forælder, da den davæ-

rende regering i 2002 udvidede orlovsperioden.

Men dengang valgte man

ikke

at øremærke barselsdagpen-

gene.

I de øvrige nordiske lande er øremærkning af orlov netop

sket i forbindelse med, at den samlede orlovsperiode er ble-

vet forlænget.

Regeringen finder, at den nuværende orlovsperiode på 52

uger med barselsdagpenge er en meget passende periode. Og

regeringen har derfor ikke planer om at ændre på den.

Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage

mindre orlov sammen med deres børn end i dag, hvis en del

af forældreorloven øremærkes til faren uden, at der samtidig

sker en udvidelse af den samlede forældreorlov.

Det er meget vigtigt for regeringen, at vi ikke får lavet et re-

gelsæt, der risikerer at have den konsekvens, at familierne

samlet set tilbringer kortere tid sammen på barsel.

Vi ved, at ret til løn under orlov er en vigtig faktor i famili-

ernes planlægning af forældreorloven.

Der er altså en vigtig rolle at spille for arbejdsmarkedets par-

ter, da det er i overenskomsterne, at barselsvilkårene kan

forbedres.

Og jeg tror, at det er den rigtige vej at gå.

Jo bedre mulighed familierne har for løn under orlov, jo let-

tere bliver det også at fordele orloven mere lige – uden at

skulle bekymre sig om familiens økonomi.

Parterne på det private område har allerede bevist, at de kan

og vil løfte det ansvar.

I foråret 2014 forhandlede parterne på DA/LO-området og

inden for industrien sig frem til to ekstra ugers løn under

forældreorlov – en uge til hver forælder.

Bedre rammer for orlov har fx betydet en fordobling over 3

år i fædres afholdte barsel på industriens område. Et resultat,

som 3F selv i september 2014 tilskriver de overenskomst-

mæssige rammer, som har gjort det lettere for mænd at tage

orlov.

Hvis parterne ønsker at gå videre og fx forhandle om særlige

lønrettigheder til fædre i forældreorlovsperioden vil jeg – li-

gesom min forgænger – også være positivt indstillet overfor

det.

Særlige lønrettigheder til kun den ene forælder i forældreor-

lovsperioden kræver en dispensation fra ligebehandlingslo-

ven – en dispensation, som jeg vil altså være helt indstillet på

at give, hvis parterne måtte ønske det.

[Ligestillingsministeren tale]