Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 9. december 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
30 (LIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 30:
5. januar 2015
J.nr. 20140109820
”Som opfølgning på samråd i ligestillingsudvalget den 4. december 2014 bedes
ministeren redegøre for, hvorfor regeringens 2020 strategi for arbejdsmiljøindsat-
sen slet ikke nævner indsatser i forhold til sexchikane, samt svare på hvorfor mini-
steren forventer, at midtvejsevalueringen af strategien vil være relevant for indsat-
sen mod sexchikane, når det slet ikke indgår i strategien?”
Endeligt svar:
Seksuel chikane på arbejdspladsen er fuldstændigt uacceptabelt og skal derfor fo-
rebygges.
Seksuel chikane er en særlig form for mobning, der er en del af det psykiske ar-
bejdsmiljø. Psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane, er et af de prioriterede
arbejdsmiljøområder i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.
Derfor vægtes psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane, højt, når virksom-
heder udtages til tilsynsbesøg. Der er tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, herun-
der seksuel chikane, på samme vis som der udføres tilsyn med det fysiske arbejds-
miljø.
Seksuel chikane er derfor omfattet af strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til
2020, selv om det ikke er eksplicit nævnt.
Forekomsten af seksuel chikane på arbejdspladsen har ligget relativt konstant siden
2002, idet ca. 3 % svarer, at de har været udsat for seksuel chikane inden for det
sidste år.
Det vil være muligt – også fremover – at følge udviklingen i forekomsten af seksu-
el chikane i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse ”Ar-
bejdsmiljø og helbred”, som gennemføres i 2012, 2014, 2016, 2018 og 2020.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen