Folketingets Ligestillingsudvalg
Dato: 5. november 2014
”Mener ministeren, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til fædres rettigheder
i Statsforvaltningens og Ankestyrelsens afgørelser om fastsættelse af
samvær til afholdelse af barsel- og forældreorlov, når forældrene ikke længere
er samlevende?”
Med forældreansvarsloven fra 2007 er barnets perspektiv i sager efter loven
styrket ved, at lovgivningen tager afsæt i barnets ret til samvær og ikke som
tidligere i forældrenes ret til samvær med barnet.
Det fremgår således af forældreansvarslovens § 19, stk. 1 og 2, at barnet har ret
til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og at forældrene har
et fælles ansvar for, at barnet har samvær. Hvis der er uenighed om omfanget og
udøvelsen af samvær, kan Statsforvaltningen efter anmodning træffes afgørelse
herom og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed, jf. lo-
vens § 21, stk. 1.
Det fremgår videre af lovens § 4, at afgørelser om samvær altid skal træffes ud
fra, hvad der er bedst for barnet.
Ved fastsættelse af omfanget af samværet med den forælder, som barnet ikke
bor hos, skal der tages hensyn til barnets alder og udvikling, og til at samværet
tilrettelægges med en sådan fleksibilitet, at det hele tiden tilgodeser barnets
behov for kontakt med den anden forælder. Samtidig skal der i takt med barnets