Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
1431105_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 7. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans
Kristian Skibby (DF).
5. december 2014
J.nr. 2014-7595
Spørgsmål nr. 11:
”TV2 Østjylland omtalte den 4. og 5. november KRIFAs bevidste fravalg af etni-
ske danskere til deres ledige elevpladser. Er det lovligt på denne måde bevidst
at afskære ansøgere fra kontorelevpladser med henvisning til, at de ikke
har den rette hudfarve, ved at stille krav om anden etnisk oprindelse end
dans, og hvad agter ministeren at foretage sig i denne sag og i fremtidige lignende
sager, hvor uddannelsessøgende afskæres fra at søge og besætte de
ledige stillinger, alene fordi de er født af etnisk danske forældre (jf. TV2 Østjyl-
lands netnyheder og tv-indslag 4/11 og 5/11 omkring KRIFA's bevidste fravalg
af etniske danskere til deres ledige elevpladser)?”
Endeligt svar:
Der er et klart forbud mod, at en arbejdsgiver udøver forskelsbehandling på ar-
bejdsmarkedet på grund af race, hudfarve eller national, social eller etnisk oprin-
delse ved blandt andet ansættelse efter forskelsbehandlingsloven §§ 1 og 2. Der må
ikke ske hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling. Tilsvarende må en ar-
bejdsgiver ikke ved annoncering angive, at der søges eller foretrækkes personer
med f.eks. en særlig etnisk oprindelse, jf. forskelsbehandlingslovens § 5.
Hvis det ved visse former for erhverv og uddannelse er af afgørende betydning, at
en lønmodtager har f. eks. en bestemt etnisk oprindelse og kravet herom står i rime-
ligt forhold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan den relevante ressort minister
fravige forbuddet mod forskelsbehandling i en konkret situation. Før sådan en tilla-
delse kan gives, skal ressortministeren indhente en udtalelse fra beskæftigelsesmi-
nisteren. Dette følger af forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 2.
Som minister kan jeg ikke gå ind i den juridiske vurdering af, om den beskrevne si-
tuation i pressen hos KRIFA er udtryk for en overtrædelse af lovgivningen på om-
rådet eller ej. Men ansøgere til kontorelevstillinger hos virksomheden, som oplever
at blive forskelsbehandlet på grund af deres etniske oprindelse, vil kunne rette hen-
vendelse til Ligebehandlingsnævnet med henblik på at få en sag prøvet. Det er en-
kelt at klage til Ligebehandlingsnævnet, som har kompetence til at vurdere sager
efter blandt andet forskelsbehandlingsloven. Læs mere om Ligebehandlingsnævnet
www.ligebehandlingsnaevnet.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en klager ønsker at få prøvet en sag efter forskelsbehandlingsloven, gælder
den såkaldte delte bevisbyrde. Det betyder, at såfremt personen, som mener at være
blevet krænket efter loven, kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anled-
ning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling,
overgår bevisbyrden til modparten. Modparten skal således bevise, at der ikke er
sket forskelsbehandling. Dette følger af forskelsbehandlingslovens § 7 a.
Finder Ligebehandlingsnævnet, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, vil nævnet kunne tilkende en klager en
godtgørelse.
Det bemærkes, at Institut for Menneskerettigheder har rollen som nationalt ligebe-
handlingsorgan i Danmark. Instituttet har således mulighed for at fremme, evaluere
og overvåge ligebehandling af alle borgere uanset etnisk oprindelse, herunder tage
sager op af egen drift. Instituttet rådgiver blandt andet borgere og bidrager til sam-
fundsdebatten på området og skaber ny viden inden for Instituttets områder.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2