Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1486151_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
15. januar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 19. december 2014, efter ønske fra Kim Andersen og
Finn Thranum (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 98 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Ifølge Arkivlovens paragraf 7 er de kommunale arkiver en del af det offentlige arkivvæsen
og har bl.a. til opgave at bevare dokumenter, ”der har historisk værdi eller tjener til
dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning for borgere og
myndigheder”, ligesom de skal stille dem til rådighed for borgerne, herunder specifikt ”til
forskningsformål”. Det fremgår ligeledes af Arkivloven, at Statens Arkiver har pligt til at
samarbejde med de kommunale og regionale arkiver og skal føre tilsyn med, om de lever
op til reglerne. Hvordan kan det så være, at personalet på stadsarkiverne i f.eks.
universitetsbyerne Aalborg, Esbjerg og Aarhus, nu ikke længere findes egnet til at
håndtere visse former for offentlige dokumenter, nemlig de statslige, i forbindelse med
fjernlån – og finder ministeren, at stadsarkivernes eget personale, med lidt
efteruddannelse, igen vil kunne håndtere statslige dokumenter?
Svar:
Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 77 er Rigsarkivets beslutning om at lukke for
fjernlån funderet i sikringsmæssige hensyn og ikke i, at ” personalet på stadsarkiverne
ikke længere findes egnet til at håndtere statslige arkivalier”. I en sikringsmæssig
vurdering indgår også arkivaliernes fysiske placering og eventuel transport. Når
arkivalier flyttes og håndteres, vil der alt andet lige være større risiko for, at de kan
bortkomme.
Rigsarkivet oplyser, at de sikringsforanstaltninger, der skal etableres på ”eksterne”
læsesale i form af bemandede sikringssluser, øget bemanding på læsesal samt tv-
overvågning, er betydelige. Hertil kommer, at der også skal afsættes ressourcer til at føre
tilsyn med sikringsvaretagelsen på den eksterne institution.
Marianne Jelved
Dok. nr. 2504887