Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1486159_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
15. januar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 19. december 2014, efter ønske fra Kim Andersen og
Finn Thranum (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 96 (Alm. del), som jeg hermed
skal besvare.
Spørgsmål:
Statens Arkiver har hidtil primært indscannet dokumenter til brug for slægtsforskere
(f.eks. kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller), men i det åbne samråd den 21.
november 2014 om konsekvenserne af lukningen af Erhvervsarkivet, oplyste
ministeren, at lukningen ikke ville betyde så meget for forskere og studerende i Aarhus,
fordi indscanningen fortsætter. Kan ministeren redegøre for i hvilken udstrækning,
forskere og historiestuderende hidtil har været taget med på råd i forbindelse med
Rigsarkivets indscanningsprojekter og hvordan deres behov fremover imødekommes,
når nu de fratages deres fjernlånsmuligheder?
Svar:
Jeg har bedt Rigsarkivet om en udtalelse, og Rigsarkivet har i den anledning oplyst
følgende:
”Det
skal bemærkes, at det ikke er Rigsarkivets opfattelse, at de hidtil digitaliserede
dokumenter alene henvender sig til slægtsforskere, da faghistorikere også benytter
kilder som folketællinger og kirkebøger. Rigsarkivet har desuden andre
digitaliseringsprojekter, der har studerende og forskere som målgruppe nemlig
kildepakker. Kildepakker er en samling væsentlige originale kilder indenfor et givent
historisk tema. Ud over de digitale kildepakker Rigsarkivet allerede har udarbejdet
bl.a. vedr. ”1864” og ”intro-pakke til kilderne”, så er Rigsarkivet i gang med at etablere
flere kildepakker i 2015 fx vedr. ”Demokrati” og ”Landbobefolkningens historie omkring
1800”. Nogle af kildepakkerne udarbejdes i samarbejde med faghistorikere fra
universiteterne, som også i den forbindelse bidrager til udvælgelse af kilder, der skal
digitaliseres og tilgængeliggøres.”
Dok. nr. 2504849
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Rigsarkivet og henviser i øvrigt til besvarelsen
af spørgsmål 95 for så vidt angår de kriterier, som Rigsarkivet anvender i forhold til
udvælgelsen af arkivalier til digitalisering.
Marianne Jelved