Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1485758_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
14. januar 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 17. december 2014 efter ønske fra Anni Matthiesen
(V) stillet mig følgende spørgsmål, nr. 90 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for kriterierne for at få tildelt statsligt bidrag til regionale
kulturaftaler.
Svar:
Folketinget vedtog i 1999 lov om regionale kulturaftaler, der, jf. LBK nr. 728 af
07/06/2007 om Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. og om regionernes
opgaver på kulturområdet, har til formål gennem kulturaftaler med kommuner m.v., at
understøtte regioners og kommuners engagement på kulturområdet.
Kulturaftalerne skal fremme dispositionsfriheden, forbedre ressourceudnyttelsen og
fremme udviklingen på kulturens område i hele landet.
Hvor en aftale omfatter flere kommuner, skal aftalen medvirke til at styrke samarbej-
det på tværs af kommune- og regionsgrænser. Loven fastlægger samtidig regionernes
opgaver på det kulturelle område.
Staten har siden lovens vedtagelse støttet kulturaftalerne gennem den kulturelle ram-
mebevilling på finansloven suppleret med udlodningsmidler til udviklingsinitiativer. I
2005 vedtog folketinget at videreføre udlodningsmidlerne som en ny målrettet pulje
med navnet
Pulje til kultur i hele landet.
Puljen skal primært styrke kulturlivet i hele
landet ved at støtte kulturelt samarbejde, koordinering og arbejdsdeling om markante
kulturinitiativer med høj kvalitet. En væsentlig del af midlerne blev koblet til kulturaf-
talerne. Fra 2011 blev puljen udvidet til også at støtte festivalerne Golden Days, Co-
penhagen Jazz Festival, Copenhagen Film Festival og Aarhus Festuge.
Om kriterierne for tildelingen af støtte kan i øvrigt siges, at staten medfinansierer op til
50 % af det samlede budget for kulturregionernes udviklingsinitiativer.
Dok. nr. 2499540
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Statens medfinansiering bliver besluttet på baggrund af kulturregionens egenfinansie-
ring og konkrete forhandlinger om kulturregionens vision, indsatsområder og mål mel-
lem Kulturministeriet og den enkelte kulturregion.
Marianne Jelved