Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1439794_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
22. december 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 8. december 2014, efter ønske fra Alex Ahrendtsen
(DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 88 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Med henvisning til artikel i Jyllands-Posten den 4. december 2014 (http://jyllands-
posten.dk/ECE7257303/Boligejere-skal-selv-betale-for-ark%C3%A6ologiske-
udgravninger/)
bedes ministeren oplyse, hvor store udgifter
en ændring af museumsloven ville medføre, hvis boligejerne ikke skulle betale
for udgravning af fortidsminder på deres parcel, og hvad er begrundelsen for, at man i dag
selv skal betale?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Kulturstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udgifterne til de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med private boligejeres
anlægsarbejder, veksler meget:
PRIVATE BOLIGEJERES UDGIFTER TIL ARKÆOLOGISKE UNDERSØGELSER
(Beløb i afrundet mio. kr. og årets priser – kun afregnede beløb er medtaget.
NB:
De arkæologiske sager afregnes
løbende under budgetår og beløbene vil ændre sig, efterhånden som sagerne slutfaktureres.)
Oprett
elsesår
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Gns./år
Antal
sager
43
51
53
48
11
26
15
19
33
Samlede
udgifter
5,511
7,911
7,228
4,998
5,922
7,924
2,102
1,795
5,449
Fakturabeløb
(private
boligejere)
1,262
1,763
2,866
0,853
0,252
0,996
0,091
0,335
1,052
Tilskudsbeløb
(staten)
4,249
6,148
4,362
4,145
5,670
6,928
2,011
1,460
4,372
Tilskud i
procent
(staten)
77 %
78 %
60 %
83 %
96 %
87 %
96 %
81 %
81 %
Dok. nr. 2480307
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Som det fremgår af skemaet, er i gennemsnit ca. 80 % af de samlede udgifter blevet betalt
af Kulturstyrelsen i form af tilskud.
Den reelle merudgift for staten til en eventuel fuld finansiering af de private boligejeres
udgifter til arkæologiske undersøgelser ville altså være de resterende ca. 20 % af de
samlede udgifter i ovenstående skema. Dette beløb dækkes i dag af de private boligejere
og udgør i gennemsnit ca. 1,052 mio. kr. pr. år. Sagerne fordeler sig på 11-53 oprettede
sager pr. år – i gennemsnit ca. 33 sager pr. år og gennemsnitligt ca. 30.000 kr. pr. sag. Det
bemærkes, at antallet af sager har været markant lavere i årene efter finanskrisen.
Det bemærkes, at det desværre ikke er muligt entydigt at definere ”den private boligejer” i
styrelsens database. De anførte beløb kan således omfatte enkelte mindre virksomheder,
selskaber o. lign.
Det kan uddybende oplyses, at der allerede tages særligt hensyn til boligejeres
økonomiske belastning i forhold til de lovpligtige, arkæologiske undersøgelser. F.eks. er
forundersøgelser for almindelige boligejere som udgangspunkt gratis, hvilket skyldes, at
private boligejere kun vil have behov for, hvad der defineres som en ”mindre
forundersøgelse”, der finansieres af det lokale, arkæologiske museum. I finansloven
afsættes endvidere midler til Kulturstyrelsens bygherretilskud i forbindelse med de
arkæologiske undersøgelser. I bevillingen er op til 3,0 mio. kr. af disse midler øremærket
med det formål, at Kulturstyrelsen i øget udstrækning kan yde tilskud til dækning af
udgifter i forbindelse med arkæologiske undersøgelser, hvor anlægsansvarlige er fysiske
personer. Med fysiske personer menes i denne sammenhæng privatpersoner, dvs. i høj
grad private boligejere. Boligejerne bliver således særligt begunstigede i forhold til
udgifter til arkæologiske undersøgelser.
Til spørgsmålet om baggrunden for bygherrebetalte arkæologiske undersøgelser kan det
oplyses, at det i henhold til museumsloven er den, der ved anlægsarbejder mv. forårsager
ødelæggelse af vores fælles kulturarv, som skal betale for den nødvendige arkæologiske
undersøgelse og registrering af de væsentlige fortidsminder, der bliver berørt af
anlægsarbejdet - det såkaldte skadevolderprincip. Formålet er så vidt muligt at bevare
fortidsminder i jorden, hvor de generelt sikres bedst for eftertiden. Princippet blev indført,
da et meget bredt flertal i Folketinget vedtog museumsloven i 2001 og giver bygherren et
økonomisk incitament til at tilrette anlægsarbejder således, at så få fortidsminder som
muligt berøres. Dette skadevolderprincip ligger også til grund for lovgivningen i en lang
række andre europæiske lande, herunder Norge, Sverige, England og Tyskland.”
Jeg kan henholde mig til Kulturstyrelsens oplysninger.
Marianne Jelved