KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at redegøre for, hvilke fordele og ulemper ministeren ser ved at ændre påtalekompetencen, til justitsministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. december 2014

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2014-0032-1551

1336854

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 (Alm. del), som Folketingets

Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2014.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at redegøre for, hvilke fordele og ulemper ministeren ser ved at ændre påtalekompetencen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 8 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke fordele og ulemper mi-

nisteren ser ved at ændre påtalekompetencen til offentlig påtale

i sager om bagvaskelse og krænkelse af privatlivets fred samt i

sager, hvor juridiske personer uretsmæssigt bliver hængt ud i

medierne.”

Svar:

De gældende påtaleregler for sager om freds- og ærekrænkelser er efter

min opfattelse udtryk for en afbalanceret ordning, hvor der alt efter kræn-

kelsens karakter gælder privat påtale, betinget offentlig påtale eller offent-

lig påtale, og jeg har ikke aktuelle overvejelser om at foreslå ændringer af

disse regler.

Om de gældende regler på området og baggrunden for min opfattelse kan

der nærmere oplyses følgende:

Straffelovens kapitel 27 indeholder regler om freds- og ærekrænkelser,

herunder §§ 263-264 d om krænkelser af privatlivets fred og §§ 267-274

om ærekrænkelser og bagvaskelse.

Påtalereglerne for disse overtrædelser fremgår af straffelovens § 275, der

indebærer, at det almindelige udgangspunkt om, at strafbare lovovertræ-

delser er undergivet offentlig påtale, fraviges med hensyn til bestemmel-

serne i straffelovens kapitel 27.

Det fremgår således af straffelovens § 275, stk. 1, at forbrydelserne i kapi-

tel 27 er undergivet privat påtale, dog med undtagelse af §§ 266-266 c om

visse trusler mv. Privat påtale indebærer, at påtalekompetencen som ud-

gangspunkt tilkommer forurettede, jf. retsplejelovens § 725.

I de tilfælde, der er nævnt i straffelovens §§ 263-264 d om krænkelser af

privatlivets fred, kan offentlig påtale dog ske, når forurettede anmoder om

det (såkaldt betinget offentlig påtale). Det samme gælder, når forurettede

for en ærekrænkelse eller bagvaskelse virker eller på den tid, hvorom talen

er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, og ærekrænkelsen eller bagva-

skelsen kan medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets

fortabelse, samt når en ærekrænkelse eller bagvaskelse fremsættes i navn-

løs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse. Dette fremgår

af § 275, stk. 2.

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at redegøre for, hvilke fordele og ulemper ministeren ser ved at ændre påtalekompetencen, til justitsministeren

Det bemærkes, at en politianmeldelse fra forurettede anses som en begæ-

ring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf.

retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår herudover af retsplejelovens § 727, stk. 2, at offentlig påtale

af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, kan ske, hvis

almene hensyn kræver det.

Det bemærkes, at der ikke er forskel på reglerne om påtalekompetence for

fysiske eller juridiske personer.

Det er et fællestræk for de forhold, der er undergivet privat påtale, at

straffen i almindelighed er bøde, og at gerningsmanden normalt er kendt,

således at politimæssig undersøgelse ikke er nødvendig.

De forhold, der er undergivet betinget offentlig påtale, er i almindelighed

grovere end dem, der er undergivet privat påtale, men dog stadig af en så-

dan karakter, at der som udgangspunkt ikke er anledning til offentlig påta-

le, hvis forurettede ikke ønsker det. Det bemærkes herved, at det er karak-

teristisk, at det vil kunne skade forurettede yderligere, hvis der føres en of-

fentlig straffesag i anledning af freds- eller ærekrænkelser, fordi sagen vil

kunne føre til yderligere offentlig udbredelse af private oplysninger eller

krænkende beskyldninger.

Det bemærkes, at en ændring af kompetencen til at påtale for overtræ-

delser af freds- og ærekrænkelser vil indebære et større offentligt ressour-

ceforbrug, herunder til politiets og anklagemyndighedens efterforskning og

retsforfølgning af overtrædelser, som i dag påtales af private.

Det bemærkes endvidere, at indførelse af offentlig påtale for overtrædelse

af straffelovens §§ 267-268, der som nævnt i dag som udgangspunkt er

undergivet privat påtale, vil rejse spørgsmål om sandhedsbeviset som insti-

tut.

Det følger af straffelovens § 269, stk. 1, at en sigtelse er straffri, når dens

sandhed kan bevises, såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen,

har været forpligtet til at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagel-

se af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. Det er en væ-

sentlig del af principperne om bl.a. ærekrænkelse, at det er straffrit at

fremsætte sigtelser, hvis sandhed kan bevises.

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om at redegøre for, hvilke fordele og ulemper ministeren ser ved at ændre påtalekompetencen, til justitsministeren

Sandhedsbeviset er således bygget op om et system, hvor parterne begge er

private. Dette skyldes bl.a., at anklagemyndigheden typisk ikke vil have

den samme viden om forholdets eventuelle sandhed, som den forurettede

part vil have. Offentlig påtale vil derfor umiddelbart medføre en uhen-

sigtsmæssig forringelse af den forurettedes mulighed for at føre bevis for,

at den ærekrænkende sigtelse ikke er sand.

Den sene besvarelse beklages.