Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
16. december 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 27. november 2014, efter ønske fra Michael Aastrup
Jensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 70 (Alm. del), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Dansk Erhverv har på vegne af en række private koncert- og konferencearrangører
udtrykt bekymring om, hvorvidt DR’s Koncerthus bliver udlejet til egentlig
markedsleje, som omfatter alle DR’s direkte og indirekte omkostninger til
Koncerthuset, som private aktører naturligvis skal betale. Finder ministeren, at DR’s
udleje af Koncerthuset ligger på et niveau, der afspejler den faktiske pris, så DR ikke er
med til at forvride konkurrencen i forhold til private koncert- og konferencearrangører?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra DR. DR oplyser følgende:
”Rammerne for DR’s prisfastsættelse af udlejningen af Koncertsalen findes i
bekendtgørelsen om regnskabsmæssig adskillelse mellem anden virksomhed og public
service virksomhed. DR driver udlejningen af Koncerthuset ud fra rammerne af anden
virksomhed.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at DR skal drive anden virksomhed på
markedsmæssige vilkår, og ikke må konkurrenceforvride over for private eller offentlige
konkurrenter.
Af bekendtgørelsens § 8 fremgår at:
Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, skal fastsættes på grundlag af
markedsmæssige vurderinger
Der skal sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet
med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance
Dok. nr. 2470982