KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at redegøre for, hvordan privatliv og »private forhold« jf. straffelovens § 264 fortolkes og defineres ud fra nuværende praksis, til justitsministeren

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Kulturudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. december 2014

Strafferetskontoret

Thomas Jørn Rasmussen

2014-0032-1549

1336862

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets

Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 9. oktober 2014.

Mette Frederiksen

Christian Hesthaven

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

KUU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at redegøre for, hvordan privatliv og »private forhold« jf. straffelovens § 264 fortolkes og defineres ud fra nuværende praksis, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan privatliv og »private

forhold« jf. straffelovens § 264 fortolkes og defineres ud fra

nuværende praksis, og om ministeren mener, at bestemmelser-

ne i sin nuværende udformning sikrer en tilstrækkelig beskyt-

telse af privatlivets fred?”

Svar:

Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at straffelovens § 264 angår

ulovlig indtrængen, mens straffelovens § 264 d har følgende ordlyd:

”§

264 d.

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,

der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrøren-

de en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den på-

gældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges

unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendel-

se, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.”

Justitsministeriet forudsætter, at der med spørgsmålet sigtes til, hvordan

ordene ”private forhold” i straffelovens

§ 264 d

fortolkes i nyere retsprak-

sis, og om ministeren mener, at bestemmelsen i sin nuværende udformning

sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred.

Jeg kan i den anledning oplyse, at de gældende rammer for beskyttelsen af

privatlivet, herunder straffelovens § 264 d, efter min opfattelse på en hen-

sigtsmæssig og i forhold til ytringsfriheden afbalanceret måde sikrer den

fornødne beskyttelse af private forhold og privatlivets fred.

Justitsministeriet kan herom i øvrigt oplyse følgende:

Om domstolenes fortolkning af straffelovens § 264 d henvises der til

Justitsministeriets besvarelse af 5. september 2014 af spørgsmål nr. 238

(Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg (2013-14), som indeholder en

gennemgang af trykt praksis om strafniveauet ved mediers overtrædelse af

straffelovens § 264 d fra 1990’erne og frem fra tidsskrifterne Ugeskrift for

Retsvæsen, Tidsskrift for Kriminalret og Forsikrings- og Erstatningsretlig

Domssamling.

Om den nærmere fortolkning af, hvad der efter straffelovens § 264 d er

omfattet af privatlivet og dermed er strafbart uberettiget at videregive, kan

Justitsministeriet henvise til Højesterets dom 10. juni 2010, der er gengivet

i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 2448 ff. I sagen havde en studievært

anlagt sag mod en chefredaktør for et ugeblad for bl.a. overtrædelse af

straffelovens § 264 d ved i ugebladet at have vist billeder af studieværten,

der topløs og i gravid tilstand badede på en offentlig, men næsten menne-

sketom strand. Højesteret anfører i dommen bl.a. følgende:

”Privatliv omfatter ikke kun, hvad der foregår i den egentlige

privatsfære fri for offentlig iagttagelse, men i et vist omfang

også hvad en person foretager sig uden for sit hjem i ordinære

hverdagssituationer. Beskyttelsen af privatlivets fred og retten

til eget billede er i dansk ret baseret på almindelige retsgrund-

sætninger og enkelte lovregler. Der kan således efter alminde-

lige retsgrundsætninger nedlægges forbud mod retsstridige

krænkelser af privatlivets fred og retten til eget billede, der kan

kræves godtgørelse for tort efter reglerne i erstatningsansvars-

lovens § 26 om retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred,

ære eller person, og der er for de groveste krænkelser et straf-

feretligt værn i bl.a. straffelovens § 264 a og § 264 d.

[…]

Om pressen kan gengive et billede af en person eller oplysnin-

ger om dennes privatliv uden samtykke, beror på en afvejning

af hensynet til den enkelte over for hensynet til den samfunds-

mæssige interesse i offentliggørelse. Ved afgørelsen af, hvil-

ken vægt der skal tillægges hensynet til ytrings- og pressefri-

hed, spiller det en rolle, om offentliggørelse sker som led i en

behandling af samfundsmæssige relevante spørgsmål. Særligt

om personer, der er kendte i offentligheden, spiller det en rolle,

om offentliggørelse angår forhold, der er relevante i forhold til

det, som vedkommende

er kendt for.”

Som Højesteret anfører, er beskyttelsen af privatlivets fred baseret på al-

mindelige retsgrundsætninger og enkelte lovregler, og en retsstridig kræn-

kelse af privatlivets fred kan mødes med flere retsmidler. Det mest indgri-

bende af de retsmidler, der nævnes i Højesterets bemærkninger, er straf.

Straf for en krænkelse af privatlivets fred efter straffelovens § 264 d er så-

ledes også, sammenholdt med adgangen til de andre retsmidler, begrænset

til de groveste tilfælde.

Den sene besvarelse beklages.