Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
11. december 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 25. november 2014, efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget Finn Thranum (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 66 (Alm. del), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Ministeren oplyste under samrådet den 21. november 2014, at slægts- og
lokalhistoriske forskere primært bruger de digitale kilder, og at der er afsat midler til
yderligere digitalisering. Har ministeren gjort sig overvejelser om, om det materiale,
der pt. ligger på Erhvervsarkivet skal digitaliseres inden for en overskuelig årrække,
således at det kan gøres tilgængeligt for de mange forskere og lokalhistoriske arkiver i
det østjyske område, som er afhængige af materialet i forbindelse med formidlingen af
den lokale historie?”
Svar:
Jeg har bedt Rigsarkivet om en udtalelse, og Rigsarkivet har i den anledning oplyst
følgende:
”Rigsarkivet har ikke på nuværende tidspunkt nogen konkrete planer om at digitalisere
de arkivalier, der pt. befinder sig på Vester Allé. Der er tale om ca. 18,5 kilometer
arkivalier og Rigsarkivet skønner, at det vil koste ca. 150-300 mio. kr. bare at scanne
alt materialet. Hertil kommer ikke nærmere specificerede udgifter til logistik i
håndteringen og sorteringen af arkivalier, web-enabling samt oparbejdelse af metadata.
Rigsarkivet vurderer løbende, hvilke arkivalier der skal digitaliseres. I denne vurdering
indgår bl.a. arkivaliernes stand (bevaringshensyn), og hvor meget de anvendes. Disse
kriterier tilsiger ikke, at Erhvervsarkivets arkivalier på Vester Allé bør have forrang
frem for andre arkivalier.
Arkivalierne på Vester Allé er hovedsageligt fra personer, virksomheder, foreninger,
institutioner og organisationer. Rigsarkivet indgår afleveringsaftaler, der bl.a.
Dok. nr. 2465244